Forskere udgraver sagnomspunden vikinge-metropol: »Enhver arkæologs drøm!«

Forestil dig, at du er en ung viking, der sejler østpå i 900-tallet.

Du er vant til et liv med landbrug og små, spredte gårde med urtehaver og husdyr. Du kender alle de lokale danske dufte, og når du mødes med naboer, taler I alle det samme sprog.

Men så ser du en stor havneby dukke frem af tågen – og det ligner en totalt fremmed verden.

Ved havnens landingsbro ligger der enorme handelsskibe. Byområdet, der breder sig over flere kilometer, er beskyttet af palisader og vagter.

Når du nærmer dig byen, kan du se, at den vrimler med mennesker fra hele den kendte verden, der handler med alverdens duftende krydderier, værktøjer og smykker, som de betaler for med sølvmønter prydet med mystiske tegn fra Arabien.

Husene ligger stimlet sammen i klynger, hvor beboerne sidder og arbejder i åbne værksteder og taler fremmede sprog.

Den imponerende by hedder Wolin, og 1.100 år senere, i 2026, har arkæologer nu gjort nye opdagelser, der bekræfter, at det var en kulturel smeltedigel, hvor skandinavere og slaviske folk fra Østeuropa sandsynligvis levede side om side.

»Husene i byen har samme byggestil som i velkendte vikingebyer fra perioden. Der er efterladt nordiske materialer, og kunsten blander skandinavisk og slavisk æstetik,« siger Søren Michael Sindbæk, udgravningsleder og professor ved Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

Læs med, og bliv klogere på den ‘internationale’ metropol, der meget vel kan være et stort kapitel i vikingehistorien.

Det polske vikingemekka

Man har længe vidst, at byen Wolin på øen af samme navn kan spores tilbage til vikingetiden, hvor der utvivlsomt har været tilstedeværelse af vikinger.

Der er sågar et vikingemuseum og et stort årligt vikingemarked på øen, hvor der også har været adskillige udgravninger over de seneste hundrede år.

Men der er et vigtigt spor i jagten på Wolins vikingefortid, der har manglet:

»Havnen er det sted i en handelsby, hvor man typisk finder de klareste spor af de aktiviteter og kontakter, der har været mellem mennesker,« siger Søren Michael Sindbæk, professor i middelalderarkæologi ved Aarhus Universitet.

»Så der har længe været et ønske om at grave os ned gennem lagene ved vikingebyen Wolins havn. Det fik vi så endelig mulighed for med det her projekt.«

Udgravningen er led i et treårigt samarbejde mellem blandt andre Aarhus Universitet og Det Polske Videnskabsakademi med midler fra blandt andre Salling Fondene og Aarhus Universitets Forskningsfond.

Inden udgravningen startede i 2025, blev der lavet boringer og forundersøgelser for at finde frem til, hvor floden og sejlkanalerne lå for over 1.000 år siden, da vikingetiden var på sit højeste.

Det viste sig at være ved det område, der kaldes for Silver Hill – på grund af de mange sølvmønter, man har fundet der i løbet af årene – i udkanten af den nuværende by Wolin.

Herefter gik gravearbejdet i gang, der i 2025 viste, at byen allerede havde udviklet sig stor i slutningen af vikingetiden.

I år har forskerne gravet sig længere ned til de dybder i jorden, der menes at stamme fra 800-900-tallet. Det er samme periode, hvor andre store vikingebyer i Østersøen opstod.

»Det vælter op med genstande, der beviser, at det allerede dengang var en vigtig handelsby,« siger Søren Michael Sindbæk.

Broer, bygninger og en masse rav

Johan Trap-Godau er en af de danske arkæologer, der har været med til at udgrave havneområdet i både 2025 og 2026.

Han startede på projektet som et led i sin uddannelse til arkæolog, som han afsluttede i juni i år. Hans speciale handlede specifikt om Wolins havn fra vikingetiden.

»Wolin er virkelig et hotspot for tidlig middelalderarkæologi, fordi der er så gode bevaringsforhold, man ikke ser særligt mange andre steder. Det er enhver arkæologs drøm at arbejde på sådan en udgravning,« siger han til Videnskab.dk.

»Når vi normalt registrerer bebyggelser fra perioden, er det ved at se på aftryk i jorden fra for eksempel stolpehuller. Men i Wolin kan man rent faktisk finde selve stolpen. Det er meget sjældent.«

Forskerne har blandt andet fundet resterne af, hvad der formentlig var en landingsbro, hvor handelsskibe kunne lægge til. Der er også klare spor efter havnens bolværker og huse med værksteder.

»I et af husene er det væltet op med stumper af rav og halvfærdige perler, som vidner om, at der har ligget et smykkeværksted. I et andet har vi fundet metalrester, der tyder på et metalværksted, og i et andet hjortetak til at producere kamme,« siger Søren Michael Sindbæk.

Flere af husene indeholder nordiske materialer.

»Vi har fundet hvæssesten af norsk skifer og skår fra gryder af norsk klæbersten. Det ser vi ikke på andre slaviske bopladser, så det vidner for os om, at skandinavere slog sig ned i Wolin.«

Wolin var et vikinge-emporium

Wolin er generelt et eksempel på et særligt slags bysamfund kaldet et emporium, som ser ud til at have opblomstret i vikingetiden.

»Det er en form for specialiseret handelshavn, hvor folk fra andre lande har lov til at slå sig ned,« forklarer Søren Michael Sindbæk.

»I vikingetiden boede man i udgangspunktet på gårde med marker og haver. Men i et emporium kan man med lidt moderne ord sige, at man lejede sig ind på parceller, hvor man kunne opsætte sit værksted. De lå tæt side om side.«

Han sammenligner det med fastliggere på en campingplads: Du ejer ikke grunden, men du har købt dig midlertidig tilladelse til at skabe et hjem der med de materialer, du selv medbringer.

Emporie-strukturen kendes blandt andet fra store vikingebyer som Hedeby nær Slesvig og Birka i Sverige, som også tiltrak handlende og håndværkere, der flyttede til fra alle hjørner af den dengang kendte verden.

Tidlig vokseværk

Man vidste i forvejen, at Wolin var en stor by ved vikingetidens afslutning, både fra arkæologiske fund og historiske kilder.

For eksempel blev den i cirka år 1075 beskrevet af den kristne historiker Adam af Bremen som ‘Europas største by’. Det var formentlig en overdrivelse, men utallige arkæologiske fund peger på, at den om ikke andet var meget stor for sin tid.

Den nye udgravning hjælper nu med at sætte en tyk streg under, at Wolin allerede havde vokseværk midt i vikingetiden.

»Den var op til tre kilometer lang og bredte sig over 28-30 hektar,« siger Wojciech Filipowiak, projektleder og arkæolog ved Det Polske Videnskabsakademi.

»Ifølge mine estimater kunne der bo op til 6.500 mennesker i Wolin under dens storhedstid. Det ville gøre den større end både Hedeby og Birka, som også var magtcentrummer i vikingetiden,« siger han og understreger, at der blot er tale om estimater.

Alligevel mener han, at man med den nye udgravning kan føle sig endnu mere sikker på, at Wolin var et vigtigt historisk kapitel i både Polens og Skandinaviens historie før middelalderen.

»Jo mere vi udforsker Wolin arkæologisk, desto mere forstår vi, hvor indflydelsesrig og vigtig den var allerede i vikingetiden for økonomi, militær og politik.«

At Wolin har været på arkæologernes radar i adskillige år, kan Anne Pedersen, seniorforsker ved Nationalmuseet, nikke genkendende til.

»Wolin er altid med i diskussioner om, hvad der er foregået i Østersø-området i vikingetiden,« siger hun.

»Efter flere udgravninger siden 1930’erne har man haft en klar fornemmelse af, at skandinavere kunne have bosat sig i området.«

Anne Pedersen kan endnu ikke forholde sig til resultaterne af udgravningen, da de endnu ikke er delt som forskningsartikler. Men det overrasker hende ikke at høre, at arkæologerne mener at have fundet tegn på et større emporium.

»Der er mere og mere arkæologi, der tegner et billede af, at skandinaverne havde et netværk af handelsbyer langs den sydlige østersøkyst, og i den kontekst passer Wolin, som de beskriver den, godt ind. Det er kun godt, at man vender tilbage til området for at lære mere med den nyeste viden og metoder.«

Flere spor venter i Wolin

Udgravningen ved Silver Hill fortsætter og afsluttes til næste sommer, hvor arkæologerne håber og tror på, at de kan gøre endnu flere fund fra vikingetiden.

Derudover går der nu også et analytisk arbejde i gang i Aarhus Universitets laboratorier.

»Nu venter vi på nogle naturvidenskabelige dateringsanalyser, der skal efterprøve, om vores fund fra i sommer nu også er fra 800-tallet, som alt tyder på arkæologisk,« siger Søren Michael Sindbæk.

Wojciech Filipowiak fortsætter nu sit arkæologiske arbejde i området med endnu en udgravning, der har forbindelser til Danmark.

»Min bedstefar udgravede en træbro i 1952, som muligvis er den samme, som Saxo Grammaticus skriver om i Danernes Bedrifter (cirka 1185, red.). Der kan altså være danske konger, der har gået på den,« siger Wojciech Filipowiak.

»Den skal vi til at genbesøge og datere her i efteråret. Bagefter skal vi blandt andet arbejde på en udstilling på Wolin og i Moesgaard Museum, der formentlig er klar i 2028.«