Iranerne har vist sig villige til at betale en meget høj og blodig pris for politisk forandring. Protester er konsekvent blevet mødt af vold og massedrab af præstestyret Den Islamiske Republik.
Dødstallet, siden iranerne gik på gaden 28. december 2025, har ifølge rapporter passeret 500, og mere end 10.000 er blevet anholdt. Indkommende meldinger peger på, at antallet af ofre er langt højere.
Et klart flertal af iranerne ønsker ikke det teokrati (præstestyre, red.), der kom til magten med revolutionen i 1979. De ønsker et sekulært demokrati.
Men hvad fortæller den offentlige mening os om, hvordan et sådant system bør se ud, og hvordan forandringen bør gennemføres?
Internet-meningsmålinger viser et andet billede end de traditionelle meningsmålinger
Det er er ikke en let opgave at måle den offentlige opinion i et land med så hårdhændet undertrykkelse af egen befolkning.
Traditionelle meningsmålinger gennemført via (fastnet-)telefoner eller ved personlige interviews giver ofte et billede af et utroligt homogent, islamisk og regimevenligt samfund.
Til forskel fra disse meningsmålinger gennemfører Gamaan (Group for Analysing and Measuring Attitudes in Iran) anonyme spørgeskema via internettet.
Vores forskning bygger på repræsentative stikprøver med alt fra titusinder til mere end 100.000 respondenter.
En Gamaan-meningsmålinger fra 2020 afdækkede et mangfoldigt, sekulariseret (ikke-religiøst, red.) og systemkritisk samfund, hvor omkring 70 procent var imod tvungen hijab - tørklæde, der dækker håret, halsen og skuldrene.
Sådan foretog vi stikprøverne
Disse tal blev synlige i gadebilledet under protesterne i efteråret 2022, hvor iranerne trodsede præstestyret med kampråbet: »Kvinde, liv, frihed« (se mere om stikprøvernes karakteristika, vægtning og eksterne benchmark-tests på gamaan.org samt i dette Wapor-webinar om metode).
For at forbedre randomiseringen (det statistisk tilfældige udvalg, red.) af stikprøverne samarbejder vi med Psiphon VPN, som er udbredt i hele Iran (VPN'er er en tjeneste, der krypterer ens internettrafik og skjuler ens IP-adresse, red.)
I 2025 var anslået 90 procent af iranske internetbrugere afhængige af VPN'er for at få adgang til blokerede platforme, herunder helt basale beskedtjenester som WhatsApp.
Denne dækning har muliggjort det, vi kalder 'VPN-baseret stikprøveudtagning', som giver store og socialt varierede stikprøver under forhold, der sikrer både anonymitet og sikkerhed.
Sammen med omfanget giver anonymiteten et pålideligt indblik i, hvad iranerne rent faktisk ønsker.
Den seneste meningsmåling om den 12 dage lange krig med Israel, gennemført i september 2025, indsamlede mere end 30.000 svar fra personer i landet.
Opstand igen? Hvad er anderledes?
Vores meningsmålinger viser konsekvent, at et flertal er enige om, hvad de ikke ønsker.
På tværs af provinser, land- og byområder, aldersgrupper og køn svarer omkring 70–80 procent, at de ikke ville stemme på præstestyret Den Islamiske Republik.
I alle runder af meningsmålingerne har opbakningen til et regimeskifte som en forudsætning for reelle fremskridt været den mest udbredte holdning. Denne opbakning toppede tidligere under 'Kvinde, liv, frihed'-protesterne.
Vi mener, at vi nu ser endnu en stigning, i lyset af den fremgang, der er registreret efter den 12 dage lange krig.
I modsætning til situationen under tidligere protester er regimet militært svækket efter 12-dages-krigen, hvor mange højtstående militære chefer blev dræbt.
Iran er også kulturelt svækket og ikke længere i stand til at håndhæve den obligatoriske hijab. Samtidig er landet økonomisk svækket med en valuta i frit fald.
Iranere mener, at protester, udenlandsk pres og indgriben er en mere sandsynlige vej til politisk forandring end valg og reformer.
De blev styrket i deres tro, da en amerikansk præsident for første gang truede med indgriben, hvis demonstranter blev dræbt. Det skete få dage efter, at det amerikanske militær bortførte Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, én af Den Islamiske Republiks vigtige allierede.
Hvad vil fremtiden byde på?
De nuværende demonstranter adskiller selve idéen om Iran fra Den Islamiske Republik. De opfatter regimet som et fremmed element, en besættelsesmagt.
Det er længe kommet til udtryk i slagord som »Vores fjende er lige her – de lyver, når de siger, det er Amerika« og »Ikke Gaza, ikke Libanon – jeg giver kun mit liv for Iran« (henholdsvis støttet af 73 procent og 64 procent, da vi testede i 2021).
Populariteten, der omgiver den tidligere kronprins i eksil, Reza Pahlavi, som repræsenterer en nedarvet monarkisk nationalisme, kan forstås i lyset af denne Iran-først-tænkning.
Reza Pahlavis sociale opbakning forblev stabil i Gamaans meningsmålinger mellem 2022 og 2025. Omkring en tredjedel er stærke tilhængere, mens en tredjedel er stærkt imod ham. Den resterende gruppe erklærer sig delvist enig eller uenig eller udtrykker ingen holdning.
Opbakning bag Pahlavi er ujævnt fordelt
Den nuværende stigning i pro-Pahlavi-slogans tyder på, at hans popularitet vinder indpas blandt dele af den mere moderate eller ubeslutsomme befolkning.
Men vores meningsmålinger viser også, at hans opbakning er ujævnt fordelt. Den er lavere i provinser med større andele af etniske minoriteter, som for eksempel kurdere, aserbajdsjanske tyrkere og baluchier, et sunnimuslimsk folkeslag, som taler det iranske sprog baluchi.
Selv om der ikke er konsensus om hverken formen eller strukturen af et alternativt politisk system, er det bemærkelsesværdigt, at der i 2025 for første gang var en markant stigning i opbakningen til monarkiet.
I lyset af den betydelige andel, som ikke giver udtryk for en klar holdning til et alternativ, vil enhver gruppe, der formår at vælte Den Islamiske Republik, have en fordel i forsøget på at overbevise flertallet om at tilslutte sig dens foreslåede model.
Støtter i overvældende grad et »demokratisk politisk system«
Iranerne støtter i overvældende grad et »demokratisk politisk system« – med 89 procent i favør.
Opbakningen til politisk liberalisme er imidlertid svagere. I 2024 erklærede 43 procent sig enige i ønsket om »en stærk leder, der ikke behøver at tage hensyn til parlament og valg«.
Denne holdning er markant mere udbredt blandt personer uden videregående uddannelse, og blandt monarkister er andelen 49 procent.
Disse forhold bør hverken beklages eller latterliggøres, men forstås, hvis risikoen for mangel på liberalisme skal imødegås.
Selvom nationalisme kan frembringe en revolutionær storm, der er i stand til at vælte regimet, vil langsigtet stabilitet efter Den Islamiske Republiks fald også kræve en anerkendelse af Irans kulturelle og ideologiske mangfoldighed som et permanent kendetegn ved en reelt fri nation.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
