Pest fra gamle dage truer med comeback
Vi må fortsat forvente nye udbrud af pest i verden, mener forskere. Bakterietypen, der forårsager Den Sorte Død, er på ingen måde uddød.

Theodor Kittelsen forestillede sig Den Sorte Død som en gammel kone, der vandrede fra gård til gård og tog sjælene med sig. Her er Pesten på trapperne. (Kilde: Wikimadia Commons)

Det er vigtigt at finde ud af mere om gamle dages pandemier for at styrke nutidens indsats mod infektionssygdomme og udbrud.

Det påpeger amerikanske forskere, der står bag et studie i Lancet Infectious Diseases.

De og flere andre fagfolk har i længere tid haft mistanke om, at både Den Justinianske Pest og Den Sorte Død udspringer fra to varianter af samme bakterie.

Dette til trods for, at de hærgede med omkring 800 års mellemrum.

Nu bekræfter analyser af pest-DNA, som forskere har formået at udskille fra tænder, at to forskellige versioner af Yersinia pestis står bag de voldsomme pandemier.

Pest gik i sig selv efter at have taget livet af 100 millioner mennesker

Pandemierne har det tilfælles, at de dræbte mange millioner af mennesker, men forløbet var forskelligt, og det både forvirrer og fascinerer forskerne.

Den Yersinia pestis, som fik Den Justinianske Pest til at eksplodere i 500-tallet, og som kan have taget livet af op til 100 millioner mennesker, ebbede ud af sig selv efter forholdsvis kort tid. Dette til trods for, at den havde stor succes, set fra et mikroorganismeperspektiv.

Senere, da Den Sorte Død kom, var udviklingen anderledes, selvom udbredelsen var temmelig lig den forrige.

Tand fra offer for Den Justinianske Pest i 500-tallet. Forskerne er klar til at analysere DNA fra tanden. (Foto: McMaster University)

Efter at have startet i Kina, for så at udslette over halvdelen af Europas befolkning i 1300-tallet, hærgede udbruddet over de næste 300 år, før det kom i bero.

Så genopstod bakterien igen i Kina og Hong Kong mod slutningen af 1800-tallet, og spredte sig med udbrud over store dele af verden.

Vil pandemien komme igen?

Netop en sådan uforudsigelig og forskellig opførsel fra to forskellige varianter af samme bakterie, åbner muligheder for nye udbrud, mener forskerne:

»Vi ved at bakterien Yersinia pestis er kommet fra gnavere til mennesker flere gange i historien, og at der findes samlinger af dem blandt mange gnavere mange steder i verden. Hvis den justinianske pest kunne forårsage en så omfattende pandemi for derefter bare at forsvinde igen, så kan noget lignende finde sted igen,« siger David M. Wagner, der er forsker ved Northern Arizona University, i en pressemeddelelse.

At David M. Wagner spekulerer i, om der kan komme et nyt stort udbrud, betyder det ikke, at vi vil opleve et nyt tilfælde af Den Sorte Død, hvor Europas befolkning halveres.

Nutidens antibiotika reducerer risiko for ny pandemi

Der findes ganske vist stadig aktive pestbakterier, efterkommere af Den Sorte Død, der forårsager flere tusinde årlige sygdomstilfælde i blandt andet Afrika, Asien og Latinamerika.

Men den medicin og de sundhedsvæsen, som vi har i dag, er meget bedre udviklet end, da pesten hærgede værst.

»Heldigvis har vi i dag antibiotika, der reducerer risikoen for en ny pandemi i stor skala,« siger David M. Wagner.

Efterladenskaber fra to ofre for Den Justinianske Pest. (Foto: M. Harbeck, University of Munic)

Henrik Pionar, der er David M. Wagners kollega, har påpeget, at det derimod ville være mere uhyggeligt, hvis en mulig fremtidig pestversion vil smitte gennem væske, og ikke som i dag ved at inficerede lopper hopper fra rotter til mennesker. 

Forskere vil udforske pestbakteriers operation

En af de nødder, som forskerne ønsker at knække fremover, er, hvorfor Den Justinianske Pest ebbede ud for at vide mere, om hvordan pestbakterierne opererer. De skriver i studiet, at det kan have været mangel på værtsrotter eller nye ofre at smitte, eller at folk rent faktisk udviklede en vis immunitet, der var skyld i denne aftagen. David M. Wagner forklarer, at en anden mulighed er, at klimaændringer gjorde det vanskeligere for bakterien at overleve.

Forskerne inddrager også klima i spekulationerne omkring tidspunkterne for udbrud.

Forskerne tror, at tider med ustabilt klima kan være en forklaring, da det er et fællestræk, at alle tre pandemier begyndte i perioder, hvor det regnede ekstremt meget.

DNA-fragmenterne, der blev brugt i analyserne, er hentet fra tænder til to af ofrene for Den Justinianske Pest, der blev begravet en gang mellem 541 og 543 på en lille i kirkegård i tyske Aschheim.

© forskning.no Oversat af Anna Bestle

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Goliath-frøen, som du kan se på billedet herunder.