Nyt lægemiddel fører til stort vægttab hos 9 ud af 10
Midlet tirzepatide fik en gruppe forsøgspersoner med svær overvægt til at tabe en femtedel af deres kropsvægt.
fedme overvægt vægttab tirzepatide Eli Lilly semaglutide Novo Nordisk

Midlet tirzepatide, givet ugentligt via injektion, ledte til et mærkbart vægttab hos forsøgspersoner. Forskere kalder det en mulig 'gamechanger' i behandlingen af overvægt. (Foto: Shutterstock)

Midlet tirzepatide, givet ugentligt via injektion, ledte til et mærkbart vægttab hos forsøgspersoner. Forskere kalder det en mulig 'gamechanger' i behandlingen af overvægt. (Foto: Shutterstock)

Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Samlet evidens
  • Særlige bemærkninger

Evidensbarometeret vægter kvalitetsstemplet forskning og straffer det modsatte.

Derfor er det afgørende for barometerpilens udfald, om et studie er udgivet i et videnskabeligt tidsskrift og peer reviewed – det vil sige blåstemplet af uvildige fagfæller.

En række andre eksempler vil derimod få Evidensbarometerets pil til at lande på rød.

Det kan være rapporter fra ministerier, interesseorganisationer eller endda universiteter, hvis der ikke er tale om peer reviewed forskning.

Anekdotebårne historier, blogs eller meldinger fra selvudnævnte eksperter vil også få bundkarakter.

Studiet er et lodtrækningsforsøg - et randomiseret kontrolleret forsøg (RCT). Metoden er den bedste til at teste, om et lægemiddel har effekt.

Når man vurderer, om der er evidens for, at en behandling virker, eller at noget gør os syge eller sunde, tester man det med en videnskabelig metode.

Grafikken viser, at forskellige metoder giver forskellige grader evidens. Jo højere, metoden befinder sig, des stærkere er evidensen som hovedregel. Metoden er afgørende for bedømmelsen af studiet.

Mere: 

Ikke al forskning giver lige meget evidens: Lær at skelne

Hvad er videnskabelig evidens?

5 spørgsmål, du bør stille dig selv, når du læser om forskning (video på YouTube)

Nye videnskabelige studier skal ses i forhold til de tidligere. Ét enkelt forskningsresultat kan ikke vælte årtiers forskning og viden – evidens – af pinden.

Hvis studiet viser noget radikalt anderledes end anden forskning, skal du være på mærkerne. Er studiet meget bedre lavet end andre? Eller strider konklusionen mod hidtidig evidens uden synderlig god grund?

Mange forskellige typer studier, der peger i samme retning, eller et særligt solidt studie, giver som udgangspunkt stærk evidens. I modsat fald er evidensen svagere.

Læs mere i Videnskab.dk’s manifest: Tjek altid, hvad den øvrige forskning viser.

Medicinalvirksomheden Eli Lilly, der står bag lægemidlet tirzepatide, har sponseret studiet. Flere af forskerne bag studiet arbejder for Eli Lilly. 

Forskning har mange gange vist, at studier sponseret af medicinalindustrien når frem til mere positive resultater om medicin og behandling end uafhængige studier.

Du kan læse mere og få gode råd til, hvordan du forholder dig kritisk til bagvedliggende økonomiske interesser i forskning i vores manifest: Manifest: Læg mærke til, hvor pengene kommer fra.

Her kan du se den tjekliste, Videnskab.dk’s journalister bruger til at undersøge studier om sundhed.

Studiet giver en vis evidens

Læs mere

20 procent af deres kropsvægt. Så meget tabte en gruppe af forsøgspersoner, efter de i 72 uger havde injiceret sig med midlet tirzepatide.

Resultatet er beskrevet i et nyt studie, der har undersøgt effekten af midlet, der også har været afprøvet hos personer med type 2-diabetes - også kaldet sukkersyge.

»Det væsentligste er måske, at cirka 90 procent af personerne behandlet med Tirzepatide, uanset dosis, får et vægttab, der er større end 5 procent,« siger overlæge og klinisk professor i ernæring Jens Meldgaard Bruun til Videnskab.dk. Han er ikke involveret i, men har læst det nye studie, der er udgivet i New England Journal of Medicine.

Medicinalvirksomheden Eli Lilly, der fremstiller tirzepatide, har sponseret studiet, og flere af forskerne bag arbejder ved medicinalvirksomheden.

Injektioner, kost og motion

Studiets i alt 2.539 forsøgsdeltagere er blevet tilfældigt fordelt i fire lige store grupper. De er blevet bedt om at injicere sig selv én gang ugentligt. 

Én gruppe blev udtrukket til at injicere sig med et stof uden virkning for at teste for placeboeffekt.

De tre andre grupper injicerede sig med henholdsvis 5 mg, 10 mg og 15 mg tirzepatide.

Samtlige deltagere fik også regelmæssigt vejledning i livsstilsændringer, man forbinder med vægttab - at de skulle holde sig til en kost, der havde færre kalorier og være fysisk aktive minimum 150 minutter om ugen.

Forsøgsdeltagere, der holdt sig til interventionerne, det vil sige injicerede sig ugentligt, spiste færre kalorier og var fysisk aktive, opnåede efter 72 uger disse resultater:

  • deltagere, der fik 5mg tirzepatide tabte sig i gennemsnit 16,1kg
  • deltagere, der fik 10mg tirzepatide tabte sig i gennemsnit 22,2kg
  • deltagere, der fik 15mg tirzepatide tabte sig i gennemsnit 23,6kg
  • deltagere, der fik placebo tabte sig i gennemsnit 2,4kg

Forsøgsdeltagerne vejede i gennemsnit 104,8 kg, og i gruppen, der fik den højeste dosis tirzepatide, tabte de altså omkring en femtedel af deres kropsvægt. 

Body Mass Index

Forsøgsdeltagerne havde enten et BMI på over 30, eller de havde et BMI over 27 og en vægtrelateret komplikation, for eksempel et stort taljemål. 

BMI (Body mass index) er en matematisk formel for sammenhængen mellem personers højde og vægt. Formlen anvendes til at beregne under- og overvægt.

BMI bruges bredt som et screeningsredskab, men der er stigende fokus på, at formlen ikke bør være det eneste redskab til at vurdere en persons helbred og sunde vægt. Læs mere i artiklen 'Derfor giver det ikke mening at bruge BMI som mål for sundhed'.

»Det er meget spændende resultater. De præparater, der er tilgængelige i Danmark, giver et vægttab på højst 10 procent. De vil formentlig blive udkonkurreret af de nye,« siger Jens Meldgaard Bruun fra Steno Diabetes Center Aarhus og Nationalt Center for Overvægt, hvor han er lægefaglig leder. 

Tirzepatide virker ved at efterligne hormoner i kroppen, der får en til at føle sig mæt.

Et andet lægemiddel, semaglutide, der allerede findes på det amerikanske marked og også er godkendt til det europæiske, virker på samme måde. Det er medicinalvirksomheden Novo Nordisk, der har fået godkendt og producerer lægemidlet.

Det tyder dog på, at tirzepatide er mere effektivt. Det skyldes muligvis, at mens semaglutide efterligner ét hormon, så efterligner tirzepatide hele to hormoner. 

Medicinsk behandling haler ind på kirurgien

Har man ønsket hjælp til at tabe sig, har de kirurgiske indgreb, som for eksempel gastrisk by-pass (en operation, der gør, at der er plads til mindre i mavesækken) været effektive, og de har kunnet medføre vægttab på i gennemsnit 30 procent, forklarer Jens Meldgaard Bruun.

Vægttab på baggrund af gastrisk by-pass har kunnet vedligeholdes i 20-25 år efter operationen. 

Nu ser det ud til, at den medicinske behandling haler ind på den kirurgiske. I hvert fald hvis man spørger Jens Meldgaard Bruun.

»Det mindsker afstanden mellem medicinsk og kirurgisk behandling,« siger han.

»Tirzepatide skal selvfølgelig først godkendes som lægemiddel, men når man ser på bivirkningsprofilen, har den ikke vist overraskende eller alvorlige fund. Der er en fin gennemgang af de forskellige bivirkninger, og det er primært kvalme og påvirkning af mave-tarm-funktion. De alvorlige - at dødeligheden eller risikoen for cancer er større - er der ikke,« siger Jens Meldgaard Bruun, der dog påpeger, at man stadig mangler data, der måler på langtidseffekten af midlet.

72 uger er relativt kort tid til at teste effekten af et lægemiddel, og man ved heller ikke endnu, om forsøgspersonerne holder vægten eller tager på igen.

Lektor i fysiologi Simon Cork kalder i den britiske avis the Guardian tirzepatide for en ‘gamechanger’ i behandlingen af overvægt.

Men »midlet virker kun så længe, det bliver taget,« siger Simon Cork, der arbejder ved Anglia Ruskin University i England:

»Den nuværende vejledning fra NICE (den engelske sundhedsmyndighed, red.) vedrørende semaglutide er at tage midlet i maksimum to år, og derefter vil man ikke få det tilbudt igen. Vi ved, at det med stor sandsynlighed resulterer i, at vægttabet går tilbage for mange mennesker.« 

»Det samme er sandsynligt med tirzepatide,« siger han til the Guardian.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk