Diktaturforsker: Vi bør ikke tale om Rusland, som om det er et land som Norge

Carl Henrik Knutsen er politolog og professor i diktaturer og demokratier.

I flere år har han været en del af ledelsen af ​​det store internationale forskningsprojekt Varieties of Democracy. Her samarbejder 3.000 forskere om at kode enorme mængder information om demokrati og diktatur i verden.

Det betyder, at vi i dag bedre kan forstå både diktatorer og deres diktaturer.

Det handler om Putins egne interesser

I et vestligt land som Norge er det let at se, hvad der er i et lands interesse. Vi taler om, hvad der er i Norges interesse, og hvad der er i Ruslands interesse.

»Det er rigtigt, når det handler om Norge,« siger Carl Henrik Knutsen, der er tilknyttet Institut for Statskundskab ved Oslo Universitet, til forskning.no, Videnskab.dk‘s norske søstersite.

»Men i et land som Rusland handler det ofte ikke så meget om landets interesser, men lige så meget om lederens egne interesser. Altså diktatoren Vladimir Putins egne interesser.«

»Det er Putin og hans interesser, der kan være afgørende for, om der er fred, eller om der er krig.«

\ Læs mere

Forsker: Putin angriber Ukraines særskilte historie og afslører sit imperialistiske instinkt

Diktaturer oplever oftere kriser

Da Erna Solbergs konservative Høyre-regering i Norge blev erstattet af Jonas Gahr Støres Arbeiderparti-regering i 2021, fortsatte livet mere eller mindre som før i Norge. Sådan er det i de fleste andre demokratiske lande.

»Men hvis en diktator bliver erstattet af en anden diktator, vil der ofte ske store forandringer i landet,« siger Carl Henrik Knutsen.

Det øger risikoen for kriser og store økonomiske udsving i diktaturer end i demokratier. Forskere har nu historiske tal, der viser netop dette.

»Når den demokratiske kontrol af lederen eller lederne mangler, kan de, der leder landet, finde på langt mere mærkelige ting, end Erna Solberg eller Jonas Gahr Støre kan.«

Carl Henrik Knutsen har selv forsket i sammenhængen mellem diktatur og høje skyskrabere. Disse diktator-skyskrabere er ofte imponerende at se på. Men ofte står de tomme, efter de er færdige, som det er tilfældet med de nye skyskrabere i Moskva.

Kan Putin fjernes?

Mere alvorligt end høje skyskrabere er det, når diktatorer beslutter sig for at gå i krig.

»I Norge vil en statsminister nok blive stemt ud, hvis han går i krig, og folket ikke støtter ham. I et diktatur som Rusland bliver lederen ikke stillet til ansvar på samme måde,« siger Carl Henrik Knutsen.

Han frygter, at der i dagens Rusland er få, der kan stoppe Vladimir Putin.

»Hvis Putin tog fejl med hensyn til Ukraine, og denne invasion kommer fuldstændig ud af kontrol for ham, så kan der ske noget.«

»Men nu får vi se,« siger professoren.

\ Læs mere

Forsker: Dette frygter Putin allermest

Arrangerer valg til at dekorere facaden

Ifølge Carl Henrik Knutsen og hans forskerkollegers indeks, der sammenligner diktaturer og demokratier, har Putins Rusland længe kvalificeret sig som et diktatur.

»Rusland er ikke helt som Saudi-Arabien eller Nordkorea. I Rusland bliver der afholdt der valg, og der er institutioner, der tilsyneladende minder om dem, vi kan finde i demokratier.«

Men det er for det meste bare en facade, påpeger Carl Henrik Knutsen, og de fleste diktaturer holder fast i sådanne facader.

»Selvom der afholdes valg i Rusland, og selvom der tilsyneladende foregår en slags valgkamp, ​​så sker der så meget valgfusk og undertrykkelse, at ingen spekulerer på, om Putin vil beholde magten.«

\ Læs mere

Sådan skal man undertrykke, hvis man vil bevare magten som diktator

Forskellige former for diktaturer

Diktaturer kommer i forskellige former.

»Et diktatur kan være alt fra autoritære monarkier, som vi ser en del af i Mellemøsten, til mere partibaserede diktaturer, som Kina havde i mange år.«

»Rusland har nu bevæget sig meget langt i retning af det, vi forskere kalder et personalistisk diktatur.

Der er tale om et diktatur, hvor en enkelt person sidder på toppen med meget eller med ubegrænset magt, forklarer diktaturforskeren.

Carl Henrik Knutsen peger på Kina som en interessant parallel.

»I de senere år har Kina bevæget sig længere væk fra at være et partidiktatur.«

»I dag er det nok i mindre grad ledelsen i Kommunistpartiet, der styrer landet. I stedet er Kina også på vej til at blive et personalistisk diktatur, hvor diktator Xi Jinping sikrer sig mere og mere magt.«

Personalistiske diktaturer

I personalistiske diktaturer støder lederen på toppen på få begrænsninger.

»Institutioner og forskellige regler for, hvordan samfundet skal styres, spiller en mindre rolle i lande som dette. Det er enten lederen alene eller lederen sammen med en lille gruppe mænd omkring sig, der træffer alle de vigtige beslutninger.«

Rusland har bevæget sig meget langt i retning af at blive sådan et diktatur, mener Carl Henrik Knutsen.

Nu er det enten Putin alene eller Putin sammen med en lille gruppe mænd, der træffer de vigtigste beslutninger. Det kan også have været tilfældet med beslutningen om at gå i krig mod nabolandet Ukraine.

Den russiske palamentariske forsamling med rådgivende eller lovgivningsmæssige funktioner i Statsdumaen mødes stadig, men det er kun for at velsigne, hvad diktatoren har besluttet – også selvom han har besluttet sig for at gøre noget så ekstremt som at gå i krig mod nabolandet Ukraine.

Er demokratiet i tilbagegang?

Forskning i demokrati og diktatur er et felt, hvor forskere kan give os mere sikre svar, end de kunne for bare 10 år siden.

Forskere ser nu tydeligt, at både demokrati og diktatur er noget, der går i bølger.

»Det har vi meget belæg for at kunne slå fast,« siger Carl Henrik Knutsen til forskning.no.

Historisk set har der været tre store demokratibølger i de seneste 200 år. Den sidste periode, hvor demokratiet voksede meget, var fra midten af ​​1970’erne til midten af ​​1990’erne.

Et foreløbigt højdepunkt for demokrati i verden blev sandsynligvis nået for 10 år siden i år 2012.

\ Læs mere

Demokratiet er svækket i en tredjedel af verden

Demokrati i verden er faldet

Herefter er niveauet af demokrati i verden faldet.

I store lande som Kina, Rusland og Indien har siddende ledere og regeringspartier strammet grebet om magten. Indien har ellers længe været verdens største demokrati.

I Myanmar har en junta erobret magten gennem et militærkup. Det samme har været tilfældet i Sudan og en del andre lande.

I USA blev præsident Donald Trumps kupforsøg standset, i høj grad takket være Trumps fatalt dårlige håndtering af COVID-19.

I Brasilien frygter mange, at præsident Jair Bolsonaro vil klynge sig til magten, selv hvis han taber valget næste efterår. For godt en uge siden var Jair Bolsonaro i øvrigt i Rusland for at besøge Vladimir Putin.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.

\ Læs mere

Forsker: »Rusland er blevet et klassisk diktatur«

\ Læs mere

Mange historiske paralleller til Hitlers Tyskland i 1930’erne, siger forsker om Ruslands invasion i Ukraine