Fake news er ikke bare noget, vi bekymrer os om. Det er en reel trussel mod samfundet.
Med det amerikanske præsidentvalg lige om hjørnet frygter mange, at misinformation, blandt andet spredt af personer som Trump og Musk, kan påvirke udfaldet.
Fake news har da også tidligere haft direkte politiske konsekvenser.
Under det amerikanske valg i 2016 spillede russiske 'troll'-aktiviteter en væsentlig rolle ved at påvirke folks meninger om Trump.
Og analyser fra et italiensk valg viser, at eksponering for misinformation bidrog til flere stemmer på populistiske partier, som ofte søger at mobilisere ‘folket’ mod en opfattet elite.
Men hvad nu hvis vi kunne beskytte os mod misinformation på samme måde, som vi beskytter os mod virusser? Altså med en vaccine?
Det lyder måske nok syret, men ikke desto mindre findes der noget, der hedder en psykologisk vaccine. Det vil jeg fortælle mere om i denne artikel.
\ Fake news spreder sig som virus
Misinformation spreder sig som en virus. Forskning har vist, at falske nyheder ofte når længere og hurtigere ud end faktatjekkede nyheder.
Vi står nu midt i en 'infodemi' – en overflod af information, der gør det svært at skelne sandt fra falsk.
Selv når misinformation bliver afkræftet, fortsætter den ofte med at påvirke vores opfattelser. Dette kaldes ‘the continued influence effect’.
Hvordan virker den psykologiske vaccine?
Den psykologiske vaccine er baseret på en teori udviklet af forskeren McGuire i 1960’erne.
Den fungerer ligesom en biologisk vaccine: Vi bliver udsat for en svag version af misinformation for at lære at genkende og modstå den.
Den psykologiske vaccine har to hovedelementer:
Trusselsopfattelse: Først advarer vi folk om, at de snart vil blive udsat for misinformation. Det er vigtigt, fordi det aktiverer vores kognitive forsvarsmekanismer og gør os mere opmærksomme på den potentielle fare. Når vi ved, at der kommer et forsøg på at manipulere os, bliver vi automatisk mere skeptiske.
Prebunking: Herefter præsenterer vi en svag version af misinformation, som straks bliver afkræftet. Dette opbygger en slags mentale antistoffer mod fremtidig misinformation. Denne ’svage’ misinformation bliver derefter fulgt op af en kraftig tilbagevisning, der demonstrerer, hvorfor denne påstand er falsk. På den måde opbygger man en slags mentale antistoffer mod misinformation.
Forskning viser, at denne metode kan beskytte mod specifikke typer misinformation, som eksempelvis klimafornægtelse, og samtidig opbygge et generelt forsvar mod misinformationens metoder. Dette giver modtagerne en bredere beskyttelse, som hjælper dem med at modstå andre former for falske nyheder i fremtiden.
For eksempel har studier om klimaforandringer vist, at folk, der er blevet advaret og forberedt på falske påstande om klimavidenskab, er langt mindre tilbøjelige til at lade sig påvirke af misinformation om klimafornægtelse.
\ Fem kriser, der er blevet styrket af misinformation
Misinformation har i mange tilfælde haft skadelige effekter på menneskers holdninger og adfærd og skabt uro i hele samfund. Her er samlet nogle enkelte eksempler:
'Flok-lynchninger' i Indien
I Indien førte falske beskeder på WhatsApp i 2018 til voldelige såkaldte 'mob lynchings'. Historier om børnebortførelser skabte en bølge af frygt og mistro, hvor uskyldige mennesker blev angrebet og dræbt af panikslagne grupper, der tog loven i egne hænder.
Optøjer i England
Efter tre børn blev dræbt i et knivangreb i Southport i England tidligere i år, spredte misinformation sig hurtigt på sociale medier. Falske påstande om gerningsmandens oprindelse og religion florerede, hvor kontroversielle figurer og højrefløjsgrupper anvendte kanaler som X og Telegram til at eskalere situationen. Dette udløste voldelige sammenstød med politiet ved en lokal moské og resulterede i omfattende uroligheder.
Sundhedsrisici under COVID-19-pandemien
Under COVID-19-pandemien florerede der utallige myter og falske informationer, som havde alvorlige konsekvenser for folkesundheden. Nogle påstande hævdede, at 'mirakelmidler' kunne beskytte mod virussen, hvilket fik folk – inklusiv børn – til at indtage giftige kemikalier i håbet om at undgå sygdom. Samtidig skabte misinformation udbredt modstand mod vacciner, hvilket i nogle lande truede med at ødelægge flokimmuniteten, som ellers er afgørende for at beskytte sårbare grupper. Konspirationsteorier om, at 5G-netværk kunne sprede COVID-19, førte desuden til angreb på mobilmaster og chikanering af teknologiarbejdere flere steder i verden.
Klimakrisen under pres
Misinformation om klimaet har store konsekvenser for vores evne til at handle på klimakrisen. Konspirationsteorier og falske oplysninger siger ofte, at klimaforandringer er overdrevne eller slet ikke menneskeskabte, hvilket svækker støtten til nødvendige grønne tiltag. Selv kortvarig eksponering for misinformation kan skabe vedvarende tvivl, hvilket gør det sværere at samle opbakning til klimahandling. Mange af disse myter bliver spredt af grupper, som har økonomiske interesser i at bremse den grønne omstilling.
Mæslingeudbrud og faldende vaccinationsdækning
Misinformation om vaccinesikkerhed har ført til lavere vaccinationsdækning mod mæslinger i flere europæiske lande, særligt i Rumænien og Italien. Resultatet har været store mæslingeudbrud med tusindvis af tilfælde, hvoraf flere har haft dødelige konsekvenser, som kunne være undgået med en højere vaccinationsrate.
Spil virker som psykologisk vaccination
En effektiv måde at levere denne psykologiske vaccination på er via spil. Spillet 'Bad News' træner eksempelvis folk i at genkende seks af de mest almindelige teknikker, der bruges til at sprede misinformation.
Gennem humor og interaktive udfordringer lærer spillerne at skelne mellem sandhed og løgn. Ved selv at skabe misinformation i et trygt miljø, bliver de bedre til at modstå fremtidige forsøg på manipulation.
Et nyt spil, 'Solomon's Secret', er under udvikling og lærer spillere at forstå, hvordan andre mennesker kan påvirke deres opfattelse af sandt og falsk. Spillet vil kombinere psykologisk forskning og interaktive fortællinger, hvor spillere trænes i at evaluere troværdigheden af informationer, mens de løser en mordgåde.
Hvordan ved vi, at psykologiske vacciner virker?
De psykologiske vacciner er blevet grundigt testede gennem kontrollerede eksperimenter med tusindvis af deltagere.
I et af de tidlige studier om klimaforandringer blev deltagerne præsenteret for den såkaldte falske 'Oregon Petition', som fejlagtigt hævder, at tusindvis af forskere har underskrevet en erklæring om, at de ikke tror på menneskeskabte klimaforandringer.
Den misvisende liste af 'forskere' inkluderer blandt andet navne som Spice Girls og Charles Darwin.
Deltagere, der fik en psykologisk vaccine på forhånd, var markant mindre påvirkede af denne misinformation end dem, der ikke fik vaccinen. De klarede sig også bedre end dem, der blot blev informeret om, hvorfor erklæringen var falsk.
Det viser, hvor vigtig ‘trusselsdelen’ er i den psykologiske vaccine, da den forbereder folk mentalt på at modstå misinformation.
Studier har også vist, at deltagere, der spiller spil som 'Bad News' og 'Go Viral!', bliver bedre til at genkende og afvise falske nyheder.
De er også mindre tilbøjelige til at dele misinformation, og resultaterne varer ved i flere måneder. Dette gælder ikke kun specifik misinformation, men også andre typer falske påstande.
Psykologiske vacciner viser sig altså at kunne beskytte bredt mod manipulation.
Hvad vi endnu ikke ved
Selvom resultaterne er lovende, er der stadig spørgsmål om, hvor længe effekten af en psykologisk vaccine varer.
Ligesom med biologiske vacciner har studier vist, at der kan være behov for regelmæssige ‘boostere’. Gentagne quizzes eller korte spil kan muligvis opretholde folks forsvar mod misinformation.
Et andet spørgsmål er, hvordan vi skal nå hele befolkningen med disse vacciner. Hvis nok mennesker bliver mentalt vaccineret, kan vi måske opnå en form for ‘psykologisk flokimmunitet’ mod misinformation.
Psykologisk vaccination er ikke en fuldstændig kur mod fake news, men det er en lovende og skalerbar metode til at reducere misinformationens indflydelse.
Med en kombination af forebyggelse og opdateringer kan vi ruste folk til at stå imod manipulation.
Spil som 'Bad News' viser, hvordan vi kan træne vores kritiske sans og gøre os mentalt stærkere over for misinformation.
Måske er vejen frem en vaccination – ikke kun for kroppen, men også for sindet.
