Hvordan kunne så mange se gennem fingre med Jeffrey Epsteins forbrydelser?

I disse uger bliver nye retsdokumenter og vidneudsagn fra Jeffrey Epstein-sagen offentliggjort.

De beskriver, hvordan den afdøde og dømte finansmand i årevis plejede omgang med et utal af kendte og magtfulde mennesker, lige fra præsidenter som Bill Clinton og Donald Trump til kongelige som den norske kronprinsesse Mette-Marit og den britiske prins Andrew.

»Hvordan kunne så mange mennesker lade sig forføre af Epstein og være ligeglade med al moral?« spørger en forundret læser Juliane, som har skrevet ind til Videnskab.dk’s læserbrevkasse, ‘Spørg Videnskaben’.

Ifølge Henrik Høgh-Olesen, professor i psykologi ved Aarhus Universitet, kan vi lede efter svaret i vores fundamentale natur som flokdyr. Vi lader os fortrylle af penge og status, og vi er mestre i at se præcis det, vi ønsker at se.

Vi er hierarkiske dyr

Socialpsykologisk forskning viser, at mennesker har en stærk tendens til at rette sig efter personer med magt og høj status.

Allerede i 1960’erne viste psykologen Stanley Milgram i sine berømte lydighedseksperimenter, at almindelige mennesker kunne fås til at udføre handlinger, de selv oplevede som moralsk forkastelige, hvis de troede, at en autoritet forventede det.

Ifølge Henrik Høgh-Olesen spiller de samme mekanismer ind i virkelige magtrelationer:

»Vi mennesker er sociale dyr og hierarkiske dyr. Vi er meget optaget af status og magt, og vi vil gerne associeres med folk, der er højt placeret, fordi det giver os adgang til ressourcer, som vi ellers ikke ville have,« siger han.

I Epsteins tilfælde var han omdrejningspunktet for en enorm økonomisk elite. Det skabte en fascination, hvor selv folk med høj status i forvejen kunne lade sig forføre.

Som Henrik Høgh-Olesen udtrykker det, kan en kongelig sole sig i Epsteins rigdom, mens Epstein kan sole sig i den kongeliges status.

»Penge, magt og status fortryller,« konstaterer han.

Selektiv blindhed: strudse-metoden

Henrik Høgh-Olesen forklarer, at når fordelene ved et venskab er store nok, træder en psykologisk forsvarsmekanisme i kraft: Selektiv perception (selektiv blindhed).

Det betyder, at vi ser det, vi ønsker at se - det, vi har glæde og nytte af - og bliver selektivt blinde over for advarselslamperne.

Forskning viser, at mennesker har en tendens til at rationalisere og bagatellisere problematisk adfærd, især når de selv står til at opnå sociale eller økonomiske fordele. Det kaldes moralsk frakobling.

»Der kan ens søgen efter status være så stor, at den overskygger både sund fornuft og moral. Ligesom en struds stikker man hovedet i jorden,« siger professoren.

I Epsteins tilfælde fokuserede folk på privatflyet, luksuslivet og netværket, mens rygterne om overgreb på unge piger blev ignoreret.

Når ingen reagerer, bliver det unormale normalt

Mennesker spejler sig i hinanden, og socialpsykologisk forskning viser, at adfærd hurtigt normaliseres, hvis ingen i gruppen reagerer på problematiske handlinger.

Når man ser, at Epstein er omgivet af stærke, magtfulde og ressourcestærke mennesker, fungerer det som en social blåstempling.

Det skaber en tvivl om ens egen dømmekraft, forklarer Henrik Høgh-Olesen:

»Kan det virkelig passe, at han er et dårligt menneske, når han har de her andre mennesker som bekendte?«

Denne rationalisering gør, at vi tolker andres deltagelse som accept og normalisering af adfærden.

»Man tænker, at han umuligt kan have narret så mange magtfulde mennesker, eller også overbeviser man sig selv om, at de negative historier i medierne blot er ondsindet sladder.«

Det smukke er godt

Ifølge Henrik Høgh-Olesen udnyttede Jeffrey Epstein også en helt grundlæggende menneskelig bias: Vi forbinder ubevidst skønhed med godhed.

For eksempel viser en metaanalyse fra 1991, at mennesker tilskriver attraktive personer flere positive træk sammenlignet med mindre attraktive personer. Samtidig peger et studie fra 2015 på, at smukke mennesker får flere jobtilbud end mindre attraktive mennesker.

»Når Epstein samtidig er rig og magtfuld, forstærkes effekten. Det gør det langt lettere at forføre og manipulere mennesker,« forklarer professoren.

Kan det ske for alle?

Betyder det så, at vi alle kunne være endt i Epsteins ‘Little Black Book’, hvis vi havde haft muligheden?

Både ja og nej. Ifølge Henrik Høgh-Olesen har vi alle et statusbehov, men der er store forskelle på vores personlighed og vores moralske kompas.

Inden for personlighedspsykologien spiller egenskaben Conscientiousness (samvittighedsfuldhed) en afgørende rolle. Denne egenskab, som er en del af Big Five-modellen (femfaktormodellen), er forbundet med ansvarlighed, selvkontrol og moral.

»Nogle er meget mere optagede af samvittighed og moral end af selvoptimering og status,« forklarer han.

»For dem vil mistanken om overgreb veje tungere end gevinsten ved at kende en milliardær.«

Et studie fra 2015 peger på, at personer med høj samvittighed oftere træffer etiske beslutninger og undlader at lade personlige fordele overskygge moralske overvejelser.

Men for dem, der er mere optagede af selvoptimering, vil fristelsen til at lukke øjnene være overvældende.

Det er altså ifølge Henrik Høgh-Olesen kombinationen af menneskets sociale natur, vores trang til status og individuelle valg, der afgør, om man griber ind.

Vi siger tak til Juliane for det gode og aktuelle spørgsmål - der er en t-shirt på vej til dig. Også tak til Henrik Høgh-Olesen for at hjælpe os med at komme helt ind i hjernen på os selv.

Hvis du sidder derude med et godt spørgsmål til videnskaben, så må du endelig tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.