Hvordan kan en app bedst erstatte psykologbesøg? Det har forskere testet

Lider man af angst, vil en naturlig løsning være at søge hjælp hos en psykolog eller terapeut.

Men som bekendt kan det være svært at komme til på grund af lange ventelister. Så hvad gør man, hvis angsten fylder, og ventetiden kun gør tingene værre?

Man kan ty til den internetbaserede terapi – en terapiform, som vinder frem som erstatning for den traditionelle kognitive terapi, og som ifølge visse studier kan være lige så effektiv.

Det kan dog være sværere at fastholde brugeren ved internetbaseret terapi end ved traditionel terapi, forklarer Kim Mathiasen. Han er lektor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.

Den udfordring har et hold forskere sat sig for at forsøge at løse. De har nemlig undersøgt forskellige strategier for, hvordan man kan fastholde brugeren. Deres resultater er udgivet i det videnskabelige tidsskrift JAMA Network.

I studiet fulgte forskerne 59 unge mellem 18 og 25 år med angstlidelser, der over en seks uger lang periode brugte en kognitiv adfærdsterapi-app ved navn ‘Maya’.

App’en gør kognitiv terapi let tilgængeligt for brugeren, fordi den, som der står i studiet, »tillader behandling i hjemmet og er mere overkommelig end at betale for traditionel terapi.«

For at teste forskellige strategier, blev deltagerne delt op i tre grupper, og hver gruppe var bygget op om forskellige incitamentstrategier, der skulle fastholde brugeren.

• Den første strategi var baseret på tab: Man mister point, hvis man ikke følger behandlingen, som man skal.

• Den anden var baseret på det modsatte: Man vinder point, hvis man følger behandlingen, som man skal.

• Den tredje og sidste var en blanding af de to, og derudover havde brugeren en pårørende tilknyttet appen.

Forskerne fandt ikke en forskel på de tre grupper, hvilket ifølge foskerne selv kan skyldes, at de grundet COVID-19 simpelthen ikke havde nok deltagere.

De observerede til gengæld en reduktion af angst på tværs af grupperne – og selvom studiet ikke er designet til at undersøge netop det, falder fundet meget godt i tråd med andet forskning, fortæller Kim Mathiasen til Videnskab.dk:

»Det er meget almindeligt, at forskning på området finder en effekt ved internetbehandling,« fortæller han.

Effektivt mod angst og depression

Konklusionen i et metastudie fra 2018 var, at internetbaseret terapi er en »effektiv, acceptabel og praktisk sundhedspleje« mod angst og depressive lidelser.

I 2019 færdiggjorde Kim Mathiasen sin ph.d.-afhandling om netop internetbaseret terapi, og hans konklusion var den samme.

I en forskningsartikel undersøgte han 203 patienter fra en klinik i Odense, der siden 2015 udelukkende har tilbudt onlinebehandling til lettere depressioner og angstlidelser.

60 af dem var deprimerede og 143 led af angst.

»Klinikken startede som et forsøg, men er efterfølgende blevet en permanent klinik, så vi kunne måle på behandlingen, når den blev brugt som rutine i virkeligheden. Her kan vi konstatere en god klinisk effekt af behandlingen,« sagde han til Videnskab.dk i en tidligere artikel.

For Nikita Marie Sørensen, der er ph.d.-studerende ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, er fundet heller ikke overraskende.

»Det kommer selvfølgelig an på den enkelte, hvad der virker, men metaanalyser viser, at kognitive terapi-apps kan være lige så effektive som psykologhjælp mod lidelser som angst og depression.«

Kim Mathiasen tilføjer, at der skal være klinisk støtte undervejs, hvis den internetbaserede terapi skal fungere optimalt. Det vil sige, at der skal være løbende kontakt med en psykolog, der hjælper en med at gennemføre programmet.

Og så er det ikke alle terapiformer, som en app lige umiddelbart kan erstatte:

»Ved tilknytnings- eller personlighedsforstyrrelser bruger man for eksempel ofte psykodynamisk terapi – og det kan man ikke umiddelbart lave på en app,« fortæller Nikita Marie Sørensen.

I psykodynamisk terapi fokuserer man på oplevelser og følelser, patienten har fortrængt.

Hvordan fastholder man brugeren?

Forskerne bag det nye studie lykkedes ikke med at gøre os klogere på, hvordan man fastholder brugeren. For selvom studiet ifølge Kim Mathiasen virker veludført og velbeskrevet, så har de haft nogle begrænsninger.

»De 59 deltagere er ikke nok til at finde en forskel på de tre strategier,« siger han.

»Men det er interessant at undersøge, hvordan vi motiverer brugerne og får dem til at blive i programmet, så det kan fremtidig forskning med fordel sætte fokus på,« tilføjer Nikita Marie Sørensen.