Målløse arkæologer finder høj middelaldermand med kæmpesværd

Han var langt højere end de fleste. Med et imponerende sværd.

Og så var han med god sandsynlighed en magtfuld adelsmand i det, som en professor i middelalderhistorie kalder ’datidens udkantsdanmark’, det nuværende Halland i det sydvestlige Sverige.

Her har han levet godt af Kalmarunionen og været tæt tilknyttet den katolske kirke, kort før reformationen i Europa slog igennem i Danmark, altså cirka 1520 til 1539.

Det er i hvert fald svenske forskeres bud på, hvem den næsten to meter høje mand i graven under et tidligere kloster midt i byen Halmstad var. En dansk forsker er lidt mere forbeholden. Det vender vi tilbage til.

Den store mand ligger begravet under et katolsk franciscanerkloster, og arkæologer mener derfor, at de begravede her må være døde mellem 1494 og 1531, mens klosteret var i brug.

Men da arkæologerne for nyligt åbnede gravene, åbnede de også et mysterium.

Arkæolog mistede mælet

På bytorvet Lilla Torg i den svenske by Halmstad mellem restauranter, fastfood og det offentlige toilet lå engang et kloster og en kirke, hvis begravede delvist stadig ligger under jorden.

Men i forbindelse med byfornyelse har kommunen besluttet, at de døde mennesker under byens torv skulle fjernes én gang for alle.

De første udgravninger af stedet begyndte dog for mere end 90 år siden, og udgravningerne har indtil videre vist sig at gemme på flere end 400 begravede individer.

Nu er arkæologer gået i gang med at åbne de sidste grave og undersøge skeletterne fra middelalderens Halmstad.

Men midt i udgravningerne mistede lederen af forskerholdet pludselig mælet. For i én af dem fandt arkæologerne noget ganske særligt:

Den ekstraordinært høje mand, helt præcist 190 centimeter høj, lå begravet i den gamle klosterkirkes sydlige sideskib. Med sig i graven havde han et langt sværd på 145 centimeter med et indbygget guldkors i sværdbladet.

Noget, som ifølge projektleder Johan Klange fra Hallands Kulturhistoriska Museum er yderst usædvanligt.

»Det er klart bemærkelsesværdigt og usædvanligt at finde denne type fund. Da vi fandt det, mistede jeg næsten evnen til at tale,« fortæller Johan Klange.

Ifølge ham er der kun fundet omkring 30 sværd i grave i kirker og klostre, som ligger i nutidens Sverige.

Dansk forsker: »Meget interessant«

Sværdet åbner for flere interessante spørgsmål om tiden tæt på Kalmarunionens fald og manden i graven.

Inden vi kommer ind på dem, vender vi dog fokus mod Danmark, nutidens Danmark, hvor leder af Center for Middelalder- og Renæssancestudier på Syddansk Universitet Lars Bisgaard også kalder fundet »meget interessant«:

»Noget af det interessante er, at der er fundet et sværd i en grav, som ellers tyder på at stamme fra en tid, hvor genstande i grave ikke var normalt,« siger Lars Bisgaard.

Han henviser til, at begravelsesritualer, før kristendommen blev religionen i Danmark, også indebar, at den døde fik ting og sager med sig i graven, så de var rustet til rejsen til det hinsides.

Med kristendommens indtog skiftede tankegangen og begravelsesritualet.

Kirkens grave var en reklame for magtfulde kendis-familier

At manden i graven i Halmstad alligevel har fået lov at få sit våben med i graven under kirkegulvet kan skyldes, at han var en person med penge.

»Kirkens gravpladser var købers marked. Middelalderens rige familier købte sig til både aflad, gode gerninger og en plads i kirken, og man kan forestille sig, at det er et spørgsmål om et ønske fra en køber, som klosteret har eftergivet,« foreslår Lars Bisgaard fra Syddansk Universitet.

Størrelsen og det, at sværdet har et indbygget guldkors, tyder på, at det har været et særdeles dyrt våben, mener historiker Carsten Jahnke fra Saxo-Instituttet under Københavns Universitet.

Han kalder gravene i kirken for »middelalderens reklamesøjler for magtfulde kendis-familier«.

»Sværdet er en markør for en højt opsat person, og de har nok ret i, at han er en person af ridderstand, som har lagt vægt på at skulle begraves med sværdet,« vurderer Carsten Jahnke.

Skelettet kan afsløre, om han var sværdkæmper og ridder

Et sådant sværd er både tungt og svært at håndtere. Det kræver, at manden i graven var stor, stærk og dygtig.

»Det er et sværd, som en god, velhavende ridder i denne periode ville have brugt. Men det løftes og trænes med hver dag. Så er han ridder og har brugt sværdet, vil man formentlig også kunne se en del slid på kroppen,« mener Carsten Jahnke.

Slid på knogler er nogle af de undersøgelser, som adjunkt og afdelingsleder for antropologisk afdeling på Retsmedicinsk Institut ved Syddansk Universitet og forsker i middelalderbefolkninger Dorthe Dangvard Pedersen håber, kommer frem.

»Fra et arkæologisk synspunkt er det spændende at finde ud af mere om, hvem han var. Det kan man ved at undersøge skelettet for spor efter knoglebrud, slidgigt eller infektionssygdomme. Man kan for eksempel se på bækken- og lårbensknoglerne, om han har redet meget. Noget, der ville indikere, at han måske var ridder eller professionel soldat,« forklarer Dorthe Dangvard Pedersen.

Knogler og tænder kan også fortælle, om en person har fået nok at spise.

Men selvom han var højere end middelalder-mandens gennemsnit, betyder det ikke nødvendigvis, at han har fået næringsfuld mad i sin voksealder.

»Selvom kosten har noget at skulle have sagt, når det gælder menneskets højde, afgøres højden for størstedelens vedkommende af genetik,« forklarer Dorthe Dangvard Pedersen.

»Ren spekulation«, at han var en adelsmand

Folkene bag udgravningen mener, at manden højst sandsynligt var en dansk adelsmand, som tilhørte Kalmarunionens øverste lag.

Men det med adelsmand kalder historiker Carsten Jahnke »ren spekulation«:

»Man kan endnu ikke konkludere, at han har været blandt unionens rigeste, eller om han har været tilhænger af den,« siger Carsten Jahnke.

»Det kostede ganske vist mange penge at blive begravet i en kirke på den tid, men vi har også set rige købmand, som har gjort det. Vi ved ikke nok om ham til at kunne slå det fast,« pointerer han.

Også Lars Bisgaard fra Center for Middelalder- og Renæssancestudier på SDU mener, at manden med sværdet kan have lidt en af mange mulige skæbner.

Han levede nemlig i en usikker tid. Det gør også konklusionerne usikre, siger Lars Bisgaard og forklarer, at datidens danskere har stået midt i en tid, hvor ændringer i både religion og landegrænser var lige oppe over.

Kalmarunionen blev opløst i 1523, og den tyske munk Martin Luther fik rørt godt og grundigt i Europas religionsgryde i 1530’erne, da han begyndte kirkens reformation fra katolsk til luthersk.

Det var en stor omvæltning for katolske kirker og klostre i Danmark. Også i Halland, som dengang stadig var dansk.

Men ikke engang den mulige lukning af klosteret i Halmstad siger noget sikkert om manden og hans skæbne.

»Man kan ikke være sikker på, at han er død før 1531. For vi har mange eksempler på, at katolske kirker har fået lov at fortsætte deres virke inden for klostrenes mure efter reformationen, så længe man ikke udbredte religionen til offentligheden,« påpeger Lars Bisgaard.

Derfor kan man heller ikke med sikkerhed sige, at manden var en dansk adelig, selvom han har et dyrt sværd og er begravet et eftertragtet sted.

»I samme periode opstår der nemlig også borgerkrig i landet, Grevens Fejde, og i 1534 var der hårde kampe om Halmstad med mange døde. Den døde kan have været leder af et af de udenlandske professionelle kompagnier, der deltog,« siger Lars Bisgaard.

»En anden ramme kan være angrebet mod Sverige i 1520, hvor der også deltog adskillige kompagnier af skotsk, fransk og tysk oprindelse. Det angreb mundede nemlig ud i Det Stockholmske Blodbad,« forklarer han.

Skelettet skal DNA-testes

Den høje mand, som arkæologerne fandt, kan dog også bare have fået sin højde fra de gener, han har fået fra sine forældre, påpeger Dorthe Dangvard Pedersen, adjunkt fra Retsmedicinsk institut på SDU.

»Højden i sig selv bekræfter ikke en høj status. Han kan være ud af en familie af høje personer,« siger hun.

Den familie vil svenske forskere nu dykke længere ned i gennem DNA-test af skelettet og skeletter fra andre grave, der var placeret nærved i kirken.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Det kan blive kilden til at løse mysteriet om, hvem manden var.

»Ved hjælp af de skriftlige kilder kan man finde frem til, hvilke adelsfamilier der var tilknyttet byen og klosteret på denne tid. Hvis man finder en adelsslægt gennem de historiske kilder, vil man måske kunne være heldig, at der findes nulevende efterkommere fra den slægt, som DNA-materiale fra skelettet kan sammenlignes med,« siger Dorthe Dangvard Pedersen.

Giver ny viden om et ukendt ’udkantsdanmark’

Både sværd og skelet bliver bevaret til nærmere undersøgelser, oplyser projektleder Johan Klange.

Men selvom mange spørgsmål endnu er ubesvarede, er udgravningen i Halmstad i sig selv interessant, mener historiker fra Saxo-Instituttet Carsten Jahnke.

»Området Halland var en vigtig del af Danmark i middelalderen, men vi ved ikke særlig meget om området og den hallandske adel. Meget af det historiske materiale er på grund af krig og konflikter blevet ødelagt,« fortæller han.

»Og så er området det, man i dag ville kalde ’udkantsdanmark’. Det er ikke et område, som traditionelt har fået meget opmærksomhed fra historikere, men det har faktisk været et økonomisk velstillet og vigtigt område under Kalmarunionens tid,« siger historikeren.

»Derfor er det kun positivt, at der nu kommer ny viden til, som kan være med til at kortlægge Hallands historie i middelalderen.«

Arbejdet med udgravningerne i Halmstad planlægges at blive fuldført i løbet af foråret 2024.