Tusindvis af russiske forskere skrev i begyndelsen af krigen i Ukraine under på åbne protestbreve mod Putins beslutning om at invadere nabolandet.
Men nu er deres protester, som lå på internettet, blevet slettet, og underskriftindsamlingerne er stoppet.
Det skyldes en ny russisk lov, som foreskriver, at russere kan få op til 15 års fængsel for at sprede oplysninger, der af regimet bliver opfattet som ‘falske’.
»I forbindelse med den vedtagne strammede lov om falske oplysninger om de russiske væbnede styrkers handlinger stoppes godkendelsen af underskrifter,« står der i en meddelelse offentliggjort på det link, der før ledte til et nu slettet protestbrev, der var underskrevet af mindst 3.700 ansatte på det russiske universitet Higher School of Economics.
Et andet protestbrev, som nåede at få over 5.000 underskrifter fra forskere, er ligeledes slettet.
Ulovligt at tale om krig
Russere kan, efter at den nye lov er blevet vedtaget, blive straffet for at sige offentligt, at Rusland har invaderet Ukraine, eller at der er krig i nabolandet. Putins regime har besluttet, at det skal omtales som en ‘militær specialoperation’.
De to protestbreve, vi tidligere har omtalt på Videnskab.dk, og som nu er blevet slettet, indeholdt ulovlige formuleringer som eksempelvis følgende:
»Ved at udløse krig har Rusland dømt sig selv til international isolation og til en position som en pariastat. Det betyder, at vi, forskerne, ikke kan udføre vores arbejde, som vi plejer.«
Og:
»Vi mener, at enhver manifestation af aggression og magt, som fører til militær aktion og krigsudbrud, ikke kan retfærdiggøres på nogen måde.«
Kritikere risikerer straf
Kritiske forskere er kommet i en ekstremt klemt position, siger Katrine Stevnhøj, der forsker i russiske protestbevægelser.
»De frygter at blive straffet ved at miste deres arbejde eller at ryge i fængsel,« siger Katrine Stevnhøj, der er ph.d.-studerende på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.
»Det er enormt sensitivt, om de vælger at tage stilling til krigen eller ej. På den ene side kan forskerne ikke udtale sig kritisk uden at risikere at blive straffet for det. På den anden side kan det også få konsekvenser, hvis de ikke går ud offentligt og tager afstand, fordi det sætter dem i et dårligt lys i internationale forskningsmiljøer,« tilføjer hun.
Fyring kan blive konsekvensen
Den Russiske Føderations Forfatning foreskriver, at en lov, som den regimet har vedtaget mod ‘falsk information’, ikke kan virke med tilbagevirkende kraft, står der i meddelelsen om, hvorfor protestbrevet fra Higher School of Economics er blevet slettet.
Birgitte Beck Pristed, der forsker i russisk kultur, tvivler dog på, at alle de forskere, der nåede at skrive under med navns nævnelse, før loven trådte i kraft, slipper for en eller anden form for straf.
»Novaja gazeta, som stort set er det eneste uafhængige russiske medie, der endnu ikke er blevet lukket, skriver, at interne bortvisningssager mod studerende og forskere, der har været på gaden for at protestere, nu går i gang ved Skt. Petersborg Statsuniversitet,« siger Birgitte Beck Pristed, der er lektor på Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet.
»Det næste, de forventer, er fyringer af ansatte, der har skrevet under på protestbreve,« siger hun og understreger, at de forskere, der har været eller er kritiske overfor krigen, er i en meget vanskelig situation.
Protestbreve florerer stadig
Det russiske regime har dog ikke formået at lukke helt ned for åbne protestbreve. Der ligger stadig nogle få mod krigen i Ukraine offentligt tilgængeligt online, fortæller Birgitte Beck Pristed.
»Men underskrifterne på brevene er blevet fjernet, så man ikke kan identificere dem, der har skrevet under,« siger hun.
I et stadigt eksisterende åbent brev, der er underskrevet af 2.458 anonyme ansatte på Skt. Petersborg Statsuniversitet i Rusland, står der blandt andet:
»Ruslands ‘militære specialoperation’ i Ukraine får ikke forandret sin essens af, at man ændrer navnet. ‘Militær specialoperation’ er krig. At udføre en ‘militær specialoperation’ er en aggressiv handling.«
»Krig er absolut ondskab. Vi anerkender ikke militær aktion som et effektivt, retfærdigt eller passende redskab under international lov til at løse internationale konflikter.«
Forening advarer mod eksklusion
I sidste uge indstillede danske universiteter og universiteter fra en række andre europæiske lande alle officielle samarbejdsaftaler med russiske og belarussiske forskningsinstitutioner, ligesom de ikke længere arrangerer udvekslingsophold med forskere og studerende fra de to lande.
EU-kommissionen har ligeledes suspenderet samarbejde med russiske forskningsorganisationer, og det samme gælder flere amerikanske universiteter.
Den internationale forskersammenslutning Foreningen for Slaviske, Østeuropæiske og Eurasiske Studier (ASEEES) er bekymret over udviklingen, som kan indebære, at russiske og belarussiske forskere ikke længere kan deltage i internationale arrangementer og udvekslingsophold.
»Vi opponerer stærkt imod bagvaskelse og eksklusion af russiske og belarussiske studerende og kollegaer. At forbyde russere og belarussere alene på baggrund af deres statsborgerskab går imod vores fundamentale principper for stipendier, åben kommunikation og dialog,« skriver foreningen i en pressemeddelelse, som fortsætter:
»Sådanne sanktioner kan potentielt skade dem, der bor i autoritære regimer, som er imod krigen.«
ASEEES understreger, at foreningen fordømmer Ruslands krig i Ukraine.
