Hvorfor tror nogle mennesker stadig ikke på, at klimaforandringerne finder sted?

Klimabenægtelse er i bund og grund en konflikt mellem fakta og værdier. Nogle mennesker benægter, at klimaforandringerne finder sted, fordi det ganske enkelt 'føles forkert'.

Som jeg tidligere har argumenteret for, indebærer anerkendelsen af klimaforandringerne accept af visse fakta, mens bekymringen for klimaforandringerne indebærer, at vi sammenholder disse fakta med vores værdier.

Det betyder, at vi bygger broer mellem klimaforskningen og vores forskellige årsager, forpligtelser og overbevisninger. Benægtelse finder sted, når klimaforskningen generer os tilstrækkeligt.

I stedet for at forsøge at standse eller afhjælpe klimakrisen får det os til at modsætte os selve tanken, fordi fakta om den menneskeskabte globale opvarmning kolliderer med vores personlige projekter. Det kan være, at tanken om klimaforandringerne er en trussel mod vores verdensbillede.

Eller det kan være, at vi frygter samfundets respons over for klimaforandringerne - den disruption som omstillingen til en lavemissionsøkonomi skaber.

Uanset hvad, så er klimaforandringerne en så 'ubelejlig sandhed', at vi undertrykker sandheden i stedet for at skride til handling som følge af vores bekymringer.

Negation af virkeligheden

Sigmund Freud og hans datter Anna systematiserede de kendte forsvarsmekanismer, blandt andet fornægtelse. Sigmund Freud beskriver denne negation af virkeligheden, som 'en måde at bemærke, hvad der er undertrykt'.

Denne flygtige forståelse er dét, der adskiller fornægtelse fra uvidenhed, misforståelse eller ren og skær mistro.

Klimabenægtelse indebærer en flygtig bevidsthed om den sandhed, som man så vælger at beskytte sig selv mod.

Nutidens socialpsykologer har en tilbøjelighed til at omtale det som 'motiveret ræsonnement'. Fordi klimaforskningens fakta er i konflikt med klimabenægternes nuværende overbevisning og værdier, ræsonnerer de rundt omkring fakta.

Når det sker - som socialpsykologen Jonathan Haidt så mindeværdigt udtrykte det - ræsonnerer de ikke som en dommer, der omhyggeligt og upartisk opvejer hele evidensmængden.

I stedet ræsonnerer de som en forsvarsadvokat, der som en efterrationalisering kæmper en brav kamp i forsøget på at forsvare en umiddelbar mavefornemmelse.

Netop dét er grunden til, at det ikke nytter noget at skræmme klimabenægterne med yderlige klimaforskning: Deres fornuft er motiveret til at forsvare sig selv mod at revidere sin overbevisning.

Drivkrafterne bag klimafornægtelse

En stor og voksende empirisk litteraturmængde undersøger, hvilke drivkrafter der ligger bag benægtelse.

• Personlighed er en faktor: Vi er mere tilbøjelige til at være klimabenægtere, hvis vi sympatiserer med tanken om hierarki og opretholdelse af status quo.
• Demografiske faktorer spiller også en rolle: Globalt set er ældre, mere religiøse og mindre veluddannede mere tilbøjelige til at se bort fra klimaforandringerne. Køn og indkomst har mindre effekt.
• Politisk overbevisning er den stærkeste indikator: En international meta-analyse af eksisterende studier viser, at værdier, ideologi og politisk overbevisning overskygger andre faktorer.

I vestlige samfund er det politiske tilhørsforhold den mest afgørende faktor; højreorienterede vælgere er mere tilbøjelige til at se bort fra klimaforskningens resultater.

Det kaster lys over endnu et aspekt. Psykologien kan til dels forklare vores politiske tilhørsforhold, men psykologien kan ikke forklare politik. Det samme gælder benægtelse.

Benægtelsens politik

Som sociologen Stanley Cohen skrev i sit klassiske studie om benægtelse, er der en afgørende forskel mellem fornægtelse, som er personlig og psykologisk, og benægtelse, som er institutionel og organiseret.

• Fornægtelse handler om personer, der benægter fakta over for sig selv.
• Benægtelse handler om afvisning af fakta over for andre, selv når disse 'Merchants of doubt' kender sandheden.

Vi ved, at den fossile brændstofindustri længe har haft kendskab til klimaforandringernes effekter, men alligevel har de forskellige virksomheder forsøgt at kaste tvivl og forvirre offentlighedens forståelse af klimaproblematikken.

Sociale medier spreder misinformation

En omfattende analyse af dokumenter fra ExxonMobil fandt, at virksomheden siden 1977 internt har anerkendt klimaforandringerne gennem publikationer af tilknyttede forskere - og det er på trods af, at virksomheden promoverede tvivl gennem tekstreklamer.

Den fossile brændstofindustri har desuden investeret stort i konservative fonde og tænketanke, der markedsfører kontrariske forskere og usandsynlige videnskabelige spin.

Det er altsammen vand på den personlige benægtelses mølle.

En hel industri står klar til at hjælpe, hvis en enkeltpersons 'motiverede ræsonnement' er på jagt efter undskyldninger.

De sociale medier leverer også mulighed for at sprede misinformation. En nylig analyse af anonymiserede YouTube-søgninger fandt, der var flere videoer, som modsiger den videnskabelige konsensus om klimaforandringerne, end videoer som støtter op om den videnskabelige konsensus.

Benægtelse er undertrykt viden

Samlet set er benægtelse undertrykt viden. I forhold til klimaforandringerne sker denne undertrykkelse både på et psykologisk og et socialt plan, hvor sidstnævnte fremmer førstnævnte. Det tegner et dystert billede, men der er lys forude.

På den ene side minder det os om, at klimabenægterne er i stand til at anerkende forskning og videnskab - på en måde gør de det allerede i dag - selv om de har svært ved at forholde sig til de praktiske og etiske implikationer.

Klimakommunikationen vil derfor gøre klogt i at forsøge at appellere til mere forskelligartede værdier; og især de værdier som klimabenægterne selv har.

Eksperimenter har vist, at klimabenægterne kan ændre holdning, hvis risici og realiteter forbundet med klimaforandringerne bliver omfortolket som muligheder for opbygning af samfundsforhold og samfundsudvikling.

Ikke alle klimabenægtere vil lade sig overbevise

Tilsvarende kan man i en amerikansk sammenhæng appellere til konservative værdier som patriotisme, autoritetstro samt naturbeskyttelse, som en måde til at opfordre konservative personer til at bakke op om miljømæssige handlinger.

Men ikke alle klimabenægtere vil lade sig overbevise. Nogle af dem bagatelliserer eller lukker øjnene for klimaforandringerne, netop fordi de indser, at lavmissionsomstillingen vil have en negativ effekt på deres interesser.

Det er ikke sandsynligt, at man ved at bombardere dem med yderligere fakta og argumenter kan få dem til at ændre mening.

Men vi kan alle gøre en forskel gennem regulering, frasalg, offentlig protest og de valg, vi foretager os som forbrugere.

Offentlige undersøgelser understreger, at klimabenægterne er i mindretal verden over. Det bekymrede flertal behøver ikke at overbevise alle for at vinde i forhold til klimaforandringerne.

David Hall hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Er 97 procent af forskerne enige om, at klimaforandringer er menneskeskabte?

LÆS OGSÅ: Klimabenægtere er konservative og mindre empatiske