ADHD-diagnoser til voksne hviler på tyndbenet forskning

De fire bogstaver ADHD bliver i stigende grad knyttet til voksne patienters psyke, men diagnoserne bliver givet på et »alt for svagt« grundlag.

Det konkluderer en gruppe danske og brasilianske forskere efter at have nærlæst nogle af de mest indflydelsesrige studier på området.

»Vi har gennemgået nogle af de undersøgelser, der har størst betydning for, hvordan man behandler voksne med ADHD - og resultatet er overraskende nedslående,« siger klinisk professor ved Københavns Universitet, Julie Nordgaard, til Videnskab.dk.

»Selv de bedste studier inden for feltet har alvorlige mangler.«

ADHD bliver især koblet til besvær med at kunne koncentrere sig. Men den nye gennemgang afslører store fejl og forskelle i måden, man undersøger lidelsen på og ender med at give en diagnose.

Finder fejl i de bedste ADHD-studier

Julie Nordgaard og kollegaerne har gennemgået i alt 292 lodtrækningsforsøg med ADHD hos voksne.

Studierne stammer fra forskellige lande, men de er alle af den type, som bliver regnet for den mest pålidelige måde at undersøge, om en behandling virker eller ej.

»Vi har gransket en lang række af de internationale studier inden for ADHD, som burde være de mest troværdige på området,« forklarer Julie Nordgaard, som er psykiater og tilknyttet både psykiatrien i Region Sjælland og Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet.

Efter granskningen af ADHD-studierne står fire kritikpunkter tilbage, skriver forskerne:

• Stor variation i, hvordan man diagnosticerer ADHD. Alt fra at sende et elektronisk spørgeskema til også at foretage personlige interview med de voksnes forældre for at efterprøve minder om barndommen.
  
• Mere end halvdelen af studierne har ikke undersøgt, om patienterne lider af andre psykiske lidelser end lige præcis ADHD.
  
• Mere end halvdelen af studierne inkluderer patienter med andre diagnoser, men man redegør ikke for, hvorvidt disse lidelser har indflydelse på patienternes symptomer på ADHD.
  
• I omkring to-tredjedele af studierne er ADHD-diagnosen tilsyneladende ikke stillet af en psykiater eller psykolog, men af andre ansatte i sundhedsvæsenet. I ét tilfælde var der tale om, at diagnosen blev stillet af en computer.

Sammenlagt er det »et vigtigt« studie, siger Andreas Hoff til Videnskab.dk. Han arbejder både som seniorforsker ved Region Hovedstadens Psykiatri og som psykiater med egen privat klinik.

»Det viser, hvor lidt videnskabelig viden vi egentlig har om ADHD,« siger han.

Forkert ADHD-diagnose og medicin kan udløse psykose

Julie Nordgaard kalder det især problematisk, at størstedelen af den inkluderede forskning ikke vægter betydningen af andre lidelser.

Det kan have store konsekvenser, siger hun.

»Hvis man giver ADHD-medicin til en patient, som i virkeligheden lider af psykose eller angst, så kan det give alvorlige bivirkninger,« siger hun.

»For eksempel kan medicinen Ritalin, som øger mængden af dopamin i hjernen, i nogle tilfælde udløse en psykose,« siger hun og henviser til et studie fra 2025, der fremhæver denne risiko.

Det har konsekvenser at få en ADHD-diagnose, understreger hun. Man kan få sværere vilkår på arbejdsmarkedet eller sværere ved at få en forsikring.

To lejre i forhold til ADHD-praksis

Trish Nymark, forperson for ADHD-foreningen, har læst det nye studie af ADHD-forskningen. Hun kalder det for meget vigtigt, men hun er knap så bekymret for resultaterne.

»Man skal vide, at der inden for ADHD-området er to lejre: De, som mener, at man giver diagnosen til for mange, og de, som mener, at man giver dem til for få,« siger hun.

»Og i ADHD-foreningen er vi optagede af, at ventelisterne til at få en udredning for ADHD i Danmark er for lange.«

Men er det ikke et problem, hvis den bedste forskning på området er fuld af mangler?

»Jo, som det her nye studie viser, er der absolut udfordringer med den måde, man diagnosticerer ADHD på. Men lige når det kommer til Danmark, er jeg rimelig fortrøstningsfuld,« siger Trish Nymark.

Hun peger på, at den nye gennemgang ser internationalt på ADHD-forskningen, og at der er store forskelle på praksis på tværs af landegrænser. I Danmark er det altid autoriserede specialpsykologer og psykiatere, som står for udredningen, fremhæver hun.

»Og vi forventer, at de følger de gældende retningslinjer.«

ADHD: En børnediagnose givet til voksne

Diagnosekriterierne for ADHD blev oprindeligt udviklet til børn. Derfor er man gået fra at observere adfærd hos mindreårige til at bede voksne patienter om selv at vurdere deres egne symptomer.

Fra et barns ‘vanskeligheder med at sidde stille’ eller ‘overdreven snakken’, til at man nu beder den voksne om at sætte ord på ‘vanskelighed med at fastholde opmærksomhed’, og om man ‘let distraheres af urelaterede tanker’.

Det medfører store usikkerheder, mener Julie Nordgaard:

»Hos voksne er der tale om meget uspecifikke symptomer, som kan tolkes i mange retninger. Vi er endt med en hel anden situation, end når en lærer sidder og ser på 25 forskellige børn og vurderer, at ét af dem for eksempel har vedvarende vanskeligheder ved at holde fokus,« siger hun.

Vejledningen til udredningen af voksne forsøger faktisk at tage højde for nogle af usikkerhederne. Men igen er det vidt forskelligt, om reglerne bliver fulgt i praksis, siger Andreas Hoff, som også er tidligere formand for Danske Psykiatere og Børne- og ungdomspsykiateres Organisation (DPBO).

Der er også stor forskel på, hvor ofte psykiatere og psykologer stiller diagnosen. Et norsk studie fra 2023 har vist, at den klinik, som stiller flest diagnoser, er 10 gange mere tilbøjelig til at gøre det end den klinik, som stiller færrest.

»Det viser, hvor stor en forskel, der er på, hvad vi kalder ADHD - og jeg tror, de samme forskelle er gældende i Danmark,« siger Andreas Hoff.

»Derfor bør vi forske mere grundlæggende i, hvad det vil sige at kunne koncentrere sig som voksen.«