2022 har været et festfyrværkeri af banebrydende og tankevækkende opdagelser, hvilket årets mere end 1.800 nye artikler her på Videnskab.dk vidner om.
Med så mange historier fra forskningens verden er det derfor ikke så mærkeligt, hvis du ikke har fået det hele med. Men frygt ej – vi giver her et hurtigt overblik over det vigtigste og vildeste fra året, der gik, så du kan hoppe helt opdateret ind i 2023.
Vi begynder med de artikler, I læsere klikkede allermest på. Derefter runder vi forskernes største gennembrud og til slut årets største danske videnskabsnyhed.
Årets mest læste artikler
- Årets mest læste artikel var meget efterspurgt i begyndelsen af året, hvor en efterhånden velkendt variant af coronavirus kaldet omikron gjorde sit indtog i Danmark. Artiklen gennemgår de mest almindelige symptomer, som omikron-varianten giver, og her ved årets udgang er den desværre igen blevet højaktuel læsning for de mange, der snøfter, hoster og det, der er værre, grundet coronavirus.
- Den næstmest læste artikel handler om løsningen af en 26 år gammel gåde ved Titanic. Dengang fik en dykker et mystisk signal på sit ekkolod, og ved en ny ekspedition i 2022 lykkedes det er finde årsagen: Et mangfoldigt økosystem på 2.900 meters dybde, hvor koraller, hummere, fisk og andet godt fra havet trives og nu er foreviget på fotos og film.
- På tredjepladsen kommer historien om, hvad Putin frygter allermest. Ifølge en forsker med mangeårigt kendskab til Ruslands sikkerhedspolitik er Putin ikke bange for en militær intervention mod sit styre. Hans største frygt er derimod et folkeligt oprør på hjemmebanen, ligesom man har set det med farverevolutioner i Ukraine, Georgien og Armenien.
- Den næste på listen interesserer dig nok, uanset om du er ivrig vinterbader, eller om du holder dig på land og tvivler på, om alle de lovpriste sundhedseffekter ved det kolde dyk nu også holder vand. For pointen i artiklen er, at vinterbadning måske ikke er så sundt, som du tror.
- Vi skal igen tre kilometer ned under havets overflade, hvor omdrejningspunktet for årets femtemest læste artikel har gemt sig. Der er det nemlig lykkedes at filme havbunden, der utroligt nok ligner en gul murstensvej. Det vejlignende underlag er dog ikke brolagt med mursten, men er opstået ganske naturligt.
De øvrige artikler på årets top 10-liste handler om et meget virkningsfuldt vægttabsmiddel, fidusen ved at købe jodtabletter i tilfælde af et atomudslip, en økse i fjæset på en genskabt middelalderkriger, en mumificeret renæssance-baby med en usædvanlig dødsårsag og til slut et forskningsbaseret scoretrick til nytårsaften: Mænd er mere attraktive med diskret makeup.
De største gennembrud
En ting er, hvad der er populært at læse om. Men hvad er egentlig de største gennembrud?
Det er straks et spørgsmål, som er sværere at besvare, men heldigvis giver tidsskriftet Science hvert år deres bud, og her er en række af de største, som vi har skrevet om på Videnskab.dk:
- Årets vinder er James Webb-rumteleskopet, der siden juli 2022 har forbløffet os med fotos af fjerne planeter og nogle af universets første galakser i en detaljegrad, som vi aldrig har set magen. Se bare eksemplerne i artiklen James Webb kåret som årets videnskabelige gennembrud: Derfor er det vildere end Hubble.
- Det var også en stor opdagelse – i bogstavelig forstand – da forskere i en caribisk mangrovesump fandt kæmpebakterien Thiomargarita magnifica. Bakterien sprænger alle rekorder og kan ses med det blotte øje. Som en af forskerne sagde: »Det svarer til at finde et menneske på størrelse med Mount Everest.«
- Science fremhæver derudover kunstig intelligens, der nu kan producere kunstværker på kommando. Man fodrer blot computerprogrammet med nogle få ord – ligesom når man søger på Google – og så skaber maskinen både utroligt smukke og virkelig mærkelige billeder. Se nogle eksempler i vores artikel om billedskabende kunstig intelligens i rivende udvikling.
- Et danskledet forskningsresultat hædres også af tidsskriftet. Det drejer sig om Eske Willerslevs forskningsgruppe fra Københavns Universitet, der i december annoncerede, de har slået verdensrekord ved at datere to millioner år gammelt DNA.
- Danske DNA-prøver fra pest-kirkegårde blev i 2022 også brugt til at røbe, hvem der døde og overlevede under den sorte død. Særlige gener kan have afgjort, hvem der klarede skærene under pest-epidemien, der tog livet af halvdelen af europæerne.
- En sygdom, der plager nu til dags – multipel sklerose – fik vi også ny viden om i et andet af årets store gennembrud. Et studie viste, at sygdommen med stor sandsynlighed er forårsaget af herpesinfektionen Epstein-Barr-virus.
- 2022 vil desuden blive husket som året, hvor menneskeheden for første gang formåede at skubbe en asteroide ud af kurs med DART-missionen, der ramte plet efter at have fløjet 11 millioner kilometer.
Et højdepunkt i dansk videnskabshistorie
Vi slutter gennemgangen under hjemlige himmelstrøg.
2022 var udråbt til videnskabsår i Danmark i anledning af 100-året for Niels Bohrs Nobelpris.
Netop Nobelprisen viste sig at blive omdrejningspunkt for årets største danske forskningsbegivenhed. Professor Morten Meldal fra Københavns Universitet blev nemlig tildelt Nobelprisen for sin opdagelse af klik-kemi.
Så måske fejrer vores oldebørn om 100 år, at det var i 2022, at en dansker modtog den fornemmeste hæder i videnskabens verden.
Vi, der ikke kan vente så længe, kan jo bruge det som endnu en god grund til at lade champagnepropperne springe nytårsaften.
Tak for at læse med på Videnskab.dk i år. Rigtig godt nytår!
