Hvorfor er H.C. Andersen blevet så berømt i udlandet?
De universelle temaer, kunsteventyrets form og moderne infrastruktur var faktorer, som havde medindflydelse på, at H. C. Andersens værker blev verdenslitteratur.

H.C. Andersens eventyr kan læses ind i et utal af kontekster. Det har været medvirkende årsag til hans succes og internationale anerkendelse. (Foto: Shutterstock)

H.C. Andersens eventyr kan læses ind i et utal af kontekster. Det har været medvirkende årsag til hans succes og internationale anerkendelse. (Foto: Shutterstock)

Er du født i Danmark, fik du med blyplomberet statsgaranti hurtigt kendskab til H.C. Andersens fortællinger.

De er nogle virkelig gode historier, som langt de fleste af os har et forhold til her i Danmark.

Men hvad er egentlig årsagen til, at H.C. Andersen har slået igennem internationalt?

Spørgsmålet har Videnskab.dk modtaget fra vores læser Rune, som har sendt spørgsmålet ind til vores brevkasse, Spørg Videnskaben.

Og da redaktionen samstemmigt kneb øjnene sammen, rynkede panden og konkluderede, at det var da et godt spørgsmål – ja, så har der ikke været anden vej udenom end at undersøge sagen.

I denne artikel bliver vi derfor klogere på den foreløbige forståelse af den internationale H.C. Andersen.

Svaret skal først og fremmest findes i de universelle problemstillinger, eller temaer om man vil, som eventyrene kredser om, fortæller Torsten Bøgh Thomsen, som er lektor ved H.C Andersen Centret, Syddansk Universitet.

Her søsatte man i februar 2022 forskningsprojektet ’Hans Christian Andersen as World Literature’, der er støttet af en Sapere Aude-bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond.

 Derudover har formen - særligt åbenhed for fortolkning af eventyrteksterne - en rolle at spille i forståelsen af H.C. Andersens udbredelse.

Læg dertil de genremæssige kendetegn ved kunsteventyr. Og ikke mindst muligheden for at brede sine tekster ud til befolkninger på tværs af grænser, så lande og kulturer har kunnet tage eventyrene til sig.

Temaer, form og muligheder for udbredelse

Så lad os først og fremmest dykke ned i de universelle temaer om eksempelvis kærlighed, had, overgangen fra barn til voksen, venskaber eller eksistentielle dilemmaer.

»De universelle problemstillinger gør sig særligt gældende ved, at de ikke er bundet til noget bestemt land, tid eller sted. Det vil sige, at de er nemme at indlejre og vinkle til de enkelte landes egen kultur og forståelse af livet, samfundet, eksistens og så videre,« fortæller Torsten Bøgh Thomsen.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

I forhold til at lægge eventyret ned over et lands egen historiske og kulturelle sammenhæng forklarer Torsten Bøgh Thomsen det på følgende måde:

»Metaforisk kan man forstå det som, at H.C. Andersen bliver uploadet til en sky. Her bliver han ’renset’ for sin status som dansk nationalforfatter. Men når han bliver downloadet igen – til eksempelvis Kina – er det nemt at oversætte temaerne til den kinesiske kulturs sammenhæng.«

Fra folklore til kunsteventyr

Men, tænker du måske, masser af forfattere har skrevet historier, der kredser om temaer som kærlighed, afsavn, det onde eller håb.

Det er der vel ikke noget nyt i.

»Nej, det er der sådan set ikke. Men de universelle temaer står heller ikke alene. Det er vigtigt at huske, at eventyr som form eller genre i samspil med temaerne er en nøgle til at forstå H.C. Andersens internationale anerkendelse,« forklarer Torsten Bøgh Thomsen og fortsætter:

»Kendetegnet for folkeeventyr som genre er, for det første, at fortællingerne følger nogle faste former og opererer med arketyper, som helte, trolde, konger, prinsesser eller hekse. Derudover er folkeeventyr ikke bundet til et specifikt geografisk område eller historisk kontekst, og budskabet eller moralen er ofte let at aflæse. Det gør, at folkeeventyrene let kan rejse på tværs af lande og kulturer.« 

H.C. Andersen tager så folkeeventyret og udvider genren i sine egne kunsteventyr.

Det gør han ved at lave sine fortællinger flertydige, hvilket giver læseren mulighed for mange forskellige fortolkninger.

»Det resulterer altså i en form, hvor H.C. Andersens fortællinger bliver åbne. Historierne er ikke bundet til tid eller sted, og de har heller ikke entydige budskaber. Den ændring i form gør det nemmere at få fortællingerne udbredt og nemmere for de enkelte lande at inkorporere dem i deres egen kulturelle forståelse,« siger Torsten Bøgh Thomsen.

Udbredelse af værker gennem piratoversættelse og infrastruktur

Den tredje og sidste faktor, som var medvirkende årsag til H.C. Andersens internationale succes, var muligheden for udbredelse af værkerne.

Denne udbredelse af eventyrene på tværs af landegrænser gjorde sig gældende ved hjælp af oversættelser, piratoversættelser og tilgængelig infrastruktur.

 »H.C. Andersen havde nemlig redaktører og oversættere rundtomkring i Europa, hvilket i sig selv var med til i stor stil at udbrede hans eventyr,« fortæller Torsten Bøgh Thomsen og føjer til:

»Selvom infrastrukturen i forbindelse med oversættelse og distribution naturligvis ikke var, hvad den er i dag, foregik der en heftig udveksling af litteratur på kryds og tværs af de europæiske landegrænser.«

Og så er der piratoversættelserne.

De fleste rynker nok på næsen af fænomenet, men H.C. Andersen var ikke umiddelbart så skeptisk over for folks kopiering af sine eventyr.

For i sidste ende var piratoversættelserne jo med til at sprede hans navn og værker rundt i Europa og USA. Og reglerne for ophavsret så også væsentlig anderledes ud, end de gør i dag.

»Så da han kom til Spanien, var han for eksempel meget nysgerrig i forhold til, hvordan han var kendt dér. Det vidste han ikke med sikkerhed i forvejen. Og en dag i 1846, da han fik brev fra USA, om at de engelske oversættelser var begyndt at cirkulere på det amerikanske marked, skrev han begejstret til en af sine venner: »Det er dog ganske Moersomt at staae sig godt i den anden Verden! At jeg allerede var gaaet over Verdens Havet, drømte jeg ikke om. Paa den Maade er jeg jo virkelig berømt!«,« siger Torsten Bøgh Thomsen.

Kina

Så nu hvor vi har fået en forståelse af nogle teoretiske årsagsforklaringer af H.C. Andersens internationale succes, må det være på sin plads med et par eksempler fra den virkelige verden.

Vi begynder i Kina, hvor ’Kejserens nye klæder’ for første gang blev oversat i 1914.

Oversættelsen landede midt i en brydningstid i Kina.

På den ene side stod konservative kræfter, der ville bevare en traditionel forståelse af riget.

På den anden side stod den såkaldte New Culture Movement, der var kritisk over for traditionelle værdier og ville forny landet med inspiration fra Vesten.

 Eksemplet giver en forståelse af, hvordan åbenheden i eventyret netop blev brugt i en kinesisk sammenhæng.

Den skulle videreformidle kinesisk kultur, eller snarere propaganda om man vil.

»Forfatteren var nemlig af den konservative slags, og han ønskede ikke, at Kina skulle overtage noget som helst udefra. Så omskrivningen kom til at handle om en ung student, der kommer hjem fra en udlandsrejse fyldt med inspiration fra andre kulturer, som han forsøger at importere til Kina. Heriblandt to skræddere, der ender med at tage ham godt og grundigt ved næsen,« fortæller Torsten Bøgh Thomsen og uddyber:

»Forfatteren ønskede ingen international kulturel indflydelse i Kina. Han brugte derfor sin omskrivning af ’Kejserens nye klæder’ som en skræmmehistorie til at advare mod sager fra andre lande.«

Hitler og Putin som ’Den onde fyrste’

Og så til en de mere aktuelle eksempler, som tager udgangspunkt i Hitler under Anden Verdenskrig og Vladimir Putins krig i Ukraine.

Historien om H.C. Andersen og Hitler begynder med teksten ’Den onde fyrste’ fra 1840.

’Den onde fyrste’ var til at begynde med et gammelt sagn fra folkloren, som H.C. Andersen omskrev og gjorde til sit eget værk.

 »H.C. Andersen beskriver dybest set en fascistisk fyrste, som ud af enorm ekspansionstrang begynder at overfalde omkringliggende lande. Efter at have hærget sig gennem alle lande indser han til sidst, at der ikke er mere at indtage. Han beslutter derfor at sætte billeder af sig selv på altre i kirker. Præsterne siger ham imod, for dér skal Gud jo vises. Fyrsten erklærer så krig mod Gud, men da han er lige ved at lykkes, overfalder en sværm af myg ham. En af myggene stikker ham i øret, hvilket resulterer i, at han bliver vanvittig og på den baggrund udskammes af sine soldater.«

Historien blev genudgivet et par gange i H.C. Andersens levetid, men gik i glemmebogen indtil endnu en genudgivelse så dagens lys under Anden Verdenskrig i 1944.

Palle Wennerwalds illustration af Hitlers som den onde fyrste. Hans soldater gennemskuer ham og latterliggør ham. (Illustration: Palle Wennerwald / Forlaget desAHJn)

Palle Wennerwalds illustration af Hitler som den onde fyrste. Hans soldater gennemskuer ham og latterliggør ham. (Illustration: Palle Wennerwald / Forlaget desAHJn)

Det var Palle Wennerwald, som stod bag billedsiden.

Han var illustrator og plakatkunstner, og i 1944 brugte han historien om ’Den Onde Fyrste’ til at karikere Adolf Hitler.       

»Hans tegninger blev angiveligt gjort forbudt under krigen i 1944, men genudgivet i årene efter krigens afslutning,« siger Torsten Bøgh Thomsen og føjer til:

Hitler H.C. Andersen

Hitler som den onde fyrste i Palle Wennerwalds karikatur. (Illustration: Palle Wennerwakd / Forlaget desAHJn)

»Det bekræfter, hvordan H.C. Andersens universelle fortælling om totalitarisme eller fascisme ikke er bundet til en bestemt tid, rum eller kontekst, krig eller fyrste, men kan udgives i forskellige situationer.«

Putin

Og så rejser vi frem til i dag, hvor H.C. Andersens eventyr endnu en gang påtager sig en ny betydning.

Denne gang gennem Vladimir Putin.

Torsten Bøgh Thomsens projekt har nemlig en formidlingsside på Facebook.

Her lagde han for nyligt historien om den onde fyrste op.

»En af mine forskerkolleger fra Vilnius oversatte den så for første gang nogensinde til litauisk. Og hun fik fortællingen, akkompagneret af et foto af Putin, udgivet i artikelform i et litauisk nyhedsmedie,« fortæller Torsten Bøgh Thomsen og fortsætter:

»Så det er igen et eksempel på, hvordan eftertiden kan bruge H.C. Andersen og sætte ham i spil i nye sociale og politiske kontekster, så fortællingen igen bliver relevant.« 

USA 

Når man snakker H.C. Andersens eventyr, og hvordan de er gentænkt i nye sammenhænge, kan man næsten ikke komme uden om USA.

For i USA har Disney i stor stil ladet sig inspirere af H.C. Andersen.

 Lige fra ’Den grimme ælling’ til ’Snedronningen’ og ikke mindst ’Den lille havfrue’.

Sidstnævnte bruger vi som eksempel på, hvordan USA har brugt H.C. Andersens eventyr og sat deres præg på historien.

»Havfruen fra 1989 er, som de fleste nok ved, fuldstændig omskrevet.

For i H.C. Andersens fortælling er slutningen åben for fortolkning, og havfruen længes efter en udødelig sjæl,« siger Torsten Bøgh Thomsen og fortæller videre:

 »Her har Disney sat fortællingen ind i en amerikansk kontekst og kulturel forståelse. Ariel bliver lykkeligt gift med prins Erik, og hun stræber ikke efter udødelighed, men efter en mand og ægteskab. Samtidig har de gjort hende materialistisk illustreret gennem hendes hule fyldt med ting og sager.«

»Og det er det, jeg mener med, at historien i forvejen var åben. Men Disney tager den ned i en meget bestemt tolkning og giver den en lykkelig slutning, der i øvrigt ender lykkeligere end H.C. Andersens version.«

Ariel som sort

Ligesom man i 2019 foretog en ’live-action’-genindspilning af ‘Løvernes Konge’, kommer der ligeledes næste år en ny version af ’Den lille havfrue’.

»Her skal Halle Bailey, som er afrikansk-amerikansk skuespillerinde, spille Ariel, der som bekendt var hvid i den første film fra 1989. Og det har skabt mange diskussioner i USA, om hvorfor Ariel skulle gå fra hvid til sort. Der er også nogle, der har kigget på H.C. Andersens fortælling for at se, hvilken etnicitet han havde beskrevet Ariel som,« forklarer Torsten Bøgh Thomsen og uddyber:

 »Derudover bliver der gået i andre detaljer, som hvorfor Ariel fra 1989 overhovedet lever i et tropisk miljø. I H.C. Andersens version er vi jo i et middelhavsmiljø. Så igen ser vi, hvordan Disney i dette tilfælde bruger H.C. Andersen og lægger eventyret ned over USA’s egen aktuelle racediskussion.«

Mere forskning på området 

Forskningen om H.C. Andersen i et internationalt perspektiv er som nævnt stadig ny.

Men Torsten Bøgh Thomsen har i februar 2022 påbegyndt forskningsprojektet.

 Allerede til efteråret 2022 bliver de første resultater udgivet.

Imens vi venter på det, sender vi fra redaktionen på Videnskab.dk en stor tak og en T-shirt afsted til Rune Øster Mortensen for det gode spørgsmål. 

Hvis du har et spørgsmål, en undren eller lignende, som du gerne vil have svar på, kan du skrive til os på sv@videnskab.dk. Så kan det være, vi finder en forsker, der er i stand til at give dig et fyldestgørende svar.

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk