Hjælp en forsker: Hvor godt kender vi vores dialekter?

Hvis du er vokset op i Sønderjylland, kan du tydeligt høre, om en person kommer fra Sønderborg eller Aabenraa.

Det mener Michael Ejstrup, der forsker i danske dialekter ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, i hvert fald. Men han vil gerne styrke sin tro med viden.

Derfor beder han nu Videnskab.dk’s læsere om hjælp til et storstilet forskningsprojekt, der skal hjælpe med at kortlægge danskernes forhold til dialekter. Projektet lanceres i samarbejde med Forskningens Døgn.

»Med forsøget håber jeg at finde ud af, hvor tæt et forhold vi har til dialekterne på det sted, hvor vi er opvokset,« siger Michael Ejstrup.

Tror vi stadig kender vores lokale dialekter

Med en internet-baseret test vil han undersøge, hvordan vores forhold til de lokale dialekter har det i dag, hvor vi jævnligt kan læse, at dialekterne nok ikke findes mere.

»Det kan godt være, at vores forhold til dialekterne ikke helt er det samme som for 100 år siden. Vi ser folk fra andre dele af landet, og sognegrænserne har flyttet sig. Men jeg vil tro, at vi stadig har et tilhørsforhold til dialekterne på det sted, vi er vokset op,« siger Michael Ejstrup.

Journalister og forskere presser til tv-avis-sprog

Han mener, at forskere og journalister har et forkert indtryk af, hvordan danskerne rent faktisk taler i deres hverdag. Mange tror, at dialekterne er ved at uddø. Men det er de langt fra.

»Lige så snart der dukker en person op, som er sprogforsker eller journalist, begynder folk at tale anderledes. De tænker, at de nok bliver taget mere alvorligt, hvis de taler tv-avis-sprog,« fortæller Michael Ejstrup.

Testen kan vise, hvor godt vi kender vores lokale dialekter, når vi sidder bag en computerskærm – i sikker afstand fra forskere og journalister.

Dialekterne er langt fra døde

For Michael Ejstrup er sikker på, at dialekterne lever i bedste velgående. I 2009 afleverede han sin ph.d.-afhandling om danske dialekter. Hans opsigtsvækkende pointe var, at dialekterne langt fra er uddøde.

Faktisk er de ret sejlivede. Vi har gjort, hvad vi kan, for at dømme dem ude. Alligevel bliver de ved med at poppe op som levende dele af vores sprog.

»Tager du til Sønderborg og køber en pølse hos slagteren, taler han sandsynligvis sønderjysk til dig. Butikken er hans hjemmebane, så der er det ham, der bestemmer. Der er ingen sprogforskere eller journalister, der blander sig og forstyrrer,« forklarer Michael Ejstrup.

Du skal placere dialekter på et Danmarkskort

I den test, som han beder Videnskab.dk’s læsere om hjælp til, får man lov til at høre 30 sekunder fra forskellige samtaler. Samtalerne foregår mellem folk fra syv forskellige steder i Danmark. Selv forlod Michel Ejstrup lokalet for ikke at påvirke dem, da samtalerne blev optaget.

Under optagelserne ser personerne på et billede af et køkken og fortæller, hvad de ser. Når du har lyttet til en lydbid, skal du på et Danmarkskort angive, hvor du mener, folkene kommer fra. Rammer du den helt rigtige købstad, får du tre point. Rammer du den rigtige landsdel, får du et. Nul point går til dem, der rammer helt forkert.

»Før testen skal man fortælle, hvor man er vokset op. Og jeg vil tro, at man kan angive en dialekts hjemsted meget præcist, hvis man kommer inden for 30 km fra det. Er man opvokset længere væk, bliver det nok sværere, « siger Michael Ejstrup.

Glæder sig til at se resultatet

Han ser frem til at finde ud af, hvor godt vi danskere er hjemme i de lokale dialekter.

»De fleste danskere vil nok kunne høre, om en dialekt er fra Fyn eller Vestjylland. Men dem, der bor i Ringkøbing eller Skjern, vil sikkert kunne genkende de meget små nuancer hos dem, der taler vestjysk. Jeg vil tro, at de derfor meget præcist kan gengive, hvor i Vestjylland personerne kommer fra,« siger Michael Ejstrup.

Du finder testen her: TEST: Hvor god er du til dialekter?