På TikTok og Instagram dukker den op med jævne mellemrum: 'designer-vaginaen'.
Man ser ikke billeder af kønsorganer, men influencere viser for eksempel en sandwich og opfordrer til at få opereret kønslæberne i vulva mindre ved at kalde indgrebet for ‘roastbeef removal’.
Tanken er, at der ikke må være noget, som stikker ud eller flagrer forneden.
Se eksempelvis dette opslag på TikTok:
På fagsprog hedder indgrebet labiaplastik. I begge tilfælde handler det om at fjerne noget, som for de fleste kvinder er helt ufarligt og biologisk inden for normalen.
Og pas på med det, advarer Anne Spurkland, læge og professor ved Oslo Universitet, hvor hun blandt andet underviser i anatomien for kvinders underliv.
»At klippe kønslæberne ned er som at spille hasard med sin egen seksuelle funktion,« siger hun til Videnskab.dk og henviser til en gennemgang af forskning på området fra januar 2026.
Ditte Trolle deler bekymringen. Hun er speciallæge i gynækologi og har tidligere forsket i kvinders seksuelle sundhed ved Aalborg Universitetshospital.
»Jeg er generelt imod, at man får opereret sine indre kønslæber mindre af rent kosmetiske grunde. Risikoen for negative konsekvenser er simpelthen for stor,« siger hun.
Gynækolog: Flere efterspørger labiaplastik i Danmark
Det er vanskeligt at få overblik over antallet af kvinder, som får foretaget labiaplastik.
I Danmark er det ikke tilladt at få udført af rent kosmetiske grunde, og derfor rejser nogle til udlandet, for eksempel til Norge, hvor det er tilladt.
Men heller ikke der findes der officielle opgørelser, fortæller Anne Spurkland.
Tal fra USA viser dog, at labiaplastik længe har været populært, og at der skete et gennembrud i perioden 2012 til 2017, hvor antallet af operationer på private klinikker steg med 217 procent og op til over 10.000 om året.
Både Ditte Trolle og Anne Spurkland har bemærket flere private klinikker i både Danmark og Norge, som tilbyder operationen, og Ditte Trolle fortæller, at hun ofte møder patienter, som ønsker at få reduceret deres kønslæber af skønhedsmæssige årsager.
»De vil gerne have, at de store kønslæber skal dække de små, for eksempel hvis de gerne vil gå med stramme bikinitrusser. Sådan ser kønslæberne bare sjældent ud fra naturens side,« siger hun.
I Danmark er labiaplastik kun tilladt, hvis lægen kan konstatere en ‘medicinsk indikation’.
Det kan være i tilfælde, at den ene kønslæbe er markant større end den anden, eller hvis kvinden oplever kropslige smerter, for eksempel når hun cykler.
»Men selv i de tilfælde skal man tage en grundig samtale og høre, om det virkelig er det mekaniske, der er problemet - eller om det i bund og grund handler om kosmetik,« understreger Ditte Trolle.
Risiko for mindre følsomhed efter operation
Forskningen i labiaplastik er ikke entydig. Det understreger begge de kilder, Videnskab.dk har talt med.
Men nyere forskning peger på en række negative, fysiske konsekvenser af indgrebet. Ét eksempel er et nyt studie, som kortlægger nervebanerne omkring til og fra klitoris og afslører forbindelser helt ud til kønslæberne.
Anne Spurkland peger på resultaterne og håber på, at forskningen vil påvirke dem, som overvejer en operation.
»Man bør kende konsekvenserne af, hvad man sætter i gang, før man lader en skalpel afgøre fremtiden for sit underliv,« siger hun.
Ditte Trolle fremhæver en lignende pointe.
»Teoretisk set kan labiaplastik skade din evne til at blive seksuelt opstemt,« siger hun.
»De små kønslæber er meget følsomme, fordi de indeholder rigtig mange nerver, og de er der for at give kvinden seksuel nydelse. De indeholder også svulmelegemer, der gør, at de åbner sig og giver adgang til skedeindgangen, når kvinden er seksuelt tændt.«
»Men det kan de altså ikke, hvis de er opereret væk.«
Men hvorfor fortæller flere patienter så om positive effekter på deres sexliv, efter de har fået opereret deres kønslæber mindre?
Kvinder oplever positive effekter af labiaplastik
I de studier, hvor man har spurgt kvinder ind til deres seksuelle tilfredshed før og efter labiaplastik, ser man typisk en forbedring.
Kvinderne fortæller, at de er mere tilfredse med deres eget udseende, de rapporterer tilmed om en forbedret ‘seksuel funktion’, altså mere nydelse i deres sexliv.
Som en forsker bag et af den slags studier har sagt, Levente Sára, lektor ved Institut for Obstetrik og Gynækologi på Semmelweis University i Ungarn:
»I lyset af hvad indgrebet kan få af betydning for kvinders selvbillede og seksuelle trivsel, mener jeg godt, at der kan være gode psykologiske grunde til at tilbyde operationen.«
Men det er Anne Spurkland uenig i. Hun er generelt skeptisk over for de positive effekter, som studierne kommer frem til, siger hun:
»Motivationen for at få labiaplastik er primært psykologisk. Derfor er det naturligt, at kvinderne oplever psykologisk bedring efter indgrebet, og at de derfor også rapporterer større glæde ved seksuel aktivitet.«
»Men derfor kan nervernes funktion stadig godt være påvirket negativt.«
I to nyere videnskabelige gennemgange opfordrer forskerne til forsigtighed, fremhæver hun.
- Det ene studie konkluderer, at der er brug for »kontrollerede forsøg af høj kvalitet for at kunne bekræfte effekten og varigheden af fordelene« ved en operation.
- Det andet studie slår fast, at kvinder bør blive informeret om »den begrænsede viden om labiaplastikkens indvirkning på den seksuel funktion«.
Ditte Trolle fremhæver samme mangel på viden og tilføjer, at der også er umiddelbare risici ved at blive opereret.
»Jeg har set kvinder, som har fået frygtelige infektioner efter sådan en operation (labiaplastik, red.).«
»De risikerer, at der opstår arvæv - og at de netop mister funktionen i de små kønslæber.«
Alternativ til labiaplastik: Accept af forskellighed
Begge forskere peger på den samme løsning: mere oplysning og accept frem for kirurgi.
Et centralt problem er, at mange kvinder simpelthen ikke ved, hvad der er ‘normalt’, når det kommer til kønsorganernes udseende, mener Ditte Trolle.
»Der er så mange, der ikke ved, hvordan andre ser ud forneden, særligt de helt unge,« siger hun.
Hun fremhæver det danske eksperiment Kussomaten som et eksempel på en løsning. En fotoboks, der har stået på Strøget i København og på museet KØN i Aarhus, hvor kvinder anonymt har kunne få taget et billede af deres underliv.
Billederne er efterfølgende blevet udstillet for at vise den store variation i, hvordan kvinders kønsorganer ser ud.
Du kan se nogle af billederne her.
