Billeder fra forskningens verden er ofte lig intet andet og giver mulighed for at komme helt tæt på ting, som det blotte øje aldrig ville være i stand til at få øje på.
Danmarks Grundforskningsfond hylder hvert år de bedste af slagsen herhjemme i en årlig fotokonkurrence, og årets vinderbilleder er netop fundet.
Formålet med konkurrencen er at udbrede, hvordan videnskabelige fremskridt er med til at skabe ny viden og udvikle verden omkring os - og i de fortællinger spiller fotografiet en stor rolle som dokumentation af forskningen, og når det videnskabelige skal kommunikeres.
Det afspejles også i bedømmelsen af billederne, hvor dommerpanelet vægter en række vurderingskriterier - æstetisk kvalitet, fotografiets funktion som visuel indgang til historien bag et specifikt forskningsresultat, og om fotografiet vækker følelser hos publikum.
På tredjepladsen finder vi billedet af et tværsnittet af en prøve med forskellige supergitter-strukturer, hvor noget uventet har sneget sig med, mens andenpladsen går til billedet af menneskets smertefølende nerveceller.
Førstepladsen går til et farvefyldt billede af en rotte, der er fyldt med mikrocontainere i fordøjelsessystemet.
En farvefyldt rotte
Det er tale om et computertomografisk skanningsbillede af rotten, der har fået røntgenkontrast-fyldte mikrocontainere sendt ud i fordøjelsessystemet, der viser sig i forskellige farver.
Billedet indgår i et forskningsprojekt på IDUN-forskningscenteret på DTU, der i de seneste 10-15 år har undersøgt såkaldte ‘delivery systems’, hvor man arbejder på oral levering af lægemidler. Det sker via mikrocontainere, der er små beholdere på størrelse med et sukkerkorn, som kan fyldes med medicin.
»Man kan fylde et hvilket som helst lægemiddel ind i selve mikrocontainerne. Det kunne være standardlægemidler som for eksempel paracetamol, der er det aktive stof i hovedpinetabletter, eller mere avancerede ting som for eksempel vacciner eller sågar insulin,« forklarer ph.d.-studerende, Rolf Bech Kjeldsen, der har taget og indsendt vinderbilledet.
Der er endnu ganske vist blot tale om forsøg udført på rotter, men perspektiverne er store, fortæller Rolf Bech Kjeldsen, og måske vil vi en dag se metoden blive taget i brug med mennesker.
Ifølge Rolf Bech Kjeldsen indfanger billedet en æstetisk skønhed og styrken ved røntgen-skanningsbilleder.
»Billedet minder en om den generelle kompleksitet af skelettets anatomi samtidig med, at det afslører den utrolige skønhed, som man kan opnå ved hjælp af røntgen-billeddannelse,« udtaler han.
Smertefølende nerveceller
Med de grønne tråde og den sorte baggrund kunne billedet på andenpladsen meget vel ligne noget fra Matrix-universet.
Men det er menneskets smertefølende nerveceller, billedet viser, og det er taget i forbindelse med et nyt biomarkørstudie, der i fremtiden skal hjælpe kræftpatienter med smerter og forstyrrelser fra kemoterapi.
»Billedet viser de smertefølende nerveceller, som normalt findes i huden og hver dag opfanger smerte, varme, kulde og berøring. I vores laboratorie har vi udviklet disse smertefølende nerveceller fra humane stamceller. De mange nerveceller er forbundet med et komplekst netværk, som er visualiseret med den grønne farve,« fortæller Christina Mortensen, ph.d.-studerende ved Klinisk Farmakologi, Farmaci og Miljømedicin på Syddansk Universitet, der står bag billedet.
Nervecellerne har været udsat for såkaldt immunfarvning, hvor antistoffer er blevet tilsat. Ved hjælp af et fluorescensmikroskop er billedet derefter blevet taget, og antistofferne lyser op og viser det komplekse netværk af de smerteførende nerveceller.
I studiet, som Christina Mortensen arbejder på, indgår billedet som et eksempel på raske nerveceller, der ikke er blevet behandlet med kemoterapi, og det fungerer som en kontrol, de bruger til at vurdere skaden af behandlingen.
Håbet for forskergruppen er, at arbejdet kan være med til at forebygge smertefulde hudbivirknigner efter behandling med kemo, og at biomarkøren på lang sigt kan blive brugt til at holde øje med udviklingen i patienternes tilstand.
\ Læs mere
Tværsnittet af en prøve med ‘skidt’
Det kan være svært at se, men på tredjepladsen finder vi billedet af tværsnittet af en prøve med forskellige supergitter-strukturer, hvor et stykke ‘skidt’ har sneget sig med.
»Billedet viser en elektron mikroskopi-skanning af tværsnittet af en prøve med forskellige supergitter-strukturer (de horisontale grå linjer) og noget ”skidt” på overfladen af prøven, der i høj grad ligner et dyr fra en anden verden,« fortæller Steffen Zelzer, ph.d. fellow ved Center for Kvantelektronik (QDEev) på Københavns Universitet, der står bag billedet.
Hos QDEev forsker man i metoder til at fremstille og kontrollere såkaldt kvantefysisk sammenfiltring i faste komponenter - og målet er at få styr på sammenfiltringen, så det kan bruges som en ressource.
Billedet er en del af forskningen på stedet og viser en beskadiget prøve, der er delt i to, hvor det uventede ‘skidt’ sneg sig med.
