Kødde (at joke), teit (tåbelig) og lø (sejt eller kedeligt) – du har måske hørt de sjove og uforståelige ord fra den succesfulde norske serie Skam, og det kan umiddelbart været svært at se det store sproglige fællesskab med vores nabolande.
Selvom det nogle gange kan virke, som om der er langt imellem de nordiske sprog, talte vi faktisk engang det samme sprog, nemlig det, fagfolk kalder 'urnordisk', som også står på guldhornene.
Nedenunder kan du høre Thomas Olander, der er lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet, læse indskriften på de kendte horn op, og du kan læse om, hvordan det udviklede sig til de nordiske sprog, vi kender i dag.
Kan du genkende de urnordiske ord?
Lyt til indskriften på det ene af de kendte guldhorn.
Det er ikke mere end et par ord, du netop har hørt, men måske noget af det lød bekendt – nu skal du se hvorfor.
Forskere har transskriberet indskriften på guldhornene, og det ser sådan her ud:
Ek Hlewagastiz Holtijaz horna tawidō
Oversat til dansk betyder det:
Jeg Hlewegastiz Holtijaz lavede hornet.
Nu begynder lighederne at opstå, for der ikke langt fra Ek til Jeg, eller fra horna til hornet.
»Der er mere forskel på urnordisk og dansk, end der er på dansk og islandsk«
Guldhornene stammer fra starten af 400-tallet, hvilket er lige midt i den periode, urnordisk blev talt.
Urnordisk eksisterede omkring 200 e.v.t. til omkring 6-700-tallet og har udviklet sig til både dansk, norsk, svensk, islandsk og færøsk.
»Urnordisk er vores eget sprog, men det har ændret sig så meget, at vi ikke forstår det længere. Der er mere forskel på urnordisk og dansk, end der er på dansk og islandsk,« fortæller Thomas Olander fra Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet til Videnskab.dk.
På både islandsk, færøsk og nynorsk siger man ’eg’, når vi på dansk siger ’jeg’ eller ’jag’ på svensk. Når man kigger efter, er det altså ikke svært at finde tegn på slægtskabet mellem de skandinaviske sprog.
»Der er masser af specifikke ord, vi kan genkende fra urnordisk. Selv i det lidt knudrede navn Hlewegastiz betyder slutningen 'gastiz' faktisk 'gæst' på dansk, så det er tæt på. Men selve sproget og grammatikken har udviklet sig meget, og her har vi svært ved at genkende noget,« forklarer Thomas Olander.
Men hvordan var det nu lige, at et enkelt sprog blev til fem?
\ Læs mere
\ Vi sætter fokus på uddøde sprog
I en serie på seks artikler sætter Videnskab.dk fokus på uddøde sprog og sprogs udvikling.
Over de næste par uger kan du både lytte til og læse om sprog, der er ved at forsvinde, sprog, som for længst er uddøde, og ikke mindst hvorfor og hvordan sprog overhovedet kan uddø eller udbredes.
Dette er den femte artikel i serien. Læs også de tidligere:
Urnordisk blev til øst- og vestnordisk
Vi skal langt tilbage for at skabe et overblik over, hvordan urnordisk udviklede sig til de nordiske sprog, der tales i dag. Faktisk helt tilbage til før urnordisk opstod, hvor man talte germansk i det sydlige Skandinavien og nordlige Tyskland.
»Den knude, hvor alle de germanske sprog mødes, hedder urgermansk. Ud fra dette opstår der blandt andet urnordisk og urvestgermansk. De kan ses som søstersprog,« siger Thomas Olander.
Urvestgermansk blev til sprog som tysk, engelsk, hollandsk og afrikaans, mens urnordisk blev splittet i to.
»Urnordisk udvikler sig til vestnordisk og østnordisk. Østnordisk bliver til dansk og svensk, mens vestnordisk udbredes til Island og Færøerne via Vestnorge, da vikingerne koloniserer de to områder,« siger Thomas Olander.
»Den største sproglige revolution i Norden til dato«
Udviklingen af urnordisk sker dog allerede omkring 6-700-tallet, hvilket er før vikingetiden, der begynder omkring 800-tallet, og før de nordiske folk for alvor begynder at rejse ud i verden.
Og det er ikke så lidt, der sker med vores sprog på det her tidspunkt, fortæller Lisbeth Imer, der er seniorforsker ved Nationalmuseet, til Videnskab.dk.
\ Fakta: Hvad med Grønland?
- Selvom Grønland i dag regnes for en del af det danske rige, og man kunne forledes til at tro, at grønlandsk derfor også må stamme fra urnordisk, er historien en noget anden.
- De tidligste kilder på menneskelig bosættelse på Grønland går mere end 4.000 år tilbage. Det var jægerfolk fra Alaska og arktisk Canada.
- Siden har der levet og forsvundet flere kulturer på Grønland. Vikingerne nåede til øen omkring år 1.000, men også denne kultur forsvandt omkring 1400-tallet.
- I Grønland talte man vestnordisk i flere hundrede år, men her uddøde sproget sammen med de nordiske indbyggere. Kun få ord i det grønlandske sprog kan ledes tilbage til vikingetiden.
Kilder: Lisbeth Imer, Den Store Danske
»Allerede inden de første vikinger rejser til Island, undergår de nordiske sprog en kolossal udvikling, og vi ved faktisk endnu ikke, hvorfor det sker. Det er den største udvikling til dato. Blandt andet bliver mange ord kortere, og vi får nogle helt andre vokaler,» fortæller Lisbeth Imer.
Det er i denne periode, at æ, y og å opstår, som er karakteristiske for de nordiske sprog.
\ Læs mere
Nye kyster, nye sprog
Da norske vikinger bosatte Island og Færøerne i begyndelsen af vikingetiden, talte de det samme vestnordiske sprog, som blev splittet op i det, der senere blev til færøsk og islandsk.
»Der sker det, som sker for alle folkefærd, der flytter sig væk fra hinanden: Sprogene begynder at udskille sig,« siger Lisbeth Imer.
De første tegn på vikingernes ankomst på Island stammer fra omkring 800-tallet. Men noget tyder på, at de nordiske folk ikke rejste alene til Island, forklarer Lisbeth Imer.
»Man ved, at vikingerne rejser fra Norge, men DNA-analyser peger på, at de også tog nogle mennesker med fra de britiske øer,« siger hun.
Det var dog vikingernes sprog, der blev dominerende på øen. Det er det, moderne islandsk stammer fra.
