Test afslører 3 typiske træk ved kriminelles personlighed – og ét af dem overrasker forskerne

Forestil dig, at du har mulighed for at stjæle en taske med seks millioner kroner i kontanter, velvidende at du ikke bliver opdaget.

Vil du gøre det?

I et nyt studie fra 2025 er den slags spørgsmål med til at danne det hidtil mest detaljerede psykologiske portræt af den kriminelle dansker.

I alt 12.496 deltagere, straffede som ikke-straffede, har gennemført den samme personlighedstest, og deres svar er umiddelbart ikke så opsigtsvækkende: folk, som er tidligere straffede, har en lavere moral og er mere tilbøjelige til at lyve, snyde og bedrage.

Men undersøgelsen overrasker også forskerne, især i forhold til et andet af de fællestræk, som testen afslører:

At de, som overtræder loven, ikke ser ud til at være lige så meget i deres følelsers vold, som man tidligere har troet.

»Det her studie giver os en bedre idé om, hvad det er for nogle personer, vi måske skal hjælpe, og hvordan vi skal støtte dem psykologisk, allerede inden de begår kriminalitet,« siger Lau Lilleholt Harpviken, adjunkt ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet og medforfatter til det nye studie.

Måske er du en af dem, som har brug for hjælp til at styre uden om den kriminelle løbebane?

60 spørgsmål om alt fra ærlighed til åbenhed (faktaboks)

De nye resultater hviler på en personlighedstest med navnet HEXACO, som er udbredt inden for psykologisk forskning og kendt for at kortlægge i alt seks forskellige dimensioner af personligheden:

1. Ærlighed–ydmyghed (Honesty–Humility)
   
2. Emotionalitet (Emotionality)
   
3. Ekstroversion (Extraversion - hvor udadvendt man er)
   
4. Omgængelighed (Agreeableness)
   
5. Samvittighedsfuldhed (Conscientiousness)
   
6. Åbenhed for oplevelser (Openness to Experience)

Som deltager i HEXACO-testen bliver man mødt af 10 udsagn inden for hver kategori og bedt om at tilkendegive sin holdning på en femtrinsskala fra ‘meget uenig’ til ‘meget enig’:

Her er 6 spørgsmål fra testen. Ét fra hver kategori:

• Hvis jeg vidste, at jeg aldrig kunne blive opdaget, ville jeg være villig til at stjæle en million dollar (Ærlighed–ydmyghed)
  
• Jeg føler mig ofte sårbar og har brug for støtte fra andre. (Emotionalitet)
  
• Jeg nyder at være centrum for opmærksomheden i sociale sammenhænge. (Ekstroversion)
  
• Jeg tilgiver let folk, der har gjort mig ondt. (Omgængelighed)
  
• Jeg holder mig til mine forpligtelser, selv når det er udfordrende. (Samvittighedsfuldhed)
  
• Jeg er nysgerrig efter at lære nye ting og udforske nye ideer. (Åbenhed for oplevelser)

Du kan selv tage testen via denne hjemmeside.

I studiet har forskerne analyseret svarene og krydstjekket data med deltagernes straffeattester for at kunne besvare spørgsmålet:

Hvad kendetegner særligt de kriminelles personlighed?

Følelsesliv stikker ud blandt 3 fællestræk

Tidligere dømte skiller sig ud i forhold til tre forskellige træk. Samtidig viser undersøgelsen, hvilke træk man i hvert fald ikke kan udpege en kriminel ud fra.

Folk med en plettet straffeattest scorer generelt lavere på skalaerne for:

• Ærlighed-ydmyghed
  
• Samvittighedsfuldhed
  
• Emotionalitet

Kriminelle er altså mindre ærlige og ydmyge, de er også mere tilbøjelige til at snyde andre. Måske knap så overraskende, anerkender Lau Lilleholt Harpviken:

»Der er ikke nogen stor overraskelse, at man er mere tilbøjelig til at være dømt for en kriminel handling, hvis man generelt har lavere moralske standarder og er villig til at udnytte andre.«

Flertallet af kriminelle skiller sig ikke ud ved at have en ekstrovert personlighed. De er heller ikke mindre omgængelige end andre eller mere åbne for at prøve noget nyt.

Så hvad gør dem til noget særligt rent personlighedsmæssigt?

Overraskende: Kriminelle er mindre i deres følelsers vold end antaget

Mest overraskende for forskerne er de tidligere dømtes svar om deres egne følelser:

»Man har længe haft en forestilling om, at kriminelle handlinger kan ses som et forsøg på at få afløb for svære følelser,« siger Harpviken.

Han henviser til forestillingen om den kriminelle som en, der er ‘i sine følelsers vold’. Noget, man også kalder for 'den generelle belastningsteori' eller ‘the general strain theory’, hvor lovbryderen bliver set som en, der ikke kan styre sig selv og derfor reagerer impulsivt i følelsesladede situationer.

Det nye studie udfordrer til en vis grad dén teori. Voldsdømte vil formentlig stadig bone ud som mere emotionelle, understreger forskeren. Men som samlet gruppe er de tidligere dømte mindre tilbøjelige til at erklære sig enige i udsagn som disse:

• Når jeg oplever noget smertefuldt, har jeg brug for, at nogen får mig til at føle mig tryg.
  
• Jeg får selv lyst til at græde, når jeg ser andre græde.
  
• Jeg træffer beslutninger på baggrund af mine følelser i øjeblikket, snarere end ved at tænke tingene grundigt igennem.

Hvordan kan det være?

Forskerne har ikke nogen endegyldig forklaring, men peger på, at svarene kan være et tegn på mindre frygtsomhed - at man er mindre bekymret for at blive opdaget eller straffet. Det er i hvert fald er en forklaring, som et andet nyt studie peger på, siger Harpviken og opsummerer resultatet:

At kriminelle er mere risikovillige end ikke-kriminelle, fordi de er i stand til at kontrollere deres følelsesmæssige reaktioner i en presset situation.

Kan studier af personlighed forebygge kriminalitet?

Det nye studie er ikke nøglen til at bekæmpe al kriminalitet, understreger Lau Lilleholt Harpviken. Men det danner et godt grundlag for en bedre fremtidig forebyggelsesindsats.

For eksempel ved, at man ved hjælp af samme personlighedstest vil kunne udpege unge i særlig risiko for at havne på en kriminel løbebane. Eller ved at kunne sætte bedre ind med psykologisk behandling i fængslerne.

Så langt er Janis Zickfeld fra Aarhus Universitet enig. Han forsker selv i kriminelles psykologi, og han peger på flere oplagte opfølgninger til det nye studie. Man kunne for eksempel kontrollere fundene yderligere, ved at krydstjekke for hvor alvorlig kriminalitet de forskellige deltagere har begået, siger han til Videnskab.dk:

»Studiet er omfattende, men det er stadig udtryk for et relativt begrænset blik på personlighed.«

Zickfeld efterlyser et videnskabeligt øje på andre kendte parametre fra psykologien: Selvkontrol. Risikovillighed. Mørke personlighedstræk såsom narcissisme og psykopati. Desuden bør man sammenholde fundene med andre faktorer, siger han:

Det miljø, man er vokset op i, og hvilken betydning omgivelserne har for risikoen for, at man ender med at begå kriminalitet. Som Janis Zickfeld formulerer sit afsluttende spørgsmål:

»Er personlighed mere eller mindre vigtig end andre faktorer såsom risikoen for at blive overvåget, eller hvor høj straffen er?«

Alt det må fremtidig forskning vise.