Var USA's handlinger i Venezuela et brud på international lov?

USA's præsident Donald Trump har meldt ud, at USA vil 'styre' Venezuela, indtil en ny regering er på plads, efter den amerikanske militære intervention i landets hovedstad, Caracas.

Amerikanske styrker har taget Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, og hans hustru til fange og bragt dem til USA for at stille dem for en dommer ved en føderal domstol i New York. Donald Trump anklager Venezuelas præsident Nicolás Maduro for 'narko-terrorisme'.

Det sker efter flere måneders mobilisering af amerikanske militære styrker i regionen.

Det russiske udenrigsministerium har udtalt, at de amerikanske angreb er: »....en væbnet aggression mod Venezuela, som er dybt bekymrende og forkastelig. De påskud, der bruges til at retfærdiggøre handlingerne, er uberettigede.«

Men hvad siger de retlige konventioner, der gælder for forhold mellem selvstyrende samfund?

Var det 'magtanvendelse' ifølge FN-pagten?

Artikel 2(4) i FN-pagten lyder:

Ruslands fremstilling af USA's intervention i Venezuela som en forkastelig 'væbnet aggression' bekræfter under alle omstændigheder Ruslands egen tro på folkerettens eksistens.

Rusland henviser også til international lov, når Moskva fejlagtigt hævder, at Ruslands egne handlinger i Ukraine er berettigede under undtagelser til forbuddet mod væbnet aggression, eller at de blot er 'operationer' på eget territorium og derfor af andre juridiske grunde lovlige ifølge international lov.

Kommentatorer var hurtige ved tasterne, hvor de beskrev USA's angreb i Venezuela som et brud på artikel 2(4) i FN-pagten.

USA's handlinger er kun lovlige, hvis:

• De er støttet af en resolution fra FN's Sikkerhedsråd.
• USA handlede i selvforsvar.
• Eller (og dette bliver ofte overset) hvis Venezuelas legitime regering gav sit samtykke til interventionen.

Ingen autorisation fra FN's Sikkerhedsråd

Der var ingen autorisation fra FN's Sikkerhedsråd til, at USA kunne gribe ind i Venezuela, og USA har heller ikke været udsat for et igangværende eller nært forestående angreb fra Venezuela.

Et krav om samtykke fra Venezuelas legitime regering kunne umiddelbart virke mere troværdigt, fordi der er tegn på, at præsidentvalget i 2024 blev stjålet fra Maduros modkandidat, Edmundo González.

Men fordi det er omstridt, hvem der egentlig er den legitime regering i Venezuela (ikke alle lande har anerkendt Maduros valgsejr i 2024), og oppositionen ikke kontrollerer venezuelansk territorium, kan USA kun gribe ind på det juridiske grundlag af samtykke med en sikkerhedsrådsresolution.

Så hvis man definerer USA’s handlinger i Venezuela som 'magtanvendelse' i henhold til artikel 2(4) i FN-pagten, så har USA begået en forbudt handling, da ingen af begrundelserne kan bruges.

Hvad hvis det blot var 'retshåndhævelse'?

Trump-administrationen ser ud til at argumentere for, at angrebene på Venezuela slet ikke er 'magtanvendelse', men snarere retshåndhævelse.

På en pressekonference efter angrebene beskrev den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio Venezuelas præsident som »en flygtning fra amerikansk retfærdighed.« Da den amerikanske kongres ikke blev underrettet før angrebene på Venezuela, fremstår denne fremstilling som et forsøg på at sløre behovet for kongressens godkendelse af magtanvendelse under amerikansk national lovgivning.

Hvad så, hvis interventionen ikke var 'magtanvendelse' som defineret i FN-pagten, men blot retshåndhævelse?

For at vurdere dette skal vi tage højde for operationens omfang, mål, placering og den bredere kontekst.

Ifølge medierapporteringer blev 15.000 amerikanske tropper samlet i regionen i december, og et amerikansk hangarskib blev for nylig sendt med kurs mod Venezuela.

Interventionen i Venezuela kom fra USA’s øverste myndighed (præsidenten), havde Venezuelas fungerende statsoverhoved som mål og blev udført på baggrund af et fjendtligt forhold mellem de to stater.

I denne kontekst er det svært at se, hvordan det kan være andet end 'magtanvendelse' i henhold til artikel 2(4) i FN-pagten. Efter min vurdering udgør det ikke retshåndhævelse.

Folkeretten er ikke død

Der vil nok ikke blive grædt mange tårer over fjernelsen af Maduro, der blev anset for at være autokrat. Måske vil demokratiet endda blive genoprettet i Venezuela.

Ikke desto mindre var USA's intervention i Venezuela lige så ulovlig og med lige så åbenlys foragt for regler og lovgivning som det militære angreb på Iran i juni sidste år. Som sådan udfordrer den folkeretten.

Men folkeretten er ikke 'død', blot fordi nogle af de mest magtfulde personer ikke længere respekterer den. Brud på loven sker i ethvert retssystem. Det er faktisk forventeligt, for ellers ville der ikke være behov for reglerne.

Folkeretten skabes af alle stater, ikke kun af få magtfulde nationer. Det gør det særligt vigtigt, hvordan det internationale samfund reagerer på brud.

For at bevare den regelbaserede verdensorden må alle stater påtale lovbrud, når de sker – også i den aktuelle situation.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.