»Vores hus brænder«: Derfor får Greta Thunberg højrefløjen op i det røde felt

Greta Thunberg er blevet både et symbol og en inspiration for en ny generation af klimaaktivister.

Den 16-årige svensker er en effektiv formidler af klimaforandringernes konsekvenser – faktisk er hun i en klasse helt for sig selv.

Det er svært at oversætte videnskabsformidling til relevant politisk handling; en problemstilling talrige akademikere for nylig undrede sig over.

Klimakommunikationens sprogbrug og ordvalg hjælper ikke altid tingene på vej, og mange klimafortalere formår ikke at forbinde forskning og tiltag på en effektiv måde, så den brede offentlighed kan forholde sig til den.

Markant effekt på måden, vi forholder os til klimaspørgsmål

Jeg er professor og forsker, og jeg arbejder med klimaforandringer, den trussel de udgør, samt hvordan vi forstår faren og istandsætter en politisk respons.

Det er gået op for mig, at det sprog, der bliver brugt i forbindelse med klimahandling, ofte er meget misvisende.

Greta Thunbergs succes skyldes til dels det faktum, at hun har haft en markant effekt på, hvordan vi forholder os til klimaspørgsmål.

Gennem hendes handlinger såvel som hendes enkle og meget direkte taler har hun rettet offenlighedens søgelys på mange politikere, hvis manglende klimahandling sætter hendes fremtid i fare.

Hun vender let og elegant den almindelige antagelse om, at det er de voksne, som skal vise vejen for børnene, på hovedet.

Hendes succes skyldes ikke blot, at hun tog et temmelig yderliggående skridt ved at strejke; hun benyttede også en meget enkel, men afgørende metafor:

»Vores hus brænder.«

Hun fokuserer vores opmærksomhed på en afgørende pointe: Hvis vi er det mindste interesserede i børnenes fremtid på langt sigt, skal politikerne til at skride til handling som følge af klimaforskernes gentagne advarsler.

LÆS OGSÅ: Gavner Greta Thunberg formidlingen af videnskab?

Skovbrande passer ind i narrativ

Det er helt afgørende, at man finder den rigtige talemåde, når man skal kommunikere et budskab videre.

Greta Thunberg fokuserer på et ganske enkelt billede: Vores hus brænder.

Skovbrandene i blandt andet Indonesien og Brasilien får stor opmærksomhed verden over, og brandenes klima- og miljømæssige skader betyder, at de passer til Greta Thunbergs narrativ.

I modsætning til krig og billeder af klimakampe, der kun en gang imellem kan påkalde sig opmærksomheden, fokuserer Greta Thunberg på noget, som vi hurtigt kan se, relaterer til, og som truer vores hverdag: Vores hus brænder, og brandvæsnet er ingen steder at se.

LÆS OGSÅ: Strejker og march for klimaet er ikke et ungdomsoprør som i 1968

Tilskynder til mere forbrug og forbrænding af fossil brændsel

Selve kernen i klimaspørgsmålet er, at vi i den udviklede del af verden forbrænder enorme mængder materialer for at forsyne vores hjem, køretøjer, fabrikker og så videre med energi.

Vi forbruger enorme mængder kul, olie og naturgas, og de deraf følgende gasser opvarmer kloden og gør vejrmønstrene meget mere farlige.

Regeringerne, som burde afværge brandene, tilskynder os gennem tilskud og investering i fossile brændstoffer til at forbrænde endnu mere.

Det forstyrrer samfundet som følge af katastrofer, storme, naturbrande og oversvømmelser.

Vores hus står i den grad i flammer – og jo mere vi forbrænder – desto værre vil det blive.

LÆS OGSÅ: Misogyni, vrede og de ord, visse mænd bruger til at beskrive Greta Thunberg

Traditionelle, konservative ønsker

Strejker bliver almindeligvis anset som en yderliggående handling – noget man først gør, når forhandlinger og overtalelse har slået fejl. Men for Greta Thunberg, som er bekymret for sin egen og sin generations fremtid, er det overhovedet ikke en yderliggående handling; det er faktisk meget konservativt.

En fremtid for os alle, et godt liv med børn, et godt job, en verden med en forudsigelig social orden – det er traditionelt, hvad der står øverst på den konservative ønskeliste.

Men i stedet fortæller den politiske højrefløj fra hele den engelsktalende verden os, at vi skal forbrænde endnu mere – olie, gas og kul – og at det skal fragtes til resten af verden, så de også kan forbrænde og forbruge ligesom os.

LÆS OGSÅ: Her er de mulige forklaringer på de unges klimaoprør

Ignorerer klimaforskernes advarsler

De ignorerer klimaforskernes advarsler og de forudsigelige konsekvenser, hvis vi fortsætter ufortrødent.

Endnu et par årtier uden at vi hugger bremsen i, vil gøre det hele meget, meget værre.

Det vil sætte gang i omvæltninger, som intet brandvæsen kan få under kontrol.

Der er absolut intet konservativt i at antage, at vi kan destabilisere klimasystemet, og at samfundet på en eller anden måde alligevel vil klare sig, fordi en lille gruppe mennesker i det mindste har akkumuleret enorme monetære formuer ved at forbrænde ting.

LÆS OGSÅ: FN's klimatopmøde manglede en afgørende ingrediens: Klimahandling

Den fossile industri er yderliggående

Klimaforandringernes konsekvenser er tydelige, og videnskaben er i dag i stand til at forudsige med større nøjagtighed, hvad der vil ske, hvis vi ufortrødent fortsætter med at forbruge fossile brændstoffer.

Det er nemlig den fossile industri, dens propagandister og supportere, som er yderliggående - og de er endda farligt yderliggående.

Det er lige netop denne pointe Greta Thunberg har formået at formidle så effektivt. Intet under, at de er rasende på hende.

Simon Dalby modtager støtte fra Social Sciences and Humanities Research Council. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Forsker: »Vi har skabt en civilisation, der er fast besluttet på at tilintetgøre sig selv. Og jeg er skrækslagen.«

LÆS OGSÅ: Skal vi kalde klimaforandringer for 'klimakrise'?