Onlinebehandling hjælper på let angst og depression

Måske du kender én med depression eller angst, eller måske har du selv oplevet det.

Så ved du sikkert, at den type lidelser ofte behandles med psykologhjælp, måske i kombination med medicin.

Forestil dig nu, at psykologen bliver skiftet ud med din computer.

En ny ph.d.-afhandling viser, at internettet kan bruges som en vigtig brik i behandlingen af psykiske lidelser som depression og angst.

»Det ser ud til, at internetbaseret psykologisk behandling i Danmark både er mulig at bruge i det eksisterende psykiatriske system, hvis vi skubber en smule til rammerne, og at vi kan gøre det med en god klinisk effekt,« siger Kim Mathiasen, der er forfatteren bag ph.d.-afhandlingen, som blev vurderet i april i år, til Videnskab.dk.

Ph.d.-afhandlingen bygger på en række studier, hvor Kim Mathiasen har undersøgt:

• Om onlinebehandling kan implementeres i det eksisterende psykiatriske system
• Effekten af onlinebehandling på en onlinebehandlings-klinik i Odense
• Effekten af onlinebehandling blandet med traditionel terapi til tungere depressioner og angstlidelser
• Udfordringer ved implementering af onlinebehandling på fem klinikker i Nordeuropa

Positiv effekt for lettere lidelser

I en af de videnskabelige artikler, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Internet Interventions, undersøgte Kim Mathiasen effekten af onlinebehandling, når den bruges på en virkelig klinik - og altså ikke i et opstillet forsøg.

I alt deltog 203 patienter fra en klinik i Odense, der siden 2015 udelukkende har tilbudt onlinebehandling til lettere depressioner og angstlidelser.

60 af deltagerne var deprimerede og 143 led af angst.

»Klinikken startede som et forsøg, men er efterfølgende blevet en permanent klinik, så vi kunne måle på behandlingen, når den blev brugt som rutine i virkeligheden. Her kan vi konstatere en god klinisk effekt af behandlingen,« fortæller Kim Mathiasen, der har skrevet sin ph.d. ved Telepsykiatrisk Center i Psykiatrien i Syddanmark og på Syddansk Universitet, og som nu er forskningspsykolog ved Aarhus Universitetshospital.

Onlinebehandling havde en positiv effekt på både depression og angst, viste resultaterne.

Passer med tidligere forskning

I dag behandles depression og angst primært med den veldokumenterede behandlingsform 'kognitiv adfærdsterapi', og personen går i behandling hos en psykolog.

Har patienterne tung depression eller angst, kan der også gives medicin, eksempelvis antidepressiv.

De seneste tyve år har forskere vist, at det også er muligt at behandle depression og angst ved at skifte det fysiske fremmøde hos en psykolog ud med et onlinebehandlingsprogram, der bygger på kognitiv adfærdsterapi og telefonisk psykologstøtte.

Onlinebehandlingen er bygget op af moduler, som simulerer udviklingen ved adfærdsterapi ansigt-til-ansigt. Den består blandt andet af terapeutisk information og støtte samt selvhjælpsøvelser.

»I dag er der god evidens for, at onlinebehandling har en effekt på nogle grupper, og udenlandske undersøgelser viser, at det er effektivt på lettere psykiske lidelser,« siger professor, overlæge og dr. med. Lars Vedel Kessing fra Region Hovedstadens Psykiatri.

Han har læst og vurderet et uddrag af Kim Mathiasens ph.d.-afhandling for Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Online-behandling af tvangsoverspisning kan hjælpe flere patienter

Første gang der måles i virkeligheden

Indtil nu har forskere lavet opstillede forsøg med onlinebehandlinger, hvor en ny type behandling tilbydes over en kortere periode til et begrænset antal patienter og med en kontrolgruppe, som ikke modtager den nye type behandling.

Kim Mathiasens ph.d. indeholder ifølge ham selv det første studie, der har testet effekten af onlinebehandling på en eksisterende klinik med onlinebehandling i Danmark.

Dermed er hans studie ikke opstillet, men måler på virkeligheden.

»Det nye ved den del af min forskning er, at jeg måler på virkeligheden og viser, at onlinebehandling har effekt derude i virkeligheden,« siger Kim Mathiasen.

Når en forsker måler effekten af en behandlingstype i den virkelige verden, er det 'sidste led' i forskningsprocessen. Forud er der foretaget mange test i laboratoriet og kotrollerede forsøg med kontrolgrupper.

Hvad med tungere lidelser?

På klinikken i Odense behandles lettere former for lidelser.

Men kan onlinebehandling også bruges til lidt tungere lidelser som eksempelvis svære depressioner? Det undersøgte Kim Mathiasen i en anden af de videnskabelige artikler.

»Ved tungere lidelser er der brug for en højere behandlingsintensitet. Derfor lavede jeg en kombination af onlinebehandling og traditionel terapi for at teste, om det kan lade sig gøre at udskifte halvdelen af de fysiske fremmøder hos psykologen med internet-terapi,« fortæller Kim Mathiasen.

76 patienter deltog i forsøget. Halvdelen modtog 12 sessioners kognitiv adfærdsterapi med fysisk fremmøde hos en psykolog, og den anden halvdel modtog seks sessioner med fysisk fremmøde og seks til otte onlinemoduler.

Kombinationen af onlinebehandling og fysisk fremmøde hos en psykolog var lige så effektivt som traditionel terapi, hvor patienten udelukkende går til samtaler hos en psykolog. I begge grupper kan patienterne også være medicinerede.

LÆS OGSÅ: Styrketræning hjælper på depression

Brug for flere deltagere

I den type forsøg Kim Mathiasen har lavet, er det afgørende, at terapien testes på rigtig mange patienter.

For jo flere der er med, des større sandsynlighed er der for, at resultalterne ikke kun gælder deltagerne, men også mere generelt.

Forskerne skulle helst have haft 130 deltagere for at få et 'sikkert' resultat, men i psykatriske studier kan det være svært at forudse, hvor mange patienter der vil deltage eller overhovedet er tilgængelige, når undersøgelsen laves.

»På baggrund af deres resultater kan man derfor ikke udtale sig med særlig stor sikkerhed om, hvorvidt kombi-onlinebehandlingen er ligeså god som adfærdsterapi med fysisk fremmøde,« påpeger Lars Vedel Kessing.

Kim Mathiasen nævner det også i sin ph.d. og er derfor enig med Lars Vedel Kessing om forbeholdet:

»Ser du alene på mine data, er de to behandlinger lige gode. Men regner man så på det med en statistisk model for at vurdere, hvor sikkert det er, at resultaterne også gælder generelt, så er usikkerheden meget stor,« siger Kim Mathiasen.

De få deltagere betyder også, at det ikke var muligt at lave en ekstra kontrolgruppe, som slet ikke modtog nogen form for behandling. Læs mere om dette i boksen under artiklen.

Resultaterne skal bruges i stort EU-projekt

Trods udfordringen med deltagerantal, er Kim Mathiasens data dog stadig vigtige.

De skal også bruges i et stort EU-studie, hvor ni europæiske lande indsamler data om effekten af kombi-onlinebehandling til tungere depressioner og angstlidelser.

»På den måde får vi, når EU-studiet publiceres, en større mængde data. Så kan vi sige noget mere sikkert med en større statistisk styrke,« fortæller Kim Mathiasen.

Det betyder dog ikke, at man ikke skal være kritisk, siger han.

»Vi skal altid forholde os kritisk og stille spørgsmål. For det er jo fedt at finde nye behandlinger og metoder og idéer, men det er altid med forbehold. Vi må lægge os i halen på den eksisterende forskning, så vi med tiden kan blive trygge ved ny viden.«

LÆS OGSÅ: Er der sammenhæng mellem immunsystemet og skizofreni og depression?

LÆS OGSÅ: Nyt studie: En psykiatrisk diagnose kommer sjældent alene