Klimaforskerne har længe fortalt os, at kød og andre klimabelastende fødevarer fylder for meget på tallerkenen, mens de klimavenlige fødevarer fylder for lidt.

Der findes efterhånden en del viden om, hvad vores madforbrug har af virkninger på planeten - oksekød belaster klimaet mere end kylling, der belaster mere end grøntsager og så videre.

Men ofte ved vi bedre, end den måde, vi spiser på. Vi orker bare ikke at gøre det anderledes.

Én gruppe lader dog til at være motiverede til at spise færre frikadeller og flere bønner og linser: Teenagerne.

Kan de klimabevidste teenagere i familierne måske være dem, der kan bevirke, at der bliver serveret mindre rødt kød til aftensmaden, og dermed være en drivende kraft i omstillingen fra klimabelastende fødevarer til mere bæredygtige kostvaner? 

Alice Grønhøj, der er lektor på Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet, står i spidsen for et igangværende forskningsprojekt sammen med ph.d.-studerende Julie Hesselberg, der netop skal undersøge, hvilken effekt de unge har på deres forældres madvaner. 

Hvem påvirker hvem? 

Forskningsprojektet skal blandt andet undersøge, om der er hold i fortællingen om, at det er de 16-20 årige, der er blandt de mest klimabevidste.

Og derpå om den øgede klimabevisthed, der i de senere år har vist sig i form af klimademonstrationer, Gretha Thunberg og omtanke for de klima-konsekvenser, deres forbrug har, også påvirker familien. 

»Der er interessant at kigge på, om de rent faktisk kan virke som en form for katalysator i forhold til at ændre spisevanerne i en lidt mere bæredygtig retning,« siger Alice Grønhøj i podcasten.

Fra tidligere forskning ved man, at det som ofte er forældrene, der påvirker deres børn til at træffe de klimavenlige beslutninger. Det sker, når forældrene vælger den økologiske mælk frem for den konventionelle, sorterer affaldet, eller tager cyklen på arbejde. 

Men kan de klimavenlige vaner også gå den anden vej - fra teenager til voksen?

Lyt med, og bliv klogere på forskningsprojektet, der også undersøger, hvilke dynamikker, der gør sig gældende - om de unges påvirkning bunder i kærlighed, eller om den sker på baggrund af bekymring for fremtiden. 

I podcasten medvirker også Lotte Holm, der er professor på Københavns Universitet og forsker i sociale og kulturelle aspekter af mad og spisning. Hun sætter ord på, hvorfor vi har de madpræferencer, vi nu engang har, og hvorfor det er interessant at kigge på unge mennesker, når det handler om madvaner. 

Lyt til flere afsnit 

Hvis du har lyst til at høre flere podcast om fri forskning, kan du dykke ned i de andre afsnit af ’Vov at vide’.

Lyt til episoderne og bliv klogere på verden!

• Strøm uden energitab: Forsker studerer 2D-materialer for at finde fremtidens superledere
• Plastik-molekyler skal hjælpe immunforsvaret med at opdage kræft
• Vold i familien er blevet mere skamfuldt end i gamle dage