Lego står ofte højt på både ønske- og indkøbslisterne.
De farverige klodser slipper kreativiteten løs, og de kan bruges til meget mere end blot at følge byggevejledningen til at bygge modellen vist på æsken.
Lego bliver faktisk også brugt i akademisk forskning.
Vores forskning bruger for eksempel Lego til at få unge mennesker til at tale med hinanden om identitet, tilhørsforhold og deltagelse i samfundet.
Vi hjælper dem med at engagere sig i samtaler, hvor de kritisk reflekterer over deres plads i verden og deres relationer til andre.
Vi bygger på begrebet 'verdensanskuelse', som er vores opfattelse af verden, overbevisninger og værdier, der former vores opfattelse af ting, til at undersøge, hvordan vores verdensanskuelse (uanset om det er religiøst, ikke-religiøst eller et sted midt imellem) påvirker, hvordan vi ser og interagerer med andre og med samfundet.
I et nyligt studie gav vi bunker af Lego-klodser til 10 grupper unge på fire forskellige skoler i England og bad dem bygge modeller, der viste deres svar på en række spørgsmål.
Udover at det er sjovt, er det at bygge med Lego en effektiv måde for mennesker at udtrykke sig på.
At skabe og tænke
Ved at 'bygge'’ skaber vi tid til refleksion, hvilket kan føre til mere gennemarbejdede, fantasifulde og ofte følelsesladede svar.
Metaforens kraft er særligt nyttig, når man udforsker personlige eller følsomme emner. Den skaber en form for afstand; vi føler os mindre blottede og mere i stand til at tale om ting, der kan være svære at udtrykke.
Det er en teknik, der bruges i Lego Serious Play-metoden: Et værktøj udviklet af Lego Group til arbejdspladser med en idé om, at når vi 'tænker med fingrene', bruger vi begge hjernehalvdele og kan dermed frigøre indsigt og fantasi.
Vi anvender denne tilgang til at udforske idéer om fællesskab og forskellighed.
Eleverne i vores undersøgelse udforskede idéer om identitet ved at bygge en model, der skulle vise 'tre ting, der gør dig til dig'.
En del elever fokuserede på ting, de godt kan lide, som for eksempel hobbyer eller andre vigtige elementer for dem.
Mange fremhævede også personer, der betyder noget for dem, deres kulturarv, nationalitet, tro, fællesskaber og natur. Vi bad eleverne forklare deres modeller, og i den proces udforskede de unge de komplekse og mangfoldige aspekter af deres egen og andres identitet.
Når de byggede en model af 'hvor føler du, du hører til', overvejede eleverne deres forbindelse til mennesker og steder.
Det, der kom frem, var flere tilhørsforhold og loyaliteter, hvor køn, etnicitet, nationalitet, religion, interesser, ambitioner og politik alle krydsede hinanden på komplekse og uforudsigelige måder.
Vi bad eleverne finde forbindelser mellem deres Lego-modeller og vise det ved at forbinde dem med snor mellem deres egne og andres modeller.
At skabe forbindelser
Vi bad derefter eleverne vise og forklare, hvad de gør på disse steder, som en måde at udforske deres deltagelse i socialt og samfundsmæssigt liv. På dette tidspunkt spurgte vi ind til deres religion eller verdensanskuelse og bad dem drysse perler på deres modeller, hvor det var relevant for dem.
Det hjalp eleverne med at reflektere over deres personlige verdensanskuelse og livssyn samt forstå, hvordan det relaterer til identitet og tilhørsforhold, til deres handlinger og til samfundet.
Til sidst bad vi eleverne om i fællesskab at bygge 'hvad det betyder at være borger'.
Her kombinerede de deres idéer og arbejdede sammen på en ny og interaktiv måde, der tager højde for forskelle og forbindelser.
Det viser, hvordan vi alle er forbundet i samfundet, og hvordan vi må arbejde sammen for, at samfundet kan fungere, sagde en af eleverne.
Vores forskning viser, at de unges verdensanskuelse og livssyn er kompleks og dynamisk: de former og formes af interaktion i samfundet. Med andre ord er der et komplekst samspil mellem verdensanskuelse, livssyn, borgeridentitet og handling.
Øgede deres forståelse af sig selv og hinanden
De unge fortalte os, at forskningsprocessen øgede deres forståelse af sig selv og hinanden.
Oplevelsen med at bygge og diskutere skabte empati, en følelse af tilknytning og en fælles vision for et mere sammenhængende samfund. Som en del af projektet har vi udarbejdet ressourcer om denne metode, som lærere kan bruge.
En nylig gennemgang af den nationale læseplan for England har til formål at ruste unge til at tackle udfordringerne i en verden i forandring og anbefaler øget fokus på religionsundervisning og medborgerskab.
Som forskningsmetode og pædagogisk værktøj har Lego – eller andre byggesæt – potentiale til at hjælpe lærere og unge med at tænke ud af boksen, hvad enten det er Lego-boksen, identitets-'bokse' eller traditionelle læringsmetoder.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
