Disinformation truer valg verden over. Sådan bekæmper vi det

Mere end halvdelen af verdens befolkning skal en tur forbi valgurnerne i 2024, så misinformation-sæsonen er over os, og det er en alvorlig trussel med store konsekvenser.

Ifølge Verdens Økonomiske Forum udgør misinformation den største globale risiko set over de næste to år. Store nyhedsorganisationer advarer om, at misinformation udgør en hidtil uset trussel mod demokratiet verden over.

Men en del forskere og eksperter har sat spørgsmålstegn ved, om misinformation virkelig kan påvirke valgresultaterne.

Moral panik eller blot et symptom

Andre mener, at misinformation snarere er moralsk panik eller blot et symptom end årsag til vores samfundsmæssige problemer.

Nate Silver, som arbejder med vælgerdata og -bevægelser, mener endda, at misinformation 'ikke er et sammenhængende koncept'.

Men vi mener, at der er beviser for en anden fortælling.

Et studie fra 2023 viser, at langt de fleste eksperter er enige om definitionen af misinformation (nemlig falsk og vildledende indhold), og hvordan det kommer til udtryk (for eksempel løgne, konspirationsteorier og pseudovidenskab).

Selvom studiet ikke dækkede disinformation, er eksperterne overordnet enige om, at disinformation kan defineres som 'bevidst misinformation', hvor man bevidst videreformidler forkert og fejlagtig information.

Både symptom og sygdom

En nylig forskningsartikel slår fast, at misinformation både kan være et symptom og en sygdom.

I 2022 bakkede næsten 70 procent af republikanerne stadig op om den falske konspirationsteori om, at det amerikanske præsidentvalg i 2020 blev 'stjålet' fra Donald Trump. Hvordan ville millionvis af mennesker ellers blive overbevist om, at det er sandt, hvis Trump ikke var kommet med denne påstand?

Selvom folk naturligvis ikke altid handler ud fra deres overbevisninger, er stormløbet på Kongressen i Washington 6. januar 2021, hvor en skare demonstranter og tilhængere af den amerikanske præsident Donald Trump opildnet af falske påstande og beskyldninger om valgsnyd gik til angreb, en vigtig påmindelse om, at misinformation kan skabe alvorlige problemer for og underminere demokratiet.

Kan få store konsekvenser

Fordi knap 25 procent af alle valg bliver afgjort med en margin på mindre end tre procent, kan mis- og disinformation have stor effekt.

Et studie viser, at 89 procent af tidligere Barack Obama-vælgere, der ikke troede på falske nyheder om Hillary Clinton i løbet af præsidentvalget i 2016, stemte på hende.

Men blot 17 procent af tidligere Obama-vælgere, der troede på mindst to usande, falske overskrifter om Hillary Clinton, stemte på hende.

Selvom det ikke nødvendigvis beviser, at misinformationen er skyld i denne stemmeadfærd, ved vi, at millionvis af sorte vælgere var mål for vildledende annoncering, der miskrediterede Hillary Clinton i vigtige svingstater forud for valget.

Dårlige til at se forskel på deepfakes og ægte indhold

Forskning har vist, at man ved at gå efter specifikke målgrupper baseret på variabler som deres personlighed ikke blot påvirker beslutningstagningen, men også valgdeltagelse og stemmeafgivelse.

Et nyligt studie, som illustrerer, hvordan store sprogmodeller kan implementeres til at skabe mikromålrettede annoncer og reklamer i stor skala, estimerer, at mindst nogle tusind personer kan blive overbevist for hver 100.000 personer, der er mål for annonceringen.

Vi ved, at folk ikke alene har svært ved at skelne mellem deepfakes (billeder af falske hændelser frembragt ved hjælp af kunstig intelligens) og ægte indhold. Studier viser også, at deepfakes påvirker den politiske holdning blandt en lille målgruppe.

Disinformation har også flere indirekte konsekvenser, som for eksempel at svække vælgernes valgdeltagelse og tillid til valgene.

Kan vi gøre andet end at blive skræmte og stikke hovedet i sandet?

'Prebunking'

Mange tiltag har fokuseret på faktatjek og afsløring ('debunking', red.) af falske informationer, men nu skal et nyt tiltag kaldet 'prebunking' afværge, at disinformation og misinformation overhovedet ser dagens lys i første omgang.

Det kan gøres gennem advarsler mod at falde for en falsk narrativ eller propagandataktik, sammenholdt med en forklaring om hvorfor.

Man kan ofte genkende misinformerende retorik blandt andet gennem tydelige kendetegn som forsøg på at gøre nogen eller noget til syndebuk eller falske dikotomier (som opdeler et fænomen i to kategorier, der gensidigt udelukker hinanden).

Vi skal lære at identificere disse advarselsflag.

Pizza med ananas

Ligesom en vaccine eksponerer prebunking modtageren for en 'svækket dosis' af smitstoffet (disinformationen) og afkræfter det på en måde, der yder beskyttelse.

Her ved Department of Homeland Security (USA's ministerium for indenlandsk sikkerhed, red.) har vi for eksempel skabt et computerspil, som gav amerikanere mulighed for at spotte udenlandsk indblanding i løbet af præsidentvalget i 2020.

Vores 'svækkede dosis' af smitstoffet var pizza med ananas. Hvordan i alverden kan en pizza med ananas være en måde at takle misinformation?

Vores onlinespil viser, hvordan ondsindede aktører kan tage et uskyldigt spørgsmål, eksempelvis om man må putte ananas på pizza eller ej, og bruge det til at forsøge at begynde en kulturkrig.

Måske hævder de, at det krænker italienerne. Eller måske fortæller de amerikanerne, at de ikke må at lade nogen som helst begrænse deres pizza-topping-frihed.

Aktørerne kan så købe bots for at forstærke problemet på begge sider, skabe splittelse og debat. Og så kaos.

Vores resultater viser, at deltagerne forbedrede deres evne til at genkende disse taktikker efter at have spillet vores onlinespil.

I 2020 identificerede Twitter, det nuværende X, falsk retorik om risikoen for valgsvindel som potentielle 'disinformation-smittebærere'.

Twitter sendte prebunking ud til millioner af amerikanske brugere, hvor de advarede om falske påstande, blandt andet påstande om at det ikke er sikkert at brevstemme.

Prebunking bevæbnede brugerne med fakta, om at eksperterne er enige om, at det er sikkert og pålideligt at brevstemme. Og det virkede.

Øger tilliden til valgprocessen

Prebunking øgede tilliden til valgprocessen og motiverede brugerne til at søge mere faktuel information. Andre sociale medievirksomheder, som Google og Meta, har fulgt trop på tværs af en række spørgsmål.

Et nyt studie testede 'vaccinering' mod falske påstande om valgprocessen i USA og Brasilien. Studiet fandt ikke blot, at prebunking fungerede bedre end traditionel debunking, men at 'vaccinen' forbedrede folks evne til at skelne mellem sande og falske påstande, effektivt reducerede overbevisningen om valgsvindel samt øgede tilliden det kommende valgs retskaffenhed i 2024.

Kort sagt er det et tiltag, der styrker ytringsfriheden, og som kan fungere på globalt plan.

Da Rusland ledte efter et påskud for at invadere Ukraine, brugte den amerikanske præsident Joe Biden denne tilgang til at 'vaccinere' verden mod Putins plan om at iscenesætte og filme opdigtede ukrainske krigsforbrydelser, med skuespillere, manuskript og et filmhold.

Biden afslørede og offentliggjorde plottet. Han advarede verden mod at falde for falske videoer af skuespillere, der udgav sig for at være ukrainske soldater på russisk jord.

Det internationale samfund var advaret på forhånd, så det var mindre sandsynligt, at man faldt for propagandaen.

Rusland fandt naturligvis et andet påskud for at invadere, men pointen er stadig: Når man er advaret, kan man tage sine forholdsregler.

Demokratiet afhænger af det

Men vi behøver ikke sætte vores lid til regeringen eller teknologivirksomhederne for at opbygge mental immunitet. Vi kan alle lære at spotte misinformation ved at studere de markører, der ledsager den vildledende retorik.

Husk på, at polio var en meget smitsom sygdom, som blev udryddet gennem vaccination og flokimmunitet. Vores udfordring er nu at opbygge flokimmunitet over for disinformation og propaganda.

Fremtiden for vores demokrati afhænger af det.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.