Hvor længe kan man egentlig koncentrere sig?

Hvor længe kan vi rent faktisk være opmærksomme?

En gang imellem forlyder det i medierne, at nu har forskere endelig fundet frem til den maksimale længde på vores koncentrationsevne.

Nogle af dem mener, at grænsen er 20 minutter, andre 15 minutter og andre blot 10 minutter. Det er derfor, de gratis onlineforedrag TED-talks altid er på højst 18 minutter.

En forskningsrapport fra Microsoft fra 2015 anfører endda, at vores koncentrationsevne kun er på otte sekunder. Det er mindre end hos guldfisk.

Jeg har dog siddet i min sofa i seks stive klokketimer og set en hel sæson af tv-serien ’Vikings’ uden problemer overhovedet. Så jeg kan da tydeligvis være nogenlunde opmærksom længere end otte sekunder.

Derfor må spørgsmålet om koncentrationsevnens længde kræve et mere komplekst svar, og det afhænger sandsynligvis også meget af, hvilken opgave vi skal fokusere vores opmærksomhed på.

Et andet spørgsmål er så, hvordan man overhovedet er nået frem til det mest udbredte tal, nemlig 10-15 minutter.

Hvordan studerer man opmærksomhed?

Påstanden om, at vi kun kan være opmærksomme i 10-15 minutter ad gangen, stammer fra en undersøgelse af, hvordan studerende opfører sig under forelæsninger.

Forelæsninger på en time er stadig den primære form for undervisning på uddannelsesinstitutioner verden over. Den type undervisning passer altså tilsyneladende ikke med, hvad moderne forskning siger om vores evne til at bibeholde opmærksomheden.

Og så alligevel:

Hvis du for nylig har været til et timelangt kursus, foredrag eller seminar, har du måske bemærket, at læreren for hvert tiende eller femtende minut holder en lille pause og opsummerer, hvad han eller hun har sagt, eller starter en gruppediskussion.

Det er en teknik, de ofte lærer på kurser i pædagogik.

Men hvordan nåede man frem til præcis disse 10-15 minutter? Forskere har fundet frem til, at det estimat stammer fra et britisk studie fra 1978, der målte de studerendes adfærd, når de tog notater.

Forskerne bemærkede, at de efter cirka ti minutters forløb holdt op med at tage notat.

Men kan vi virkelig måle opmærksomhed ud fra, hvor længe studerende orker at skrive noter?

Længden på vores opmærksomhed afhænger af definitionen

Jeg har selv været til rigtig mange forelæsninger og kan sige, at jeg ikke var uopmærksom, bare fordi jeg ikke skrev noget ned på min notesblok. Og bare fordi jeg tog notater, betød det omvendt ikke, at jeg var 100 procent opmærksom på, hvad forelæseren talte om.

I en nyere amerikansk undersøgelse fra 2010 målte forskerne opmærksomheden ved hjælp af elektroniske klikkere.

De studerende blev bedt om at klikke med én knap, hvis deres tanker begyndte at vandre, en anden knap, hvis de holdt en pause for at tjekke SMS’er eller lignende, og en tredje knap, hvis de slet ikke var opmærksomme, men i stedet skrev e-mails eller forberedte sig på en anden lektion.

Forskerne opdagede, at de studerende oftest meldte om kortvarig uopmærksomhed på mindre end ét minut. Og ja, de studerendes opmærksomhed varierede, men havde ikke nogen generelt nedadgående tendens i løbet af forelæsningen.

Moralen er, at koncentrationsevnen egentlig afhænger af, hvordan man definerer uopmærksomhed.

Hvis uopmærksomhed er at kigge væk fra computerskærmen, er det måske ikke helt ved siden af at sige, at vi ikke kan holde fokus længere end otte sekunder.

Hvis uopmærksomhed er at holde op med at tage notater eller at holde pause længe nok til ikke at opfatte en given oplysning, så giver en koncentrationsevne på 10-15 minutter måske mere mening.

Konklusionen er, at vi måske nok kan være opmærksomme i lang tid og se seks timer af en tv-serie, men at opmærksomheden løbende tænder og slukker.

Generelt har vi alle brug for en lille pause nu og da for igen at kunne fokusere.

Husk at være opmærksom – vær opmærksom for at huske

Opmærksomhed er altså svært at definere helt præcist. Vi ved, at vi skal være årvågne for at lære, at læse eller bare huske madpakken, men det kan ofte være svært at adskille opmærksomhed og hukommelse.

Både indlæring og hukommelse udgør specifikke processer, der indebærer at registrere information og gemme den i hjernen til senere brug, mens opmærksomhed kun foregår i øjeblikket og handler om at sikre, at hjernen har fokus på det element, man senere skal reagere på eller huske.

Forskere fra Stanford University i USA kunne i en artikel fra 2020 påvise en vigtig sammenhæng mellem hukommelse og opmærksomhed.

I et forsøg skulle deltagerne huske nogle billeder og derefter besvare spørgsmål om dem, mens et kamera målte størrelsen på deres pupiller, og deres hjerneaktivitet blev aflæst af såkaldte EEG-scanninger.

Når pupillerne trækker sig sammen, kan det nemlig være et tegn på, at deltageren lader tankerne vandre og ikke er opmærksom på opgaven. EEG-scanningerne – også kaldet elektro-encefalogrammer – fremstilles ved, at man sætter en hætte med elektroder på hovedet af deltagerne. Den hætte registrerer så hjernens elektriske signaler.

Vi ved, at bestemte mønstre i disse elektriske signaler ligeledes er tegn på, at en deltager dagdrømmer og ikke er opmærksom på opgaven.

De amerikanske forskere opdagede, at der var en sammenhæng mellem indikationer på uopmærksomhed – sammentrækning af pupiller og bestemte EEG-mønstre – og fejl i deltagernes opgaver med at huske.

Hvis disse indikationer viste sig umiddelbart før, deltagerne skulle indprente sig et billede, var de langt mere tilbøjelige til at svare forkert, når de senere blev spurgt om billedet.

Dette forsøg viser dermed en klar sammenhæng mellem nødvendigheden af at skulle være opmærksom for at kunne huske fra næse til mund og gerne endnu længere.

Sluk for skærmene

I undersøgelsen spurgte forskerne også deltagerne, hvordan de hver især multitaskede med medier.

De skulle anslå, hvor mange timer om ugen de anvendte forskellige medier, og hvor ofte de havde tendens til at bruge flere af dem samtidig med en anden aktivitet. Om de eksempelvis lavede lektier og samtidig sendte SMS’er eller så videoer på YouTube.

Resultatet er næppe nogen overraskelse: De deltagere, der oftest multitaskede mellem medier, scorede også lavest i hukommelsesopgaven og var tilbøjelige til at udvise flere tegn på uopmærksomhed under opgaveløsningen.

Så spørgsmålet er, om ikke alle vores skærme – mobiltelefoner, TV’er, computere og så videre – gør det sværere for os at være opmærksomme?

Har vores opmærksomhed ændret sig?

Tænk på, hvordan du læste nyheder i tiden uden mobiltelefoner i forhold til i dag. Der var engang, hvor du i din daglige avis eller dit yndlingsblad læste helsidesartikler om begivenheder, sport og kultur rundtom i Verden.

Nu er vi ikke længere begrænset til de nyheder, som står i lokalavisen eller i forskellige magasiner. Vi har en hel verden af nyheder lige ved hånden. Det er virkelig utroligt.

Men overvej så lige, hvordan du fordøjer disse nyheder. Står de i helsides artikler? Bruger du en halv time hver morgen på at læse avis? Sikkert ikke.

Nyhederne fylder sikkert 150 ord eller mindre på din smartphone. Ifølge den britiske forsker Neil Thurmans undersøgelse fra 2017 bruger mennesker gennemsnitligt under et minut om dagen på hver online nyhedsside, som de besøger.

Hvor megen information kan man overhovedet fordøje på den tid?

Betyder det, at mennesker bare ikke længere gider læse mere dybdegående artikler? Tilsyneladende ikke.

I en undersøgelse fra 2016 fandt den amerikanske tænketank Pew Research Center, at kortere artikler (under 1.000 ord) og længere artikler (over 1.000 ord) havde samme antal læsere.

Det fremgik også af undersøgelsen, at læserne brugte over to minutter på at læse lange artikler og under ét minut på de korte artikler.

Øget kamp om vores opmærksomhed

Vores koncentrationsevne afhænger i høj grad af opgaven og er meget vanskelig at adskille fra motivation. Hvis vi er interesserede i et emne, bruger vi måske fem minutter på at læse om det eller 15 minutter på at lytte til et foredrag.

Men hvis vi blot vil holde os ajour med de seneste nyheder fra ind- og udland, ofrer vi nok kun ti sekunder på at skimme hver overskrift.

Så der er stadig håb for os – og vores koncentrationsevne.

Men eftersom vi udsættes for flere og flere ydre stimuli i vores hverdag, må indholdet af alle disse stimuli hele tiden kræve mere og mere af vores engagement for at fastholde vores interesse.

Hvordan eksempelvis sociale medieplatforme søger at fastholde vores opmærksomhed, kan du læse mere om i artiklen ’Sociale platforme er som kasinoer: De fastholder brugeren ved at udnytte vores psykologi’ og i min nye bog ’Opmærksomhed’.

Er du interesseret i at blive bedre til at være opmærksomhed? Så kommer jeg snart med en artikel, der indeholder en række konkrete råd til, hvordan du holder dit fokus. Vil du ikke gå glip af den, kan du tilmelde dig Forskerzonens gratis ugentlige nyhedsbrev her.