Langsomme og hurtige sprog formidler samme mængde information

Det lyder, som om ordene fosser i rasende fart ud af munden på en spanier. Tysk nærmest snegler sig afsted, hvis man sammenligner.

Men spanierne får faktisk ikke sagt mere i løbet af et minut end tyskerne.

Selv om forskerne længe har antaget, at det forholder sig sådan, er det først nu, at det er blevet bevist.

Resultatet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Science Advances.

17 sprog blev sammenlignet

Forskerne bag det nye studie har sammenlignet 17 sprog fra Europa og Asien. 10 personer af hver nationalitet deltog i studiet.

Deltagerne læste korte tekster op, som for eksempel en telefonisk klage, en undskyldning eller en hverdagsagtig fortælling (under artiklen kan du se et eksempel en tekst, som studiets deltager skulle læse op.)

Blandt andet italiensk, japansk, serbisk, thai og tysk kom under luppen.

Forskerne havde på forhånd lagt et enormt arbejde i at kortlægge, hvor mange stavelser der var i alle sprogene, samt hvor mange stavelser teksterne bestod af.

Det er let at tælle stavelserne, hvis du banker i bordet, mens du siger ordet: Ordet 'positiv' kan eksempelvis deles op i 3 stavelser: po-si-tiv. Ordet 'nat' er til sammenligning bare én enkelt stavelse.

LÆS OGSÅ: Hvorfor uddør sprog?

Sprog blev omregnet til bits

Som ventet talte deltagerne med forskellig hastighed.

Italienerne kom helt op op 9 stavelser på et enkelt sekund.

Tyskerne holdt sig derimod til 5-6 stavelser i sekundet.

Forskerne så dog ikke kun på antallet af stavelser i sekundet.

De ville nemlig også gerne afdække, hvor meget information de forskellige sprogrepræsentanter formidlede på samme tid. Og så blev det hele lidt avanceret.

Forskerne målte mængden af information i bits, ligesom i datateknologien.

En bit er den mængde information, der er nødvendig for at reducere usikkerheden til halvdelen og den mindste mængde information, der kan opbevares i en computer. Det sker ved hjælp af fysiske enheder, der kan være i én af to tilstande.

LÆS OGSÅ: Her er verdens mærkeligste sprog

Beregning af sprogets informationstæthed

»Lad mig give et eksempel,« skriver François Pellegrino, som leder studiet, i en email til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.

»Jeg kaster en mønt i luften og beder dig om at gætte, om den viser plat eller krone. Hvis jeg giver dig et hint, som består af en bit af information, så er spørgsmålet besvaret, for der er kun én mulighed tilbage.«

»Hvis du derimod skal gætte 1 tal ud af 8, så vil en bit information give 4 mulige svar, endnu en bit information 2 mulige svar og en sidste bit give ét muligt svar. Det minder om måden, vi beregner informationstætheden i sprog. Vi beregner, hvor vanskeligt det i gennemsnit er at gætte, hvilken stavelse der bliver den næste.«

Forskerne fandt, at:

• Japansk har en gennemsnitlig informationstæthed på 5 bits per stavelse; det er lavt.
• Engelsk har en informationstæthed på omtrent 7 bits per stavelse.
• Vietnamesisk toppede listen med 8 bits.

Jo lettere det er at gætte den næste stavelse på baggrund af den forgående, desto mindre information indeholder den enkelte stavelse.

LÆS OGSÅ: Sprogforskere advarer: Halvdelen af verdens sprog risikerer at uddø inden udgangen af dette århundrede

Alle deltagere formidlede 39 bits per sekund

Forskerne fandt et bemærkelsesværdig sammentræf, når de gangede antallet af stavelser med informationstætheden:

Alle deltagerne formidlede en informationsmængde på omtrent 39 bits i sekundet.

Selv om vietnamesisk havde en højeste informationstæthed, så opvejede de det ved at tale langsommere.

Japanerne taler hurtigere, men formidler til gengæld mindre information per stavelse.

»Vi forventede en balance mellem informationstætheden og talehastigheden. Men det var meget overraskende, at der findes et slags 'sweet spot' eller en dragning mod 39 bits i sekundet,« siger François Pellegrino.

Forskerne tror, at dette magiske tal har noget at gøre med en række kognitive og sociale begrænsninger, som er indbygget i alle mennesker.

»Vi kan alle tale langsommere eller hurtigere, når det er nødvendigt, og vi gør det hele tiden for at tilpasse os bestemte situationer. Men i gennemsnit foretrækker vi at vælge en informationsfrekvens, som er hurtig nok til at være socialt relevant, men ikke for hurtig for på den måde at undgå at skulle lægge for mange kognitive ressourcer i at tale og lytte, når det ikke er nødvendigt.«

LÆS OGSÅ: 4 grunde til at lære nye sprog

Studiet har ikke medtaget afrikanske sprog

Selv om forskerne granskede et bredt udvalg af meget forskellige sprog, omfatter studiet langt fra alle; for eksempel har forskerne ikke inkluderet afrikanske sprog.

»Der er cirka 6.000 sprog i verden,« siger Richard Futrell, sprogforsker ved University of California, Irvine, til The Atlantic.

»Der er stadig meget arbejde at gøre indenfor tværsproglig sammenligning. Tallet 39 bits i sekundet er ikke i sig selv det vigtigste,« siger François Pellegrino.

»Det vil sandsynligvis blive ændret, når andre sprog bliver tilføjet, men eksistensen af en sådan dragning er spændende og vil formentlig påvirke videre forskning, så vi får nye hypoteser om, hvordan sprogene har udviklet sig.«

LÆS OGSÅ: Hvorfor lyder finsk så mærkeligt?

Derfor lyder nogle sprog så hurtige

Rolf Theil er professor emeritus ved Institut for lingvistiske og nordiske studier ved Universitetet i Oslo, UiO, og han har læst det nye studie.

»Ideen om, at der er en jævn og lige informationsoverførsel mellem sprog, og at det resulterer i forskellige talehastigheder, synes jeg, virker som en meget rimelig påstand,« fortæller han til forskning.no.

»En gammel indsigt, som de fleste lingvister har, er, at visse sprog har meget lange ord og nogle korte ord.«

»De, som har meget lange ord, har kun få lyde at vælge imellem. Mens vi har 9 vokaler og 20 konsonanter på norsk, så har de blot 5 vokaler og 8 konsonanter på hawaiiansk. På norsk kan vi desuden klumpe konsonanter sammen lige efter hinanden som i for eksempel 'sprelskt' (dansk sprælsk, red.), hvilken de ikke kan på hawaiiansk. De deler i stedet ordet op i flere stavelser,« forklarer Rolf Theil.

Hawaiiansk har for eksempel adopteret det engelske ord 'Christmas', som er blevet til 'kalikimaka'.

Det engelske ord kan deles i to stavelser; 'Christ-mas', mens det på hawaiiansk er blevet til 'ka-li-ki-ma-ka'.

»Når vi siger 'jul' på norsk, siger vi 'juuul',« siger Rolf Theil med et grin.

Det lyder derfor, som om man taler superhurtigt på hawaiiansk.

LÆS OGSÅ: Hjernen afkoder musik og sprog vidt forskelligt

Store forskelle - et indisk sprog er ekstremt

Engelsk har rigtig mange forskellige mulige stavelser 6.949.

Spansk har 2.778.

Japansk har blot 643.

»Italiensk har en noget enklere stavelsesstruktur, og den japanske er endnu mere enkel. Norsk ligner engelsk mest,« forklarer Rolf Theil.

Det betyder, at italienerne og spanierne er nødt til at bruge flere stavelser i et ord, så det lyder, som om de taler hurtigere.«

Det hurtigste sprog, Rolf Theil har hørt, var, da han var på ferie i Kerala i det sydlige Indien.

»Vores chauffør talte i telefonen med sine kolleger på malayalam, som er det lokale sprog. Det lød helt ekstremt hurtigt! De har kun 6 vokaler på malayalam og en relativ enkel stavelsestruktur. Men de får egentlig ikke sagt mere, de har bare meget lange ord.«

LÆS OGSÅ: Her er verdens mærkeligste sprog

Taleren og tilhørerne begrænser, hvor hurtigt man kan tale

Grunden til, at nordmænd ikke kan tale hurtigere, selv om de har kortere ord end indbyggerne på Hawaii, er, at de enkelte lyde er mere komplekse.

»Når man har et komplekst lydsystem med mange valgmuligheder, så skal hjernen planlægge, før ordene udtales. Det betyder, at man bruger længere tid, men fordi ordene er så korte, så bliver det opvejet,« forklarer Rolf Theil.

»Så sker denne effekt, som artiklen påpeger. Vietnamesisk er et ekstremt eksempel. De har kun enstavelsesord, men et hav af forskellige tonefald og mange vokaler og konsonanter at vælge imellem. De udtrykker deres stavelser med omhu, hvilket gør, at sproget lyder meget langsomt.«

To flaskehalse begrænser, hvor hurtigt vi taler: Den ene er taleren selv, og den anden er tilhørerne, forklarer Rolf Theil.

»Vi kan spole frem på en optagelse, og alligevel fange det, som bliver sagt, men vi ville ikke være i stand til at tale ligeså hurtigt. Her er det taleren, som er den største begrænsning. TV-meteorologen er ikke i stand til at tale ligeså hurtigt, som når jeg spoler forbi vejrudsigten på TV.«

LÆS OGSÅ: Er engelsk som globalt sprog videnskabens Babelstårn?

Brugte de længere tid på at sige tingene før i tiden?

Mange sprog har udviklet sig, så de nu er mere 'effektive'. Vi har taget smutveje, og på den måde har sproget ændret sig.

Fra år 200 til 500 e.v.t. talte man urnordisk i Norden. En ravn var for eksempel en 'hrabnaʀ' og Steinar (mandenavn) var 'Stainawarijar'.

»Der skete en hel del fra urnordisk til norrønt,« fortæller Rolf Theil. (Norrønt var vikingetidens og middelalderens sprog og litteratur i Vestnorden.)

Rolf Theil fortsætter:

»Urnordisk havde ikke så mange vokaler; blot 5. Men fra urnordisk til norrønt fik vi i-omlyd og u-omlyd (se faktaboks) og brydning, med det resultat at vokalsystemet blev mere end fordoblet. Pludselig havde man også mange flere konsonantgrupper.«

For at sammenligne det med andre tidligere nævnte sprog, så betød det, at man fik en overgang, hvor sproget gik fra et sprog, som lignede japansk mere - med få mulige stavelser - til at ligne nutidens engelsk og norsk.

De kunne formentlig talte meget hurtigere på urnordisk end på norrønt. Det vil jeg i hvert fald forvente på baggrund af det nye studie, og det, synes jeg, er en rimelig antagelse.«

»Dét, at de talte så utroligt stærkt, kan jo være en af grundene til , at det endte, som det gjorde, med alle forkortelserne,« slutter Rolf Theil.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Evolution i sprog: Dovenskab har ændret ord

LÆS OGSÅ: Har vokalers lyd en farve? Ja, det mener de fleste mennesker ifølge forskere

LÆS OGSÅ: Taler dyr fra forskellige lande samme sprog?