Er hensynsløse bilister generelt mere risikovillige?

Nogle mennesker skifter personlighed, i det øjeblik de sætter sig bag rattet i en bil. Der farer tilsyneladende en djævel i dem.

De kører uansvarligt, tager alt for store chancer i trafikken, dropper sikkerhedsselen og kører måske endda med alkohol i blodet.

Men spørgsmålet er, om det først sker i det øjeblik, de drejer nøglen i tændingen, eller om det i virkeligheden er de samme mennesker, der tager generelt tager større risici i deres liv - for eksempel ved at sætte deres penge i risikable investeringer.

Det skal et nyt forskningprojekt, finansieret af Det Frie Forskningsråd, forsøge at besvare.

Hovedformålet er dog ikke at udpege børsspekulanter som vanvidsbilister. Men at hjælpe os til bedre at forstå, hvilken betydning faktorer som alkoholpåvirkning og brugen af sikkerhedssele reelt har for risikoen for trafikulykker.

Opfører spritbilister sig generelt mere risikabelt?

»Vi ved fra tidligere studier, at risikovillig adfærd som spritkørsel og manglende sele er en god indikator for, hvor stor sandsynligheden er for, at man vil være involveret i et færdselsuheld, og hvor alvorligt uheldet er. For eksempel viser mange studier os, at alkohol og bilkørsel er en farlig kombination,« fortæller Kibrom Abay, der er postdoc på Institut for Økonomi ved Københavns Universitet og manden bag projektet.

Men den eksisterende forskning tager ifølge Kibrom Abay ikke højde for to faktorer, der potentielt kan skævvride den eksisterende forskning:

• Det drejer sig for det første om den såkaldte 'risiko-kompensation'-effekt, hvor personer for eksempel begynder at tage flere chancer i trafikken, når de kører med sele eller cykelhjelm, fordi de føler sig mere sikre.
  
• For det andet drejer det sig om den såkaldte 'selective recruitment'-effekt, hvor den umiddelbare betydning af for eksempel spritkørsel i virkeligheden ikke skyldes selve alkoholindtaget, men i stedet nogle karaktertræk ved den gruppe, man undersøger.

»Vi kan ikke se fra de eksisterende studier, om ulykkerne skyldes, at bilisterne har drukket alkohol, eller om det skyldes, at den slags personer, der kører spritkørsel, bare er en type personer, som under alle omstændigheder ville have kørt aggressivt, uanset om de havde sprit i blodet eller ej.«

Måske har vi overvurderet betydningen af sele og spritbilisme

Hvis det viser sig, at den gruppe bilister, som kører spritkørsel, generelt er meget risikovillig, så kan det ifølge Kibrom Abay betyde, at vi indtil videre har overvurderet alkoholens betydning for ulykkerne.

»Vi vil undersøge, om risikovillighed i forskellige aspekter af livet måske er drevet af personlighedstræk, som gør, at de personer har en generel tendens til at handle risikabelt,« siger Kibrom Abay.

»Hvis det viser sig, at alkoholens betydning for uheldene snarere skyldes generelle personlighedstræk end selve alkoholforbruget, så er regulering af alkoholmarkedet måske ikke et passende instrument til at forhindre spritbilisme.«

Hænger risikable investeringer og vanvidskørsel sammen?

Helt konkret vil Kibrom Abay samkøre politiets register over trafikulykker og register over trafikforseelser med data fra det danske indkomstregister.

Det kan for eksempel give forskerne information om, hvor stor risiko folk tager med deres økonomi.

»Vi kan ved hjælp af det danske register for indkomstdata se, hvor meget den enkelte skylder bort, og hvor stor del af ens indkomst og formue der er placeret i risikable aktiver som aktier, og det kan vi bruge som en indikator på, hvor stor risiko man tager i sin økonomi.«

»Når vi samkører det med data for trafikuheld, så kan vi undersøge, om de samme mennesker har tendens til at opføre sig risikabelt i trafikken og økonomien,« siger Kibrom Abay.

Han oplyser, at et dansk studie tidligere har vist, at der er en sammenhæng mellem høj indkomst og høj hastighed bag bilrattet.