Nogle gange dukker ting fra gamle dage op flere meter under jorden.
Man kan ikke bare finde fossiler under jorden, men også ting, der kun er et par hundrede år gamle.
Hvordan endte disse ting egentlig under jorden?
Tag for eksempel en kop fra vikingetiden. Hvordan kan en kop, der normalt står på et bord eller en hylde, ende flere meter under jorden?
Videnskab.dk's norske søstersite, forskning.no., har spurgt Lisbeth Skogstrand, som forsker ved Universitetet i Oslo.
\ Spørg Videnskaben
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
Af jord er du kommet, til jord skal du blive
Der kan være flere årsager til, at tingene ender under jorden.
»Den vigtigste årsag er, at det i første omgang blev gravet ned,« siger Lisbeth Skogstrand.
Folk blev begravet med forskellige ting, når de døde.
Lisbeth Skogstrand er forsker og arkæolog og interesserer sig især for jernalderen og bronzealderen.
\ Bronzealderen og jernalderen
Bronzealderen dækker perioden 1800 til omkring 500 år før vor tidsregning.
Jernalderen varede fra omkring 500 før vor tidsregning til år 1050.
Kilde: Store norske leksikon
De døde fik alle mulige ting med sig i graven - alt fra smykker, våben og kopper til store både.
Det hele blev så begravet under jorden enten i et hul, under store stenbunker eller inde i gravhøje.

Mange skatte under jorden
Til tider gange finder vi i dag gamle skatte under jorden.
De blev gravet ned for at skjule dem for nogen, der kunne have lyst til at stjæle tingene, men også som en slags gave til guderne eller andre magter, som folk troede på, siger Lisbeth Skogstrand.
Indimellem finder folk smykker og guld.
»Når vi finder noget dybt i en mose, som et dødt legeme eller smukke smykker fra bronzealderen, skyldes det, at de engang var nedsænket i det, der dengang var vand, men som senere voksede tilbage til tørvemose.«

Hus under jorden?
Men hvad så når arkæologerne finder gamle huse under jorden?
I jernalderen og bronzealderen gravede man ofte dybe huller til stolperne, der skulle bære huset.
»Når arkæologerne siger, de har fundet et hus fra jernalderen, er det som regel kun bunden af disse huller, de finder - og de er jo trods alt under jorden.«

I stenalderen og senere gravede man ned og lavede gulve af jorden. Så rejste man en teltdug eller lavede et tag af græstørv.
Når det ikke længere var i brug, faldt taget sammen og begravede gulvet og huset.
»Over mange tusinde år kan tørv vokse flere meter, og derfor kan man nogle steder finde huse fra stenalderen dybt under jorden.«

Hvad gemmer sig under togskinnerne?
I byerne er det lidt anderledes. Når gamle sten- og murstenshuse styrtede sammen, byggede man simpelthen ovenpå dem igen.
»Derfor finder vi grundmure og dele af huse fra middelalderen under veje og bygninger, for eksempel i Den Gamle By i Oslo.«
»I Rom eller Athen kan man finde flere etager med bygninger under nutidens gadeplan, fordi man ganske enkelt har bygget nyt oven på det gamle.«
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
\ Kilde
Lisbeth Skogstrands profil (UiO)
































