Det tager jordkloden 24 timer at dreje sig en omgang om sig selv. Når den har gjort det 365 gange, er der gået et år ifølge kalenderen.

Men i virkeligheden er Jorden cirka 365 og et kvart døgn om sin årlige rejse rundt om Solen.  

Der er altså ikke overensstemmelse mellem vores kalenderår og et astronomisk år.

»Verden er noget rod. Jorden roterer et ikke helt antal gange rundt om sig selv i løbet af et år. Så der bliver hele tiden noget til overs,« forklarer Erling Poulsen, der er observator og leder af observatoriet i Rundetårn og har forsket i kalendre og astronomiens historie.

Skuddag og skudår har altid givet problemer

Kalenderen er et slags tællesystem, og når man tæller, bruger man hele tal. Derfor er der uoverensstemmelse mellem de dage, vi tæller, og årets reelle længde, fortæller Erling Poulsen. 

Hvert fjerde år har Jorden opsparet en ekstra dag. Den propper vi ind i kalenderen som skuddag 24. februar i år, der er delelige med fire.

Men hvorfor i alverden har man lige nøjagtig valgt 24. februar? Og hvorfor var år 1900 ikke skudår, selvom det går op i fire?

Skudåret og skuddagen har altid været årsag til en masse problemer og polemik. I fortiden gav det rigtig meget rod i kalenderen. 

Ifølge en tradition på De Britiske Øer må kvinder kun fri i skudår og andre steder kun på skuddagen eller 29. februar. Der er tradition for, at mændene skal kompensere med en gave, hvis de afviser kvindens bejleri. I Danmark skal man for eksempel hoste op med intet mindre end 12 par handsker, hvis man afviser den friende kvinde. (Illustration: Amg37/ CC0 1.0)

Julius Cæsar ændrede kalenderen og indførte skuddag

I år 46 før vor tidsregning var den gældende kalender efterhånden hele 67 dage bagud i forhold til årstiden.

Det var noget rigtigt bras for landmændene, der ikke kunne konsultere kalenderen og finde frem til, hvornår de skulle gøre hvad.

Det fik den smarte og temmeligt mægtige romerske leder Julius Cæsar til at forlænge år 46. Det 355 dage lange år fik 67 dage ekstra plus en skudmåned på 23 dage.

Det blev til et år på 445 dage. Ikke overraskende døbte romerne året Annus Confusionis, forvirringens år.

Men derefter kunne Julius Cæsar indføre et nyt år. Det var baseret på Solens gang, og det varede 365 dage, dog med den undtagelse, at hvert fjerde år skulle have tilføjet en ekstra dag, en skuddag.

Kalenderen kendes i dag som den julianske kalender.

LÆS OGSÅ: Forskere: Året kunne lige så godt starte ved forårsjævndøgn

Tusculum-portrættet herover er formodentlig den eneste overlevende buste af Julius Cæsar fra hans levetid. (Foto: Ángel M. Felicísimo/ CC BY 2.0)

24. februar var årets første dag

Skuddagen skulle gerne lægges på et tidspunkt, så det ikke bare blev en ekstra arbejdsdag.

»Grunden til, at man landede på netop den 24., var, at februar i månekalenderen var årets sidste måned med 23 dage. Da fejrede man nytåret i flere dage, så det var oplagt at lægge dagen dér,« forklarer Erling Poulsen.

Dengang blev 29. februar ikke skrevet ind i kalenderen. I stedet var der to dage, der svarede til 24. februar, hvoraf den første var skuddagen.

Hvorfor februar i dag skiller sig ud fra de andre måneder, kan du læse om i artiklen 'Hvorfor har februar kun 28 dage?'

Pave Gregor XIII slettede 10 dage

Men Julius Cæsars kalender var ikke helt præcis.  I gennemsnit varede et juliansk år 365,25 døgn, men et astronomisk år varede kun 365,24219878 døgn.

Over tid opbyggede det en forskel mellem kalenderåret og det astronomiske år. I 1582 var forskellen vokset til 10 dage. Uoverensstemmelsen havde plaget kirken længe, fordi det betød, at man ikke kunne fastsætte påsken.  

Så pave Gregor XIII gjorde det modsatte af Julius Cæsar. Han slettede ti dage fra kalenderen, sådan at torsdag den 4. oktober blev til fredag den 15. oktober i 1582.

»Ændringen blev indført i den katolske kirke, men i Danmark, som på det tidspunkt var blevet protestantisk, var alt, hvad paven sagde, djævelens værk. Så vi hoppede ikke med på den før i år 1700, hvor forskubbelsen var vokset til 11 dage,« siger Erling Poulsen.

Det var den danske astronom Ole Rømer, der fik gennemtrumfet det gennem et massivt diplomatisk tovtrækkeri med både Danmark, Sverige, Tyskland og kirken.

Derfor var år 2000 skudår, men år 1900 ikke

Pave Gregor XIII kom desuden med en revision til den julianske kalender. Den 10 dage lange afvigelse skulle forhindres i fremtiden. Det kunne man undgå med tre skudår færre inden for en 400-årsperiode.

Så han besluttede, at skudår stadig skulle falde hvert fjerde år, men ikke år, der var delelige med 100, med undtagelse af de år, der var delelige med 400. Det var stadig skudår.

Det forklarer hvorfor år 1700, 1800 og 1900 ikke var skudår, men år 2000 var.

Denne gældende kalender kaldes den gregorianske kalender.

LÆS OGSÅ: Sådan fik ugen sine syv dage

Vores kalender er stadig ikke helt præcis

Denne seneste kalenderrevision gjorde årene mere præcise, men der er stadig en lille afvigelse.

»Selvom vi er rigtig tæt på i den gregorianske kalender, er det astronomiske år stadig en anelse kortere end et kalenderår,« siger Erling Poulsen.

Det betyder en forskydning på et døgn i løbet af 3.571 år. Men mon ikke de har fundet en løsning på det inden år 5153?

LÆS OGSÅ: Skudsekund holder Jordens tid på plads

LÆS OGSÅ: Hvorfor starter året 1. januar?

LÆS OGSÅ: Hvorfor vandt 13-måneders-kalenderen aldrig indpas?

LÆS OGSÅ: Hvilken tidsregning brugte man før Kristi fødsel?