Vikingehøvdingen Rollo er i øjeblikket aktuel som en af hovedpersonerne i den populære tv-serie ’Vikings’.
Men for en gruppe DNA-jægere er virkelighedens Rollo også højaktuel. De har nemlig været på jagt efter sandheden om Rollo i en gammel grav i Normandiet.
\ Fakta: Rollo
Vikingehøvdingen Rollo (ca. 846-930) er grundlægger og stamfar til hertugdømmet i Normandiet, Frankrig.
Han fik tildelt hertugdømmet af den frankiske konge Karl den Enfoldige i 911, og mange andre nordiske vikinger slog sig ned i Normandiet med ham.
Han beskrives som en dygtig kriger og hærfører, og han udvidede sit hertugdømmes territorium med årene.
Kilderne har forskellige oplysninger om hans ægteskaber – det siges, at han både var gift med en nordisk kvinde og med en datter af Karl den Enfoldige.
Kilder: Den Store Danske mm.
Historien om deres ekspedition til Normandiet indeholder både glædestårer, forbyttede skeletter og chokerede forskere. Det eneste der mangler, er svaret på et nagende spørgsmål, som i årevis har skabt splid mellem forskere:
Kom Rollo oprindeligt fra Danmark eller fra Norge?
Gåden har naget over 100 år
Rollo var en vigtig nordisk vikingehøvding, som levede i årene omkring cirka 846-930. Han rejste sydpå og blev grundlægger af hertugdømmet i Normandiet, hvor hans efterkommere fortsatte med at have magten – hans tip-tip oldebarn Vilhelm Erobreren bemægtigede sig senere England og er dermed blandt stamfædrene til det engelske kongehus.
Debatten om, hvorvidt Rollo oprindeligt kom fra Norge eller Danmark, har ulmet blandt historikere igennem mere end et århundrede, fortæller professor Søren Sindbæk.
»Problemet er, at forskellige historiske kilder peger i forskellig retning. Nogle skriftlige kilder siger, han kom fra Norge, andre at han kom fra Danmark. Og ingen af kilderne er specielt stærke,« forklarer Søren Sindbæk, som forsker i vikinger ved Aarhus Universitet.
Jagten på Rollos DNA
Derfor havde en gruppe DNA-jægere store forhåbninger, da de i marts 2015 kunne åbne en grav i et gammelt kloster i Fécamp i Normandiet i Frankrig. Alle forventede, at graven indeholdt de jordiske rester af to af Rollos nærmeste efterkommere - barnebarnet hertug Richard den frygtløse (ca. 932-996) og oldebarnet hertug Richard den gode (963-1026).
Planen var, at forskerne ville sammenligne skeletternes DNA med særlige genetiske træk fra Danmark og Norge – og dermed én gang for alle løse striden om, hvorvidt Rollo var dansk eller norsk.
Et stort opbud af franske pressefolk og forskere var tilstede, da en cirka 1.000 år gamle sarkofag, som indeholdt to blykister, blev hevet op fra klostrets gulv. Låget blev lirket af de to kister, og en række knogler, herunder et kranium, kom til syne.
»Det var en fantastisk dag,« husker den norske historiker Sturla Ellingvåg, som er leder af jagten på Rollos ophav.
»Vi håbede på at finde tænder, fordi det er et godt sted at udtrække gammelt DNA. Da vi fandt tænderne, gik der et spontant gisp igennem forsamlingen. Folk begyndte nærmest at græde af glæde.«
Første chok: Ingen DNA
Desværre viste senere analyser af de mere end 1.000 år gamle tænder, at det var umuligt at hive DNA ud af dem.
Forsøget blev ellers gjort af forskere fra Center for Geogenetik ved Københavns Universitet, som er berømte for at kunne vække fortiden til live ved hjælp af årtusinder gammelt DNA.
»Det var meget fugtigt inde i blysarkofagen, så knoglerne og tænderne var ikke i god stand. Til vores store ærgrelse var de for ødelagte til, at vi kunne trække DNA ud af dem. Vi tænkte; ’hvad gør vi så nu?’ og besluttede os for at lave kulstof 14 analyse af skeletterne, så vi kunne være sikre på, hvor gamle de var,« fortæller Sturla Ellingvåg.
\ Jagten på Rollos DNA
Sturla Ellingvåg og hans organisation Explico-Historical Research Foundation har stået i spidsen for en ekspedition til Normandiet.
Formålet var at løse gåden om, hvorvidt Rollo kom fra Danmark eller Norge ved hjælp af DNA fra gamle skeletter.
Tidligere forskning har fundet generelle forskelle på dansk og norsk DNA. Dermed håbede forskerne på, at man ved at sammenligne disse genetiske træk med DNA fra Rollos efterkommere kunne løse gåden Rollos herkomst.
Resultatet af undersøgelserne er endnu ikke videnskabeligt publiceret, men har været offentliggjort i pressemeddelelser i udenlandsk presse.
Næste chok: Forkerte skeletter
Da forskerne fik resultatet på kulstof 14-analysen af de gamle skeletter, kom det næste chok: Skeletterne kunne slet ikke tilhøre Rollos to efterkommere. De var simpelthen flere hundrede år for gamle, idet det ene stammede fra cirka 286 før vor tidsregning, mens det andet var fra omkring år 704.
»Det var et stort chok. Der er tale om en af de største og vigtigste grave i Normandiet, og så viser det sig, at det slet ikke er de rigtige personer, som ligger i graven. Vi gætter på, at der er blevet byttet rundt på skeletterne i forbindelse med en flytning eller restaurering af kirkebygningen. Men det er noget, som er sket for flere hundrede år siden,« siger Sturla Ellingvåg.
De mange års arbejde for at få åbnet graven i Fécamp har imidlertid ikke været spildt, understreger Sturla Ellingvåg. Han har nu fået et godt samarbejde op at stå med franske forskere og myndigheder, og sammen arbejder de på at finde en anden grav med forbindelse til Rollo, som forhåbentlig kan løse mysteriet om hans ophav.
»Vi prøver at finde en anden måde at løse det historiske spørgsmål om, hvorvidt Rollo var dansk eller norsk. Vi overvejer i øjeblikket hvilke andre grave, der vil være bedst at undersøge,« siger Sturla Ellingvåg.
Derfor kan Rollo være dansk
Der findes i forvejen kun en yderst sparsom mængde af fakta om den berømte vikingehøvding.
Ifølge historiker og seniorforsker Michael Gelting findes der ingen gamle danske, skriftlige kilder, som omtaler Rollo. Derimod har en fransk forfatter og historieskriver, Dudo af St. Quentin, beskrevet Rollo i sine værker fra omkring år 1.000, og han fortæller, at Rollo var dansker.
»Dudo skrev den første krønike om de normanniske hertuger, og han skrev netop, at Rollo oprindeligt kom fra Danmark. Men Dudos værker er på mange punkter ganske fantasifulde, og derfor er det langt fra sikkert, at det, han skriver om Rollos danske ophav, er rigtigt,« forklarer Michael Gelting, som er historiker ved Rigsarkivet og selv har forsket i Dudo af St. Quentin værker.
Derfor kan Rollo være norsk
I senere norske, skriftlige kilder identificeres Rollo derimod som den vestnorske vikingehøvding "Gange-Rolv" (Göngu-Hrólfr).
Den ældste norske, skriftlige kilde, som omtaler ham, er den latinske Historia Norvegiæ fra ca. 1180. I den islandske forfatter Snorri Sturlusons (1179 – 1242) kongesaga, forlyder det også, at Gange-Rolv erobrede Normandiet, og mange nordmænd bosatte sig i området sammen med ham.
»De norske kongesagaer er skrevet ned på et væsentligt senere tidspunkt end Rollos levetid. Derfor er det ikke nemt at blive klog på hvor mange af oplysningerne, der er korrekte. Det svarer lidt til, at du skulle sætte dig ned og skrive om noget, der foregik for mere end 200 år siden,« siger Michael Gelting og tilføjer:
»På den anden side må man tilføje, at der har været stærke slægtshistoriske overleveringer på den tid. Så det er ikke utænkeligt, at der har ligget en vis grad af sandhed til grund for historierne i kongesagerne. Men det er symptomatisk for alt, hvad vi mener at vide om Rollo, at oplysningerne er nedskrevet meget senere.«
En famøs historie om Rollo - som formentlig er en skrøne - lyder, at da han fik overdraget Normandiet, blev han beordret til at kysse den franske konges fod. Det var Rollo ikke meget for, så han lod en af sine mænd gøre det. I stedet for at kysse foden, greb han fat i foden og løftede den op til munden, så kongen faldt bagover.
Michael Gelting, historiker
For den norske Sturla Ellingvåg var det også en frustration over de skriftlige kilders modstridende oplysninger, som fik ham til at kaste sig ud i jagten på en ny type kilde – DNA.
»Som historiker har jeg kigget indgående på spørgsmålet om Rolles ophav, og jeg er simpelthen ikke i stand til at afgøre, hvilke af kilderne der har ret. Som nordmand håber jeg selvfølgelig på, at Rollo er norsk, men jeg må være ærlig at sige, at kilderne ikke giver noget endeligt svar,« siger Sturla Ellingvåg.
Hvad ved vi om Rollo?
Men hvad ved vi så overhovedet om Rollo?
En smule viden kan man blandt andet hente i en fransk kilde – et diplom fra 918 fra den franske konge Karl den Enfoldige (879-929) - der som noget særligt er nedfældet i Rollos levetid. Her omtales det, at Rollo og hans vikingehær tidligere har påtaget sig opgaven at forsvare et område, som strækker sig fra Normandiets hovedstad Rouen til Kanalen.
En lignende historie er at finde i den fantasifulde, franske historieskriver Dudus værk, hvor det fortælles, at Rollo og den franske konge Karl den Enfoldige lavede en pagt i 911. I pagten fik Rollo tildelt hertugdømmet i Normandiet mod til gengæld at lade sig døbe og samtidig beskytte resten af det frankiske kongerige mod vikingeangreb.
\ Striden om Rollos ophav
I slutningen af 1800-tallet opstod livlig debat om, hvorvidt Rollo kom fra Danmark eller Norge, primært foranlediget af den danske historiker Johannes Steenstrup (1844-1935).
Steenstrup pegede på, at den franske historieskriver Dudo av St. Quentin (født ca. 965) skrev, at Rollo var dansk.
Men norske forskere bragte Dudos troværdighed i tvivl, idet han bruger geografiske og historiske oplysninger om Danmark, som ikke stemmer. De holdt derimod på, at islandske og norske kongesager fortæller, at Rollo var norsk.
Et vigtigt element i debatten var, hvordan man skulle forstå begreber som 'nordmænd' og 'danere' i kilder fra middelalderen.
Ifølge Steenstrup blev der rundt omkring i Europa oprindeligt ikke skelnet mellem de nordiske folk, som blot hed Northmanni.
Først i løbet af vikingetiden nævnes både 'dani', 'northmanni' og 'sveones' om skandinaviske folk, mens Normandiets indbyggere forblev northmanni.
Forvekslingen mellem nordmænd og ’nordmanner’ lå derfor lige for, mente Steenstrup.
Kilder: Den store Danske, Norsk Biografisk Leksikon
»Vi ved om Rollo, at han er grundlægger og stamfar til hertugdømmet i Normandiet. Ved at anbringe Rollo og hans hær ved udmundingen af Seinefloden, fik de frankiske konger en effektiv sikring mod, at andre vikinger drog op ad floden og angreb. Det var formålet fra de frankiske kongers side, og det var Rollo og hans hær ganske effektive til,« forklarer Michael Gelting.
Med andre ord har Rollo efter alt at dømme været en dygtig hærfører og kriger.
Var Rollo for stor til at ride?
Vi er også ret sikre på, at Rollo ligesom mange andre krigere i sin samtid drog på vikingetogt på de britiske øer, før han slog sig ned i Normandiet, fortæller Sturla Ellingvåg.
»En vigtig samtidig kilde er et sørgedigt til Rollos søn Vilhelm, som er skrevet lige efter hans død i 942. Der står blandt andet, at Vilhelm blev født på de britiske øer, og at moren var kristen. Men det giver ikke yderligere beviser andet end, at sporene peger mod de britiske øer,« forklarer Sturla Ellingvåg.
Hvis de norske kongesager taler sandt – således at Rollo og Gange-Rolv er én og samme person - var Rollo ikke bare en stor kriger. Han var også en mand af stor statur. Det påstås, at navnet "Gange-Rolv" opstod, fordi han var så stor, at han ikke kunne sidde på en hest og dermed blev nødt til at gå (at gange).
Herudover giver de forskellige kilder også en række andre mere eller mindre fantasifulde oplysninger om Rollo.
»Han var hedning, da han kom til Normandiet, men han lod sig som sagt døbe og kristne som betingelse for at få tildelt Normandiet. Men det hedder sig, at da han havde bemægtiget sig området, sørgede han alligevel for at ofre 100 krigsfanger til de hedenske guder. Vi ved ikke, om det er rigtigt,« fortæller Michael Gelting.
Er tv-serien Vikings historisk korrekt?
I den populære tv-serie ’Vikings’ har de mange røverhistorier om Rollo fået endnu mere næring og kød på. I serien spiller Rollo blandt andet en større rolle under vikingernes angreb på Paris.
»Det er rigtigt, at vikingerne belejrede Paris i 880erne. I princippet kan Rollo godt have været med til belejringen, men vi ved ikke noget som helst om det,« siger Michael Gelting.
I det hele taget skal man passe på med at tro, at handlingen i den populære tv-serie svarer til begivenhederne i virkelighedens historiebøger. Selvom mange navne og begivenheder i serien har hentet inspiration i historiebøgerne, blander tv-serien personer, begivenheder, tid og sted godt og grundigt sammen, fortæller historikeren Sturla Ellingvåg, som har set serien.
»De har taget sig nogle meget store friheder i tv-serien i forhold til at være historisk korrekte. Som historiker bliver jeg selvfølgelig nogle gange lidt ærgerlig over at se, hvordan de springer rundt i tiden og lader mennesker mødes, som har levet med århundredes mellemrum,« siger Sturla Ellingvåg og tilføjer:
»Det afviger meget fra virkelighedens historie. Men man skal huske, at det ikke er en dokumentarfilm – det er et drama. Det er ikke så vigtigt, om det er korrekt eller ej. Det vigtige er, at serien er meget populær, og dermed har den også vækket interesse for vikingerne.«
\ Læs mere
\ Amerikansk firma hævder at Rollo var dansk
Googler man vikingehøvdingen Rollo, dukker en ”DNA-analyse” fra 2014 op.
Studiet nævnes blandt andet på det danske Wikipedias side, hvor det i marts 2017 står at:
»En DNA-analyse fra 2014 indikerer, at Rollo og hans forfædre 12 generationer tilbage sandsynligvis kom fra Danmark, og at hans forfædres forfædre indvandrede til Europa fra Norges vestkyst.«
DNA-analysen er lavet af et amerikansk firma, Origin Hunters, men resultatet har ikke været publiceret i et videnskabeligt tidsskrift – og dermed ikke tjekket af andre forskere.
Videnskab.dk har forelagt Origin Hunters resultater for flere DNA-eksperter. Forskerne fortæller, at studiet er »opfindsomt« og »sjovt,« men desværre ikke kan bruges som bevis i debatten om, hvorvidt Rollo er dansk eller norsk. Metoden er simpelthen for usikker, lyder dommen fra flere eksperter.
»Dette er ikke forskning, men hvad vi kan kalde for gætværk eller et kalkuleret gæt,« siger Sturla Ellingvåg, som dog påpeger, at man i fremtiden måske vil kunne bruge elementer af Origin Hunters metode til at få oplysninger om fortiden.
Origin Hunters grundlæggende metode går ud på at opspore nulevende personer med efternavne, som knytter sig til historiske personer. Ved at tage DNA-prøver af de nulevende personer og gruppere dem efter, hvor tæt beslægtede de er, kan man kort fortalt analysere sig frem til DNA-oplysninger om deres fælles forfædre, mener ejeren af Origin Hunters.
»Ideen var, at udvikle en måde at identificere den genetiske identitet på en historisk person uden at skulle grave dem op,« fortæller Michael Maglio, som er ejer af Origin Hunters til Videnskab.dk.
Han fortæller, at hans studie bygger på 4.000 prøver af DNA’et fra nulevende personers Y-kromosomer – det arvemateriale, som mænd arver fra deres far.
»Det er meget usandsynligt - selv hvis han kunne identificere Y kromosomet - at Y-kromosomet alene giver tilstrækkelig statistisk styrke til at skelne mellem en viking fra Norge og en viking fra Danmark,« lyder kommentaren fra Rasmus Nielsen, som er professor og forskningsleder ved Center for Teoretisk Evolutionær Genomforskning ved University of California, Berkeley i USA, da Videnskab.dk beder ham læse Origin Hunters studie.
Michael Maglio mener fortsat, at hans egen analyse af Rollos ophav holder vand.
»Ud fra det, som tilsyneladende er Vilhelm erobrerens DNA og Rollos genetiske stamtræ, var Rollo og hans forfædre danskere i 10 generationer,« siger Michael Maglio.
