En halskæde med ni små guldskiver med et hestemotiv på.
Det er, hvad norske arkæologer har fundet på øen Rennesøy i Stavanger. De små, møntlignende skiver, som kaldes brakteater, er små, runde, tynde guldplader, der er forsynet med en øsken, så den kan bæres i en snor eller kæde.
Guldskatten stammer formentlig fra 500-tallet, oplyser det arkæologiske museum ved Universitetet i Stavanger.
Og brakteaterne må have dannet en meget iøjenfaldende halskæde, siger Håkon Reiersen, lektor ved Arkæologisk Museum, i en pressemeddelelse fra Universitetet i Stavanger om fundet.
»Smykkerne blev fremstillet af dygtige guldsmede og båret af samfundets mest magtfulde personer. Det er meget sjældent at finde så mange brakteatere på én gang. Der er ikke gjort lignende opdagelser i Norge siden 1800-tallet,« siger Håkon Reiersen ifølge pressemeddelelsen.
»Meget sjældent fund«
»Det er et fantastisk fund,« siger Dagfinn Skre til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite. Han er professor i arkæologi ved Kulturhistorisk museum i Oslo.
Dagfinn Skre har ikke været involveret i arbejdet med det nye fund, men forskning.no har talt med ham om fundets betydning.
»Det er meget sjældent, at der er så mange ens samlet på ét sted,« siger han.
Dagfinn Skre fortæller, at det hænder, at arkæologerne finder forskellige brakteater med forskellige motiver på ét sted, men her er der ni stykker med samme motiv.
.
Brakteater beskrives også som mønter, der kun er præget på den ene side, ifølge Store Norske Leksikon. De er så tynde, at den ene side har en slags 'negativ' af motivet, der er præget på forsiden.
»De er præget med et bronzestempel. En tynd guldskive presses ned på stemplet, så det præges med et motiv,« forklarer Dagfinn Skre.
De møntlignende medaljoner kan have flere forskellige motiver, som eksempelvis dyr som vildsvin eller guden Odin.
I den store Vindelevskat, som blev fundet i Danmark i 2020, blev der blandt andet fundet brakteater, der viser en mandsfigur, der muligvis skal forestille Odin.
.
Brakteaterne, som er dateret til 400-tallet, er ifølge Dagfinn Skre de hidtil ældste eksempler på guden Odins navn.
Du kan læse mere om Odin og Vindelev-skatten i denne artikel.
På brakteaterne fra Rennøy fandt arkæologerne et hestelignende motiv; et motiv, som arkæologerne omtaler som »sjældent« i pressemeddelelsen, og de fortæller, at det muligvis viser en skadet hest.
»Ligesom det kristne symbol på korset, der bredte sig i Romerriget på netop denne tid, repræsenterede hestesymbolet sygdom og nød, men samtidig håb om helbredelse og nyt liv,« siger professor ved Arkæologisk Museum, Sigmund Oehrl, i pressemeddelelsen.
Inspireret af Romerriget?
Dagfinn Skre argumenterer for, at brakteater fundet i Skandinavien kan ligne medaljoner, der blev præget i Romerriget i 300-tallet. De kendes fra flere fund i blandt andet Norge og Danmark.
»I midten af 400-tallet begyndte skandinaverne selv at lave brakteater, som helt tydeligt var inspireret af romerske medaljoner,« mener Dagfinn Skre.
Men hvad blev disse guldmedaljoner egentlig brugt til?
Dagfinn Skre siger, at de kan være gaver fra lokale konger til kongens mest betroede mænd. Måske fungerede brakteaterne på den måde som en slags hæderstegn for dem, kongen stolede på rundt omkring i landet.
»Det var sikkert magtfulde mennesker, der gik med sådan noget, men det kan være mere komplekst end som så. De var måske ikke så meget værdigenstande som noget, der viste, at man var svoret til en konge,« siger Dagfinn Skre.
Dagfinn Skre fortæller, at lokale brakteater måske først blev præget på Fyn i Danmark, hvor det første kongerige i Skandinavien ifølge forskeren muligvis blev etableret.
Hvor de nyligt fundne brakteater fra Rennøy blev præget er dog uvist.
Ofringer i en dramatisk tid?
Brakteaterne stammer fra omkring 500 efter vores tidsregning, ifølge Håkon Reiersen ved Arkæologisk Museum i Oslo. Det er den såkaldte folkevandringstid, hvor mange mennesker var på flugt i Europa.
Forskere omtaler det ofte som en krisetid med mulige pesteudbrud og et koldt klima. Mange nedlagte gårde i Rogaland tyder på, at krisen ramte særligt hårdt dér, mener Håkon Reiersen.
\ Læs også
Han mener, at guldskatten kan være bortgemte værdigenstande eller ofringer til guderne i en dramatisk tid, lyder det i pressemeddelelsen fra UiS.
Dagfinn Skre fortæller, at guldfund i blandt andet vådområder ofte ses som ofringer, men det kan også være et spørgsmål om skjulte værdigenstande. Den store skat i Vindelev blev for eksempel fundet inde i resterne efter et hus.
Fundet med nyindkøbt metaldetektor
Det var den 51-årige amatørarkæolog Erlend Bore fra Sola, der fandt skatten på Rennesøy. Han fortæller i pressemeddelelsen, at han netop havde indkøbt en metaldetektor og i første omgang ikke forstod, hvad han havde fundet.
»Først troede jeg, at jeg havde fundet chokolademønter eller Kaptajn Sabeltand-mønter (en fiktiv norsk pirat, red.). Det var helt uvirkeligt,« siger Erlend Bore.
Udover brakteaterne fandt Erlend Bore også 10 guldperler og 3 guldringe. I alt vejer den nyfundne guldskat cirka 100 gram, og det er langt fra den største guldskat, der er fundet i Norge.
En af de allerstørste, kaldet Hoenskatten og fundet i 1834 på Øvre Eiker, stammer fra vikingetiden og bestod af både guld- og sølvsmykker.
Ifølge Store Norske Leksikon vejede Hoenskattens guld i alt omkring 2,5 kilo.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
