Kan høj skærmtid give børn symptomer på ADHD? Her er to forskeres svar

For meget tid på Snapchat og YouTube kan gøre børns hjerner til en slags popcornmaskiner.

‘TikTok-hjerne’ eller 'brainrot', som det også bliver kaldt.

Især det ‘hurtige’ indhold kan påvirke børn negativt - og som psykolog og ADHD-forsker Aida Bikic er refereret for at sige til netavisen Zetland:

»En høj skærmtid risikerer at forværre ADHD-symptomer over tid, selv hos børn uden en diagnose.«

Vi har bedt Aida Bikic om at dokumentere sin påstand, samtidig med at vi har fået en anden forsker på feltet til at forholde sig til dokumentationen.

Passer det? Kan for meget tid på en skærm virkelig gøre børn uopmærksomme?

Ja, men det afhænger af flere forskellige faktorer.

Der er fundet en forbindelse mellem skærmforbrug og symptomer på ADHD såsom uopmærksomhed, impulskontrol og hyperaktivitet blandt børn og unge. Men koblingen afhænger både af børnenes baggrund, deres tidsforbrug og typen af indhold, de ser.

Det siger de forskere, som har efterprøvet påstanden for Videnskab.dk.

Som psykologen Christine Tonne Artak siger:

»Ikke al skærmtid er problematisk, men visse typer og mønstre kan bidrage til uopmærksomhed og hyperaktivitet hos børn - især når brugen af skærmen samtidig går ud over børnenes søvn, deres fysiske aktivitet eller sociale kontakt med andre børn.«

Vi har talt med følgende forskere:

• Aida Bikic, psykolog og lektor ved Syddansk Universitet samt Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark, hvor hun forsker i ADHD og børns skærmforbrug.
  
• Christine Tonne Artak, psykolog og postdoc ved DPU, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, hvor hun blandt andet forsker i kedsomhed samt børn og unges skærmbrug.

Psykolog Aida Bikic har blandt andet gennemført et stort forsøg med at reducere skærmtiden hos børn med ADHD i danske familier - et studie, der endnu ikke er publiceret.

Derudover er hun i gang med et hjernescanningsstudie i samarbejde med Yale University, hvor hun undersøger, om høj skærmtid og bestemte typer indhold kan udløse ADHD-lignende symptomer.

Videnskaben antyder, at det især er ‘det hurtige’ indhold, der har en effekt på børnenes adfærd, siger Aida Bikic til Zetland. For eksempel korte videoer på YouTube, TikTok og larmende tegnefilm i et hæsblæsende tempo.

Videnskab.dk har spurgt SDU-forskeren, hvilket belæg hun har for sin påstand. Efterfølgende har hun sendt sin egen litteraturgennemgang samt forskellige studier på området, som du kan se i faktaboksen.

Hun fremhæver desuden et forsøg, hvor børn er blevet udsat for forskelligt indhold, og det viser, at hurtigt klippede tegnefilm kan forringe børns arbejdshukommelse og deres evne til at regulere deres impulser - selv efter blot ni minutters visning.

»Og tempoet i disse tegnefilm er endda langt lavere end det, børn møder på YouTube og Netflix i dag,« tilføjer Aida Bikic.

Hun taler især om skærmforbrug, der finder sted, når børnene er kommet hjem fra daginstitution eller skole. Der hvor mange forældre vil give sig selv og børnene ‘en pause’ ved at lade dem se på en skærm.

Men ‘pausen’ kan faktisk have den modsatte effekt, fremhæver Aida Bikic.

»Børnene bliver overstimulerede. Deres mentale kapacitet bliver overvældet, fordi der sker alt for meget på kort tid,« siger hun til Zetland.

Der er dog væsentlige nuancer at tilføje.

Både Christine Tonne Artak og Aida Bikic er nemlig enige i, at man ikke kan pege på skærme som en direkte årsag til symptomer på ADHD.

Bekymring for belønning

De psykologiske effekter i nogle af de fremhævede studier er svage, fremhæver Christine Tonne Artak.

For eksempel ser man i et studie blandt 527 tyske skolebørn en lille stigning i risikoen for at få ADHD-symptomer.

»Men de ændringer, der ses, er små og ligger fortsat inden for normalområdet for børns adfærd,« siger hun.

»Derfor kan jeg godt være bekymret for, om påstanden om en sammenhæng bliver læst, som om skærme i sig selv forårsager ADHD hos børn.«

Aida Bikic er selv enig i, at der er behov for nuancer.

»Et enkelt studie er ikke årsagsforklarende, men det peger på en tendens, som man også ser i andre studier,« siger hun og fremhæver endnu et eksempel:

Et langtidsstudie med i alt 8.324 amerikanske børn viser, at en højere skærmtid er forbundet med en negativ effekt på børns impulshæmning og selvkontrol - altså evnen at kunne vente, som er et væsentligt symptom på ADHD.

Desuden er der ved ADHD ofte tale om et komplekst samspil mellem genetiske og miljømæssige faktorer, som varierer fra person til person, understreger hun.

»Vi ved endnu ikke, om meget hurtigt indhold i en tidlig alder kan påvirke udviklingen hos nogle sårbare børn. Men på baggrund af litteraturen på området er der grund til at være bekymret.«

Der er to mekanismer på spil, siger ADHD-forskeren:

• En direkte effekt: Hurtigt skærmindhold kan påvirke hjernens belønningssystem og dermed påvirke opmærksomhed og impulskontrol.
  
• En indirekte effekt: At højt skærmbrug kan fortrænge søvn, bevægelse og sociale relationer.

»Min bekymring er, at særligt det hurtige indhold kan forandre børns belønningssystem, vænne dem til mange hurtige ‘dopaminhits’ og træne deres hjerner til kun at koncentrere sig, når det udløser spænding,« siger Aida Bikic.

Søvn, sport eller Snapchat

Christine Tonne Artak er mindre bekymret for én bestemt faktor.

Hun fremhæver en anden videnskabelig artikel. Et såkaldt ‘review’, som analyserer i alt 25 forskellige studier på området, og hvor man finder frem til det komplekse samspil mellem faktorer.

For eksempel konkluderer forskerne, at:

• nogle børn kan være mere sårbare over for skærmens hurtige belønninger
  
• at skærmbrug og ADHD-symptomer kan påvirke hinanden gensidigt over tid
  
• at skærmbrug kan have indirekte effekter, for eksempel i form af lavere fysisk aktivitet, dårlig søvn eller sociale vanskeligheder

»Forskerne bag det her review peger på, at sammenhængene mellem skærmbrug og ADHD-symptomer bliver svage eller forsvinder, når man tager højde for andre forhold som søvn, miljø, tidligere symptomer eller individuelle sårbarheder,« siger Christine Tonne Artak.

»På den baggrund konkluderer de, at det ikke er muligt at udlede en direkte årsagssammenhæng mellem skærme og ADHD-symptomer, men at relationen sandsynligvis er kompleks og påvirket af flere faktorer.«

Aida Bikic er enig i, at billedet er komplekst. Hun fremhæver dog, at forfatterne bag det review, som Christine Tonne Artak nævner, netop giver udtryk for bekymring.

»Forfatterne bemærker, at resultaterne i deres review kan give anledning til at overveje en mulig fremtidig diagnose såsom ‘digitalt medie-fremkaldt ADHD’,« siger hun.

Hvordan skal man så konkret forholde sig til risikoen?

Aida Bikic foreslår et forsigtighedsprincip i forhold til skærmene på linje med Sundhedsstyrelsens anbefalinger:

1. Ingen skærmtid for børn under to år, maksimalt en time dagligt for børn mellem 2-5 år og mellem en til to timer for børn og unge mellem 5 og 17 år.
   
2. En beskyttelse mod ‘algoritmedrevet og hurtigt’ indhold for børn under 15 år. Det er for eksempel YouTube Shorts og sociale medier som TikTok og Snapchat.
   
3. At skolen hjælper forældre med en ramme for fælles aftaler i klassen om, hvornår børn får mobiltelefoner, og hvilke apps de må bruge.

SDU-forskeren, hvis udsagn vi her afprøver, anerkender forskningens usikkerheder.

Som et eksempel fremhæver hun de foreløbige resultater fra det studie blandt danske familier, som hun har lavet, men som endnu ikke er udkommet.

»Vi kan se en tendens til, at børnenes ADHD-symptomer falder, når de reducerer deres skærmtid markant. Og det er jo positivt. Men det er kort sagt ikke udelukkende skærmenes skyld,« siger Aida Bikic.

»Det er nok en blanding af mindre overstimulering på skærmen, og at børnene dermed får mere og bedre søvn og tid til at være fysisk aktive - vi ved nemlig, at begge dele kan dæmpe symptomer på ADHD.«