Sejlads i kæmpekanoer over åbent hav fra Danmark til Norge var mulig i bronzealderen 

Folk, der boede i Danmark i den sene bondestenalder og tidlige bronzealder omkring 2350-1500 før vor tidsregning, kan have været i stand til at rejse til Norge direkte over det åbne hav. 

Det er en tur på lidt over 100 kilometer, der har krævet en båd, der var i stand til at modstå op til to meter høje bølger og vindhastigheder på op til 10 knob. Tilsat gode navigationsevner.

Det viser et nyt studie, der er publiceret i PLOS One, som forskere fra Göteborgs Universitet står bag.

»Det er en helt fantastisk følelse,« siger Boel Bengtsson, hovedforfatter til studiet og forsker i maritim arkæologi ved Göteborgs Universitet.

»Mange forskere har før os foreslået, at det var tilfældet, at de rejste over åbent hav. Men problemet har været, at der ikke har været data, der har støttet op om det før nu.«

Ifølge Flemming Kaul, seniorforsker og dr.phil. ved Nationalmuseet, er det »en vældig spændende artikel«.

»Det er jo lidt som at sige, at færgen Hirtshals-Kristiansand åbnede for over 4000 år siden, og at den har været åben lige siden,« griner han over telefonen.

Flemming Kaul deltog selv i de forsøgs-sejladser med kopien af Hjortspringbåden i 1999, som indgår i forskningsartiklens referencer.

»At sejle over åbent hav betyder for Nordens vedkommende, at forbindelser åbner sig,« siger Flemming Kaul.

Han tilføjer, at det må have været muligt, fordi de fik bedre både og skibsteknologi.

»Vi ved, at de i bronzealderen var helt pjattede med at lave skibsbilleder på helleristninger, og det betyder jo, at skibet var en meget, meget vigtig kommunikator,« siger han.

Simulering af Hjortspringbåden

Bronzealderkulturerne i det nuværende nordlige Danmark og det sydvestlige Norge er ret ens med lignende redskaber, smykker, gravformer og arkitektur.

Det har indtil nu været antaget, at den kulturelle udveksling mellem de to regioner sandsynligvis blev muliggjort af fartøjer, der sejlede langs kysterne i Skandinavien. En 700 kilometer lang rute tværs gennem Danmark, op langs Sveriges kyst og tilbage ned til det sydvestlige Norge.

Men kan det tænkes, at de kulturelle ligheder mellem de to regioner skyldes, at bronzealderfolkene kan have rejst direkte mellem dem, over mere end 100 kilometer åbent hav?

Ja, det er i hvert fald, hvad forskerne bag det nye studie nu foreslår.

Det gør de, efter at de har udviklet computermodeller til analyse af strøm og vind til at simulere forskellige ture. De simulerede ture ved at bruge en rekonstruktion af Hjortspringbåden, en stor paddel-drevet kano fra omkring år 350 før vores tidsregning.

Forskerne har sammenlignet turen direkte over havet (omkring 110 kilometer) og turen langs kysten (omkring 700 kilometer) mellem Jylland og det sydvestlige Norge.

Turen langs kysten var mere sikker end turen over havet og mulig hele året rundt, men den krævede også flere stop på vejen for at få forsyninger.

Idéen til studiet kom, fordi Boel Bengtsson ville udvikle en metode til at simulere bådture i bronzealderen, og med sin baggrund som elitesejler forstod hun mulighederne for at bruge data fra Hjortspringbåden i sådanne simuleringer.

»De data, der var tilgængelige, var dog for sparsomme til at fungere efter hensigten, men da vi fik en flådeingeniør med i studiet, blev det løst,« siger Boel Bengtsson.

Ifølge Flemming Kaul er det første gang, at det bliver taget alvorligt, at man kan modellere disse ting.

Han fortæller, at havde man spurgt personer for 100 år siden på Tornby Strand i Vendsyssel, om trafikken med små handelsskibe til Norge, ville man have hørt, at man var nødt til at gå en smule sydpå langs kysten, før man fulgte strømmene lidt mod nord.

Men det er selvfølgelig bedre at få modelleret dette helt eksakt i forhold til de moderne opmålinger af havstrømmene, så man virkelig kan følge bronzealderens skibe med veldokumenteret naturvidenskabelig modellering.

»Så vi får hele tiden et mere nuanceret billede af, at der kom komplekse handelsforbindelser, som åbnede sig i bronzealderen,« siger Flemming Kaul og tilføjer:

»I øvrigt ser vi, at den åbne søvej fører til en industriel udnyttelse af flint, et godt råmateriale udover bronze, som blev eksporteret til Norge fra Aalborg-området via Vendsyssels vestkyst. Alting hænger sammen. Bedre skibsteknologi medførte udbygningen af store flintminer.«