At sætte klodser sammen kan også hjælpe børn med at lægge tal sammen, viser ny forskning.
I et nyt studie, udgivet i tidsskriftet Mind, Brain and Education, blev leg med Lego gjort til en del af skoleskemaet for 409 seks- og syvårige skolebørn fra skoler i Surrey og Portsmouth i England.
I seks uger skulle børnene løse små byggeopgaver som en del af matematikundervisningen i 30 minutter to gange om ugen.
Her skulle børnene blandt andet bygge trapper, hvor hvert trin var én klods højere end det forrige, eller konstruere strukturer, der matchede bestemte beskrivelser. Nogle gange handlede det om at genskabe en figur ud fra et billede. Andre gange fik børnene en mundtlig instruktion og skulle selv regne ud, hvordan konstruktionen skulle se ud.
Opgaverne stammer fra det såkaldte SPACE-program (Spatial Cognition to Enhance Mathematical Learning), som er udviklet af forskere fra Surrey Universitet til at styrke børns rumlige forståelse. Det vil sige evnen til at tænke i former, størrelser og placeringer i rummet.
\ Hvordan blev børnenes evner efterfølgende målt?
Matematik:
Matematiktesten bestod af 12 opgaver fordelt på to områder: geometri og problemløsning. Opgaverne var tilpasset det almindelige pensum for seks- til syvårige og mindede om dem, børnene normalt møder i skolen.
Rumlig forståelse:
Børnene løste en opgave, hvor de skulle genkende figurer, der var drejet i forskellige vinkler. Opgaven målte evnen til at forestille sig og manipulere objekter mentalt, en færdighed kaldet mental rotation.
Derudover deltog en kontrolgruppe på 103 børn, som fulgte almindelig undervisning uden Lego.
Efter forsøget havde Lego-børnene bedre rumlig forståelse og havde forbedret sig mere i matematik end børnene i kontrolgruppen.
Vigtigt skridt at se den virkelige virkning
Studiet er godt, fordi det er praktisk og bringer forskningen ud i klasselokalet, mener Dora Kampis, der ikke har været involveret i studiet, men forsker i kognitiv udvikling i den tidlige barndom.
»Tidligere forskning har vist, at der er en forbindelse mellem rumlige evner og matematiske evner. Så nej, den del af studiet er ikke en stor opdagelse,« siger hun efter at have læst studiet for Videnskab.dk.
»Men det er stadig et vigtigt skridt, fordi man tester resultaterne i virkelige undervisningssituationer, og hvordan det kan gøre en faktisk virkning i børns liv.«
\ Hvorfor hænger rumlig forståelse og matematiske evner sammen?
I studiet peger forskerne på flere forklaringer på, hvorfor børn, der træner deres rumlige færdigheder, også kan blive bedre til matematik:
🔢 Mentale ‘tavler’ hjælper med at regne
En forklaring er, at evnen til at visualisere ting i sit hoved kan også hjælpe børn med at løse matematiske opgaver, hvor man skal holde styr på tal eller former. Rumlig forståelse træner en slags »mental tavle«, hvor man kan holde og bearbejde information, skriver forskerne.
🧠 Samme områder i hjernen bruges
Flere studier viser, at visse dele af hjernen aktiveres både ved rumlige og matematiske opgaver. Træning i det ene område kan derfor styrke det andet.
📐 Matematik bruger rumlige repræsentationer
Mange matematiske begreber er rumlige, for eksempel geometri, grafer og skitser. På den måde hænger rumlig forståelse og matematik sammen.
»Når man tænker over det, kræver matematik rigtig mange former for rummelig tænkning: at gruppere, måle, forstå former, bruge linealer og tegne skitser,« tilføjer Dora Kampis.
Lego-undervisningen foregik ved, at en lærer trinvist guidede eleverne gennem en manual til en bygge forskellige figurer.
Dora Kampis roser, at det er lærere, og ikke forskere, der har varetaget Lego-undervisningen.
»Det er vigtigt, for det gør resultaterne langt mere relevante i en praktisk kontekst. Det viser, at det kan fungere, uden at forskere er til stede, og dermed at det potentielt kan skaleres op til flere skoler,« siger Dora Kampis, der er adjunkt på Institut for Psykologi på Københavns Universitet.
Hun understreger dog også, at man skal tage resultaterne med et gran salt.
»Studiet varer kun under to måneder. Hvad sker der et år senere? Holder effekten?,« siger hun.
Sjovt, nemt og kan ændre livsbane
Spørgsmålet er så: Bør vi gøre Lego til en del af det danske skoleskema?
Ifølge Dora Kampis er svaret et forsigtigt »ja«, af flere årsager.
For det første er der mange børn, der kæmper med matematik og føler, at de bare ikke er gode til det, fortæller adjunkten.
»Men sådan behøver det ikke at være, og hvis Lego kan gøre undervisningen sjovere og samtidig forbedre færdigheder, synes jeg, det er værd at udforske,« siger hun.
Vi ved også, at børn med stærke rumlige evner oftere vælger en karriere inden for STEM. Det vil sige videnskab, teknologi, ingeniørfag og matematik.
Dora Kampis tilføjer, at både køn og social baggrund spiller ind på, hvem der ender i STEM-fag. Det gør det til et vigtigt område i forhold til lighed og muligheder.
»Så hvorfor ikke give det et skud i klasselokalerne? Det er sjovt, simpelt og let at implementere. I værste fald har børnene det sjovt. I bedste fald kan det påvirke deres livsbane,« siger hun.
»Det kræver selvfølgelig mere forskning i, hvordan effekten holder over tid, og om det derfor er værd at investere tid i, hvis det tager tid fra andre aktiviteter. Men det er et tilgængeligt og realistisk initiativ med klare muligheder.«
Lego har ikke bidraget til det nye studie, men Lego har udviklet særlige undervisningsmaterialer til brug i skolerne. Blandt andet har legetøjsgiganten den 1. august 2025 lanceret en online platform, som lærere kan bruge til at undervise i naturvidenskab.
