I Danmark og i mange andre vestlige lande har vi den samme kalender - den gregorianske. 

Det kan være svært at forestille sig, at et år ikke skulle være delt ud på 12 måneder og 365 dage. Men faktum er, at der findes og har fandtes et utal af forskellige kalendere, og det har netop været anledning til et spørgsmål, som en af vores læsere har stillet os. 

»Hvor mange kalendere er egentlig i funktion i dag, og er det grund til udfordringer for verdenssamfundet?,« spørger Jørgen.

Vi har givet spørgsmålet videre til Leif Kahl, der er lektor emeritus i fysik og astronomi på Aarhus Universitet. Han har skrevet bogen ‘Kalenderen’, der er udkommet på forlaget HISTORIA, og som netop afdækker kalenderens historie og funktion.

Kalenderens opståen

En kalender er ifølge Leif Kahl helt grundlæggende et system, der har til formål at strukturere dagligdagen. Hvis ikke vi havde kalendere, ville vores samfund have svært ved at fungere. 

For hvordan skulle vi vide, hvornår vi skulle stemme til valget? Hvordan skulle vi vide, hvornår vi skulle på hospitalet for at blive opereret? Og hvordan skulle vi vide, hvornår vores venner havde fødselsdag?

Kalenderen opstod, da man gik fra jæger- og samlersamfund til bondesamfund.

»Da man gik over til bondesamfundet, blev man også fastboende. Nu skulle folk have styr på, hvornår de skulle mødes, og derfor var der pludselig behov for et system, som en selv og naboerne kendte til,« siger Leif Kahl.

På den måde opstod der forskellige kalendere verden over, i takt med at forskellige samfund udviklede sig hen til et punkt, hvor de pludselig havde behov for at vide specifikt, hvad dag det var.

»Forskellighederne skyldes tradition, historie og religion, men også naturfænomener, som regntid, efterårsstorme og fugletræk, bidrager til mangfoldigheden,« siger Leif Kahl.

Astronomiens betydning for kalendere 

Leif Kahl påpeger, at udgangspunktet for langt de fleste kalendere er bundet op på astronomi. Det handler om, hvordan himlen ser ud. Er det dag eller nat, hvordan opfører Månen sig, og hvor befinder Solen sig henne?

»Nogle kalendere er baseret på sol, andre på måner og nogle begge dele,« siger Leif Kahl.

Kalendere, der er udregnet efter Månen, har skiftevis måneder på 29 og 30 dage. Det gør man ifølge Leif Kahl blandt andet i de fleste muslimske lande, fordi de bruger den islamiske kalender.

Månekalendere har i gennemsnit 29,5 dage i hver måned, fordi de følger Månens rytme. Derfor er for eksempel det islamiske kalenderår kun 354 dage langt, altså 11 dage kortere end i vores egen kalender. Årstiderne rykker sig derfor stille og roligt fra år til år.

Man skal huske på, at de har deres egne mærke- og helligdage, deres eget system. Så det er derfor ikke som sådan et problem, at nytårsaften ud fra den islamiske kalender i år var den 10. august, og næste år er den 30. juli.

I andre lande, såsom Kina, har man ‘lunisolarkalender’. Altså en kalender, der både tager hensyn til Månen og Solen. Her er der sommetider 13 måneder i stedet for 12.

»Stonehenge er derimod baseret på Solen, så den er en forløber for nogle af de kalendere, vi har i dag,« siger Leif Kahl.

Solkalendere, som blandt andet er udgangspunktet for den kalender, vi bruger i Danmark, passer derfor med årstiderne med omkring 365 dage på et kalenderår.

Problemet i forhold til at udarbejde en kalender er  dog, at man skal forene dagen, måneden og året, og de passer ikke helt perfekt til hinanden. Døgn går nemlig ikke helt akkurat op i måneder og år.

Det fiksede Pave Gregor XIII til gengæld i år 1582:

De fleste kalendere er baseret på eller udregnes efter enten Solen, Månen eller begge. (Billede: Albrecht Dürer)

Den vestlige kalender

I år 46 f.v.t indførte Julius Cæsar den julianske kalender, som i de efterfølgende århundreder blev bredt ud over det meste af Europa. Det var også her, at skudåret blev indført for at tage højde for en forskydning af årstiden. 

Videnskab.dk har tidligere skrevet en artikel, der netop afdækker skudåret.

I år 1582 bestemte Pave Gregor XIII dog, at man skulle gå over til en ny kalender. 

Problemet var ifølge Leif Kahl nemlig, at den julianske kalender havde en årslængde på 365,25 dage, så omkring år 1580 var der sket en forskydning af kalenderen på omkring 10 døgn. 

Det var på trods af, at Julius Cæsar havde forsøgt at tage højde for det med indførelsen af skudåret. Det kunne blive endnu mere præcist.

»Den gregorianske kalender ændrede en smule på den julianske. Det blev indført, at man ved hvert århundredeskifte ville lave en lille justering, så man ikke havde det samme skred af døgn,« siger Leif Kahl.

I den nye kalender indførte man således, at århundredeskifter, hvor antallet af år divideret med 400 ikke resulterer i 'et helt tal', ikke er skudår. På den måde har man formået at fjerne forskydningen, som den julianske kalender ikke havde taget højde for.

2000 divideret med 400 er lig med 500, mens 1900 divideret med 400 er lig med 475.

Derfor var år 2000 og 1600 skudår, mens år 1700, 1800 og 1900 ikke var det.

Samtidig sprang man nogle dage over i kalenderen ved indførelsen af den nye kalender, så dagene igen stemte overens. Dagen efter torsdag den 4. oktober i 1582 blev således efterfulgt af fredag den 15. oktober. Man ændrede altså ikke på ugedagene.

Først i år 1700 gik Danmark over til den gregorianske kalender - med et spring fra 19. februar til 1. marts - men i andre lande tog det endnu længere tid.

»I Rusland ville Lenin modernisere Rusland i vestlig retning og helst afskaffe den græsk-ortodokse kirke, som var tilhængere af den julianske kalender. Han indførte derfor i 1918 den gregorianske kalender til civilt brug ved at springe 13 dage over fra den 1. februar til den 14. februar,« siger Leif Kahl.

Kalendere verden over

Den gregorianske kalender er til gengæld en purung kalender, hvis man sammenligner den med kalendere fra andre steder i verden.

»En kalender, som man stadig bruger nogle steder i Afrika i dag - den egyptiske kalender - er cirka 5.000 år gammel og er derfor formentlig den ældste kalender i brug i dag,« siger Leif Kahl.

Den egyptiske kalender har 12 måneder på 30 dage, som hver består af tre dekader. Det vil sige, at deres uger varer 10 dage. I slutningen af året tilføjes så fem tillægsdage, så året bliver på præcis 365 dage.

»I for eksempel Etiopien, der bruger den egyptiske kalender, tager man altså ikke hensyn til den kvarte dag, som mangler hvert år. Årstiderne skifter derfor langsomt i kalenderen,« siger Leif Kahl.

I Iran og Afghanistan bruger man den persiske kalender. Den adskiller sig fra mange andre kalendere ved ikke på samme måde at have særlige regler, men bliver i stedet fastsat ved nogle astronomiske observationer.

Der findes altså et væld af forskellige kalendere verden over, og ifølge Leif Kahl er det svært at fastsætte et præcist antal.

»Det kommer an på, hvordan man spørger. Et skud fra hoften er 10 overordnede kalendere, men jeg har set flere steder, hvor man har angivet 40. Hvis man regner det sådan, at den protestantiske og katolske tilgang til kalendere er forskellige, er der jo hundredvis af forskellige kalendere,« siger Leif Kahl.

Forskellige kalendere udsprang fra forskellige samfund og kulturers udvikling. Hvis man forestiller sig, hvor mange forskellige kulturer, der findes i verden, kan man få et lignende indblik i, hvor mange overordnet set forskellige kalendere der findes i verden.

Leif Kahl påpeger desuden, at der findes et utal af mindre udbredte kalendere fra stammefolk og religiøse sekter, og hvis man regner dem med, kan man finde tusindvis af forskellige kalendere.

Én kalender som standard

Overordnet set kan man finde kalendere verden over, der er så forskellige, at man umiddelbart kunne tænke, at det er grund til udfordringer. 

For eksempel når lande, der har forskellige kalendere, skal handle med hinanden, eller når de skal have noget logistik til at gå op mellem sig.

Ifølge Leif Kahl er der dog ikke et synderligt stort problem med misforståelser affødt af kalenderforskelle.

»Engelsk er overordnet set det gængse sprog verden over. I hvert fald når det kommer til handler og lignende. Derfor tager man også udgangspunkt i den gregorianske kalender, når det vedrører noget internationalt. Alle skal have den samme standard,« siger Leif Kahl.

I skibs- og lufthavne bruger man ifølge Leif Kahl altid den gregorianske kalender, og der skal altid være nogen, der kan forstå engelsk og regne kalendere om til den gregorianske.

Vi takker vores læser for det interessante spørgsmål. Det afføder naturligvis en flot T-shirt.

Hvis du har et spørgsmål, en undren eller lignende, som du gerne vil have svar på, kan du skrive til os på sv@videnskab.dk. Så kan det være, vi finder en forsker, der er i stand til at give dig et fyldestgørende svar.