Økse i fjæset: Se genskabt ansigt af kriger fra år 1361
Det var en af Valdemar Atterdags ryttere, der kostede bondekrigeren hans fortænder og højst sandsynligt hans liv.
Økse i fjæset: Se genskabt ansigt af falden kriger fra år 1361

»Blandt de mulige våben, der kunne have været brugt, virkede øksen som den mest sandsynlige,« fortæller Cícero Moraes, der er manden bag den makabre rekonstruktion, ifølge LiveScience. (Billeder: Cicero Moraes-Pen News)

»Blandt de mulige våben, der kunne have været brugt, virkede øksen som den mest sandsynlige,« fortæller Cícero Moraes, der er manden bag den makabre rekonstruktion, ifølge LiveScience. (Billeder: Cicero Moraes-Pen News)

Nogle gange er det godt at blive mindet om, at din dag kunne være værre. 

I et nyt studie har en 3D-designer rekonstrueret et ansigt ud fra en falden bondekrigers vansirede kranie

Staklens knogler blev fundet ved Visby på den svenske ø Gotland og er blevet dateret til at være fra år 1361 - det år, hvor den danske Kong Valdemar Atterdag angreb byen og slagtede en hær af utrænede og dårligt udrustede bønder, der var sat til at beskytte den.

Og her, sammen med 1.800 af sine gotlandske kampfæller, faldt han med en stor flænge, der kløvede hans mund i to.

»Det har været en massakre,« fortæller Kåre Johannessen, der er historiker, arkæolog og som har udgivet flere bøger om den danske middelalder. 

»Manden hér har levet hele sit liv som bonde, og pludselig skulle han stå ansigt til ansigt med Valdemar Atterdags topmoderne og rutinerede ryttere. De har aldrig haft en chance, og det har de formodentlig vidst,« siger han. 

Økse i fjæset: Se genskabt ansigt af falden kriger fra år 1361

Ifølge Kåre Johannesen bærer svenskerne den stadig nag. Maleriet her er fra 1882 og malet af en svensk maler. Det viser Valdemar Atterdag i Visby efter slaget, klædt i rødt - djævlens farve. Et sagn fortæller, at den danske konge stillede tre store ølkar op på torvet, som byens indbyggere skulle fylde med kostbarheder. (Billede: Valdemar Atterdag brandskattar Visby af Carl Gustaf Hellqvist, 1882 (Public Domain Mark 1.0))

Efter slaget, der var et af tidens allermest blodige, åbnede Visby sine porte, og Valdemar Atterdag brandbeskattede byen - en dyrtbetalt dummebøde, som Kåre Johannesen beskriver det.

Gotland forblev herefter en del af det danske kongerige indtil 1645.

Databaseret rekonstruktion - og gætværk 

Rekonstruktionen af ansigtet, og det dertilhørende studie, er godt lavet, mener Niels Lynnerup, der er professor på Retsmedicinsk Institut ved Københavns Universitet.

Han har selv arbejdet med genskabelsen af ansigter ud fra arkæologiske kranier - blandt andet af Sven Estridsen, der var konge i Danmark indtil omkring år 1075. 

Økse i fjæset: Se genskabt ansigt af falden kriger fra år 1361

Niels Lynnerups model af Sven Estridsen. Ansigtet er modelleret op over en model af kongens kranie på samme vis som ved bondekrigeren. (Billede: Niels Lynnerup, Bjørn Skaarup)

»Når man skal rekonstruere et ansigt, tager man som det første udgangspunkt i ansigtsskelettet og identificere de helt grundlæggende ting som køn og alder,« fortæller han til Videnskab.dk. 

»Herefter kigger man på anatomiske studier og databaser for at vurdere den gennemsnitlige bløddelstykkelse forskellige steder på ansigtsskelettet for mennesker i dette område på denne tid. Det vil sige, hvordan blandt andet deres læber, næse eller kinder så ud. Herefter ‘udfylder’ man hele ansigtet oven på ansigtsskelettet med hensyntagen til de vigtigste muskler.«

Og hertil rækker den databaserede rekonstruktion.

Økse i fjæset: Se genskabt ansigt af falden kriger fra år 1361

Rekonstruktionen kun ud fra databaserede vurderinger af, hvordan bondekrigeren har set ud. (Billede: Cicero Moraes et al.) 

»Herefter er resten mere eller mindre gætværk. Om personen har være tyk eller mager, haft mange rynker eller skæg eller personens hud-, hår- og øjenfarve, kan vi ikke sige noget om,« fortæller Niels Lynnerup.

»Man kan lade sig inspirere af eksempelvis kalkmalerier eller mønter fra denne tid for at få et indtryk af moden inden for skæg eller frisure. Men det er selvfølgelig ikke særlig præcise ledetråde.« 

Økse i fjæset: Se genskabt ansigt af falden kriger fra år 1361

Studiet konkluderer ikke, at det var øksehugget, der kostede manden hans liv, men Kåre Johannesen mener, det er temmelig sandsynligt. »Studiet har ikke resten af hans skelet med, så vi kan ikke se, om en lanse eller andet er det, der har gjort det endeligt af med ham. Men dengang var lægevidenskaben praktisk talt ikke-eksisterende, så han ville formentlig have været død af skaden på længere sigt, selvom han overlevede det umiddelbare slag,« siger Kåre Johannesen. (Grafik: Moraes et al.)

Så han har altså ikke set ud som afbilledet? 

»Muligvis ikke, men det er et kvalificeret gæt, og det, synes jeg, er helt fint. I studiet gør de også rede for usikkerhederne,« svarer Niels Lynnerup.

»Det samme kan jo også siges om Langhuset i Lejre eller vikingeskibene i Roskilde: Det er bare rekonstruktioner. Hvis alternativet er kun at udstille skeletter, så synes jeg, det er i orden.«

Bondekrigerens kranie

Bondekrigerens kranie, som rekonstruktionen har taget udgangspunkt i, blev fundet i en massegrav uden for Visby. (Billede: Gabriel Hildebrand, Historiska museet/SHM (CC BY))

Hamrer budskabet hjem 

For forskningen bidrager rekonstruktioner som disse ikke til noget, er Kåre Johannesen og Niels Lynnerup enige om. 

Men for formidlingen gør det meget. 

»Det gør historien mere nærværende for os som beskuere,« siger Kåre Johannesen. 

»Når man kan se en persons ansigt, er det meget nemmere at forstå, at fortiden ikke er en grå, fremmed masse af navnløse mennesker - men at den bestod af virkelige folk,« tilføjer han. 

Det er Niels Lynnerup enig i:

»Det viser, at middelalderen kunne være frygtelig og hamrer virkelig budskabet hjem. Det gør meget, når vi pludseligt kan se, at han var ligesom dig og mig. Og man skal heller ikke glemme, at formidling også er vigtigt for forskningen,« fortæller han.

»Stik ham her en iPhone og en cardigan, og så kunne han lige så godt være din underbo,« afslutter Kåre Johannessen.

»Det er banalt, men også vigtigt. Vi kan kun bruge historien til noget, hvis vi forstår, at historien handler om mennesker som os selv.«

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk