Når glasset med de syltede agurker er tomt og ryger i den velkendte grønne genbrugscontainer, kan det ende som nye agurkeglas, syltetøjsglas eller glasflasker. Men hvorfor bliver genbrugsglasset ikke også brugt til at lave de glas, vi drikker vores vand og vin af?
»De fleste glasdesignere og -kunsthåndværkere foretrækker at arbejde med nyt krystalglas frem for genbrugt emballageglas,« forklarer glaspuster og ph.d. Maria Sparre-Petersen.
Hun har netop afsluttet en ph.d.-afhandling fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, der handler om, hvordan man kan anvende genbrugsglas i glaskunsthåndværk og -design.
I branchen er der nemlig opstået en myte om, at genbrugsglas er umuligt at arbejde med, og at det færdige glas indeholder en masse bobler og får et kedeligt genbrugsagtigt look.
»Det er rigtig ærgerligt, for genbrugsglas har potentiale både i forhold til industriel produktion og til kunsthåndværk,« siger Maria Sparre-Petersen.
Sparer et ton CO2 for hvert seks ton glas
»Jeg har smeltet genbrugsglas i tre år nu, og når jeg viser resultaterne til mine fagfæller, bliver de meget overraskede over, hvor god kvaliteten af genbrugsglasset er,« siger Maria Sparre-Petersen.
»Det er vigtigt, at vi som glaskunsthåndværkere og -designere viser vejen for glasproducenterne, for der er rigtig meget at spare i CO2-regnskabet ved at genanvende glas,« påpeger hun og uddyber:
»For hver seks tons glas, vi genanvender, sparer vi atmosfæren for et ton CO2,« forklarer Maria Sparre-Petersen med henvisning til tal fra det amerikanske Glass Packaging Institute.
Glas består af sand, og det er de høje temperaturer på over 1200 grader, der skal til for at smelte sandet, som giver den store CO2-udledning. Når først glas har været smeltet én gang, kræver det lavere temperaturer at smelte det igen, og derfor udleder smeltning af genbrugsglas en mindre mængde CO2.
En af grundene til genbrugsglassets dårlige ry indenfor glasproduktion er, at det køler hurtigere ned end krystalglas, som normalt anvendes. Det kan give problemer i produktionen og stiller derfor større krav til den, der arbejder med glasset.
\ Læs mere
Du skal være en anelse hurtigere
At det slet ikke var så svært at arbejde med genbrugsglas, overraskede derfor både Maria Sparre-Petersen og de studerende, hun underviste under sin ph.d.
»De studerende jeg arbejdede med, hvoraf flere var erfarne glaspustere, var meget overraskede over, at det ikke var så svært at blæse i genbrugsglas, som de havde troet. Man skal være en anelse hurtigere og lidt dygtigere, så det kræver mere øvelse,« fortæller hun.
Forskellene, på hvor hurtigt genbrugsglas og krystalglas køler af, skyldes de stoffer, som er tilsat for at sænke smeltetemperaturen. I genbrugsglas er det soda og kalk, og i krystalglas er det barium eller bly (se faktaboks om glastyper længere nede).
Genbrugsglas stiller også nogle andre krav, hvis det skal anvendes i større produktioner, og her har Maria Sparre-Petersen eksperimenteret med forskellige teknikker. Blandt andet har hun videreudviklet på en såkaldt presseteknik (se mere i historien under artiklen).
Det eneste større problem med genbrugsglasset er, at der sniger sig farvede glasskår med i den lyse fraktion af genbrugsglas, som giver det endelige glasprodukt en lys grøn farve. Det kan, ifølge Maria Sparre-Petersen, til dels løses ved at indfarve glasset.
\ Læs mere
Fra grim og kluntet til æstetisk smuk
\ Fakta om genbrug af glas
- Når glasset med syltede agurker er tømt, ender det i mindst otte ud af ti tilfælde i en af de velkendte, grønne genbrugscontainere.
- I England genanvendes seks ud af ti emballageglas og i USA genanvendes tre ud af ti, hvorimod Belgierne genanvender mere end ni ud af ti glas.
- I Danmark bliver de brugte emballageglas primært anvendt til at lave nye emballageglas og flasker, men kunne sagtens anvendes til produktion af brugsglas som drikkeglas, skåle og kander.
- Alle indsamlede glas bliver genanvendt i Danmark.
På Designmuseum Danmark er der stor begejstring over Maria Sparre-Petersens ph.d.-afhandling.
»Populært sagt tænker vi genbrugsglas som noget, der bliver gjort ud af et godt hjerte for at sikre vores overlevelse på planeten. Vi parkerer vores forventninger til genstanden og går ikke så meget op i det æstetiske, som måske kan være lidt grimt og kluntet,« siger professor Anne-Louise Sommer.
Hun er direktør for Designmuseum Danmark, adjungeret professor ved Syddansk Universitet og har siddet med i bedømmelsesudvalget for Maria Sparre-Petersens ph.d.
»Med baggrund i Maria Sparre-Petersens arbejde, kan du gøre den gode gerning og samtidig få et produkt, der er smukt, og hvor du får en kvalitet frem, som du kan kalde æstetisk,« siger hun med henvisning til de eksperimenter, der viste, at genbrugsglas kan give et produkt, der er lige så godt som krystalglas.
»Produktion af brugsglas (drikkeglas, kander med mere, red.) er virkelig et område, hvor vi på nuværende tidspunkt ikke er dygtige nok til at få en kunstnerisk kvalitet ind i de ting, der laves af genbrugsmaterialer,« opsummerer hun.
Anne-Louise Sommer påpeger, at ph.d.-projektet er nyt på dansk grund og er et fint supplement til, hvad der i øvrigt foregår i andre lande. I blandt andet England, Sverige og Australien har man forskellige typer af praksisbaserede ph.d.-projekter indenfor industriel produktion af brugsglas.
\ Læs mere
Genbrug er mainstream for næste generation
»Glasdesign og -kunsthåndværk – ting gjort af glas – er noget af det allermest miljøbelastende på mange punkter,« bekræfter Anne-Louise Sommer.
Derfor finder hun det vigtig, at den viden, som Maria Sparre-Petersens ph.d.-arbejde indeholder, bliver spredt til især den industrielle glasproduktion. Her tænker hun især på de eksperimenter med glasmaterialet, der viser, hvad genbrugsglasset egner sig til, og hvor dets begrænsninger er.
»Det er et fantastisk skridt, når Maria Sparre-Petersen laver sådan et stykke arbejde, som underviser og forsker på landets glasdesign og kunsthåndværksuddannelse, fordi hun er den, der kommer til at præge de kommende generationer af glasdesignere og kan sikre udbredelse af den nye viden,« siger Anne-Louise Sommer.
Inden for design og arkitektur er genbrugstrenden bestemt ikke forbigående, og bæredygtighed indgår på mange niveauer og i mange forskellige formater.
»For næste generation bliver det formodentlig mainstream at tænke i genbrug, hvor du ikke kan lave noget designmæssigt uden at tage genanvendelsesaspektet med. Derfor vil materialer blive tænkt videre i nye produktsammenhænge i stil med tøjkæderne H&M og Zara, der genanvender gammelt tøj til at producere nyt tøj af,« siger Anne-Louise Sommer.
\ Læs mere
Gamle vinduer blev til skåle og fade
\ Fakta om glastyper
- Borsilikatglas bruges til blandt andet kaffekolber, der skal være varmeresistente.
- Sodaglas bruges typisk til glasflasker, syltetøjsglas og vinduesglas.
- Krystalglas bruges til drikkeglas (og service).
De tre slags glas er tilsat forskellige stoffer for at sænke smeltetemperaturen: Soda og kalk i sodaglas, boroxid i borsilikatglas og bly eller barium i krystalglas.
Borsilikatglas køler hurtigst, og krystalglas holder sig længst varmt under bearbejdning af glasset.
»Jeg har altid arbejdet med genbrugsglas. Da jeg i sin tid tog min uddannelse på designskolen, lavede jeg fade og skåle af gamle vinduer,« fortæller hun.
Under sin uddannelse på Danmarks Designskole arbejdede Maria Sparre-Petersen som glaspuster i Snogebæk Glashytte hver sommer i seks år, og derefter tog hun en Master of Fine Arts i USA, hvor hun også eksperimenterede med genbrug af vinduesglas.
Nu giver hun genbrugstanken videre til de studerende på Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.
»I min ph.d. har jeg arbejdet meget tæt med mine studerende og inddraget dem i forskningsprocesserne, så de er klædt på til at se mulighederne som en del af deres kreative DNA, når de kommer ud bagefter og skal arbejde som glasdesignere og kunsthåndværkere,« siger Maria Sparre-Petersen.
