Skal jeg købe jodtabletter i tilfælde af et atomudslip?
Salget af jodtabletter er røget i vejret efter invasionen af Ukraine. Men er jodtabletter nødvendige her i Danmark, spørger en læser.
Jodtabletter atomkraft atomkrig stråling radioaktivt jod dosis kræft skjoldbruskkirtel

Der er ikke grund til at købe jodtabletter som dansker, siger forskere. Desuden kan jodtabletter give alvorlige bivirkninger. (Foto: Shutterstock)

Der er ikke grund til at købe jodtabletter som dansker, siger forskere. Desuden kan jodtabletter give alvorlige bivirkninger. (Foto: Shutterstock)

Ruslands invasion af Ukraine var et chok for mange. Og Putins slet skjulte trusler om atomkrig har ikke gjort situationen bedre.

Som konsekvens går mange mennesker tilsyneladende rundt og er blevet lidt urolige for radioaktiv stråling.

Matas melder om en kraftig stigning i salget af jodtabletter, som nu er udsolgt både online og i alle landets butikker, skriver BT. Også i Norge og Sverige er efterspørgslen på jodtabletter steget markant de seneste dage, ifølge norsk TV2 og Sveriges Radio.

Hos Videnskab.dk kan vi ligeledes mærke en tiltagende bevågenhed omkring atomkraft. Vores artikel fra 2017 ’Hvor langt skal man være fra en atombombe for at overleve?’ ligger blandt ugens mest læste artikler, og vores læser Christa skriver til Spørg Videnskaben:

»Jeg har set i TV-serien Chernobyl, at man skal tage jodtabletter for at modvirke skaderne fra den radioaktive stråling. Er det en god ide at købe nogle jodtabletter og have dem liggende, just in case..?«

En af vores norske læsere supplerer:

»Som nordmand har jeg været vant til, at myndighederne generelt anbefaler alle husstande at have jodtabletter tilgængelige, så især personer under 18 kan forebygge strålingsskader på skjoldbruskkirtlen og forøget risiko for kræft senere hen. Hvordan kan det være, at man ikke har den samme anbefaling om jod-beredskab i Danmark, som man har i Norge?« spørger Lin.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Skal vi danskere købe jodtabletter?

Spørg Videnskaben vil gerne komme bekymringerne i møde og hjælpe med at opklare, hvor stor strålingsfaren egentlig er i Danmark.

Vi begynder med Christas spørgsmål:

Er det en god ide at købe jodtabletter, hvis man er urolig for, at Putin skulle kunne finde på det allerværst tænkelige og udløse en atomkrig i Ukraine?

»Nej, det er der ingen som helst grund til,« lyder det fra Sven Poul Nielsen, seniorforsker emeritus, DTU MILJØ, Institut for Vand og Miljøteknologi.

Seniorforskeren, som har en fortid på Risø-instituttet, har da heller ikke selv tænkt sig at købe jodtabletter.

»Nej, for pokker, nej nej. Jodtabletter kan spille en rolle, hvis man er i nærområdet, og der slipper noget radioaktivt jod ud. Men man skal ikke være bekymret i Danmark, vi er så langt fra Ukraine. Det, der ville komme til os, ville i så fald være minimalt.«

Samme besked kommer fra Ulla Feldt-Rasmussen, professor og overlæge i endokrinologi (hormonsygdomme):

»Nej, det giver ikke nogen mening, det gør det vitterligt ikke,« erklærer hun og bekendtgør, at hun heller ikke har et hemmeligt lager af jodtabletter i sin skuffe:

»Nej, slet ikke. Folk skal ikke gå i panik. Som situationen er nu, så kan jeg slet ikke se nogen grund til det. Jeg har ingen i skuffen, og jeg vil heller ikke anbefale andre at have det,« siger Ulla Feldt-Rasmussen, der er tilknyttet Københavns Universitet.

Hvad er jod?

Jod er et grundstof og et essentielt sporstof, som er nødvendigt, for at skjoldbruskkirtlen kan lave livsvigtige hormoner.

Der kendes 24 isotoper af jod. Alle er radioaktive, bortset fra jod-127, som er den stabile isotop.

Jodtabletter indeholder stabilt jod og tages for at blokere for isotopen jod-131, der forekommer i radioaktivt nedfald.

Det er især børn, som har risiko for senere at få kræft i skjoldbruskkirtlen ved ophold i nærområdet pga. stråling. Det skyldes, at deres skjoldbruskkirtler er små, og de drikker meget (potentielt forurenet) mælk. Så det er børn, der har størst gavn af at spise jodtabletter.

Kilde: Sundhed.dk, Lex.dk, Ulla Feldt-Rasmussen & Sven Poul Nielsen

Hvorfor hjælper jodtabletter efter et radioaktivt udslip?

Ved en atomulykke kan radioaktivt jod blive spredt via luften og på den måde komme ind i kroppen gennem skjoldbruskkirtlen.

»Problemet er, at skjoldbruskkirtlen ikke skelner mellem radioaktivt jod og stabilt jod - den optager bare det, der er. Når man indånder forurenet luft og/eller indtager forurenet mad og drikke, kan det radioaktive jod derfor blive optaget og indbygget i skjoldbruskkirtlen,« forklarer Ulla Feldt-Rasmussen.

Det er så her, jodtabletterne kommer ind i billedet (hvis man er udsat for nok stråling til, at det giver mening).

Tabletterne indeholder kaliumjodid som er salt af stabilt (ikke-radioaktivt) jod, og de virker, ved at det stabile jod ’mætter’ skjoldbruskkirtlen, hvis de tages, kort tid inden man udsættes for stråling.

Dermed blokerer det ikke-radioaktive jod for, at man efterfølgende optager radioaktivt jod i skjoldbruskkirtlen.

I stedet udskilles det radioaktive jod gennem nyrerne, hvilket reducerer risikoen for at få kræft i skjoldbruskkirtlen, hvis man udsættes for stråling.

Om skjoldbruskkirtlen

Skjoldbruskkirtlen (thyreoidea) er en sommerfugleformet kirtel, som sidder fortil og nedadtil på halsen.

Skjoldbruskkirtlen skal som det eneste organ i kroppen bruge jod til at producere stofskiftehormoner.

Hvis skjoldbruskkirtlen får for lidt jod, er det et problem, men får den for meget jod, er det også et problem. Begge dele kan medføre stofskiftesygdom.

Kilde: Sundhed.dk/Ulla Feldt-Rasmussen

Kosttilskud med jod indeholder meget lidt jod

Ulla Feldt-Rasmussen indskærper dog, at et forkert indtag af jodtabletter kan være farligt og eksempelvis føre til alle mulige stofskiftesygdomme.

Desuden skal man være opmærksom på, at det kun er jodtabletter med en høj dosis jod, som kan virke forebyggende mod radioaktivt jod, forklarer hun.

»Det, som folk køber for tiden, er kosttilskud med et meget lavt jodindhold - gudskelov, var jeg lige ved at sige, for det ville være for farligt med adgang til tabletter med et stort jodindhold,« påpeger Ulla Feldt-Rasmussen.

For at sætte det i perspektiv er der i kosttilskudtabletterne cirka 75-100 mikrogram jod, mens der i højdosis-tabletterne er 50 mg = 50.000 mikrogram jod. Altså er der cirka 650 ganges forskel på dosis i lav- og højdosis-tabletterne, oplyser hun.

»Hvis den aktuelle situation skulle ændre sig, og der en dag skulle blive behov for det, kan myndighederne og Beredskabsstyrelsen igangsætte, at højdosis-jodtabletter skal uddeles til hele befolkningen. Men det er slet, slet ikke en situation, vi er i nu.«

Hvor stor risiko er der for, at Putin bruger atomvåben?

Videnskab.dk har bragt en artikel om, hvor stor risikoen reelt er for, at Putin tyer til atomvåben.

I artiklen skriver forskere, at et scenarie, hvor Putin vil tage atomvåben i brug, synes langt væk, og at krigens nuværende omfang ikke opfordrer til brug af atomvåben. Det er mere sandsynligt, at Rusland vil holde sig til konventionelle våben.

Læs mere i artiklen: Hvor stor er risikoen for, at Rusland bruger atomvåben?

Hvor stor er risikoen for radioaktivt jod i Danmark?

I tilfælde af et radioaktivt udslip i Ukraine ville langt de fleste radioaktive stoffer ramme i nærområdet, det vil sige Ukraine og nærmeste naboland - ikke Danmark, fortæller Mikkel Øberg, chef for strålingsbeskyttelse ved Dansk Dekommisionering, der bidrager til det nukleare beredskab i Danmark.

»Hvis der skulle være et udslip, skal nedfaldet først blæse til Danmark, men det bliver fortyndet undervejs. Det er som en sky, der kommer op – den bliver fortyndet og spredt for alle vinde, inden den når frem,« forklarer Mikkel Øberg, der er medicoingeniør og helsefysiker.

Et radioaktivt udslip kan med andre ord være katastrofalt i nærområdet, hvor eftervirkningerne kan få sundhedsfarlige følger i mange år. Men i områder længere væk ville den potentielle sundhedsfare drive hurtigt over.

»Mange tror, at hvis der først har været et udslip, så stråler nedfaldet på jorden i evig tid. Men det passerer altså, lidt som en stor regnsky. Det er ikke som en epidemi, hvor folk bliver syge i månedsvis,« siger Mikkel Øberg.

»Der kan falde en lille smule radioaktivt stof ned på jorden, men det forsvinder hurtigt. I nærområdet er der selvfølgelig smaskbeskidt i længere tid, men ikke langt væk.«

Et udslip udløser mange radioaktive stoffer, ikke kun jod

Et atomudslip udløser ikke kun radioaktivt jod, men også mange andre typer radioaktive stoffer, og dem virker jodtabletterne ikke imod.

Særligt tre radioaktive isotoper, der dannes ved spaltning af uran og plutonium i atomkraftværker og atomvåben, har betydning for menneskers sundhed, nemlig:

  • jod-131 (halveringstid på 8 dage – efter 8 dage er mængden altså det halve)
  • strontium-90 (halveringstid på 29 år)
  • cæsium-137 (halveringstid på 30 år)

Jod-131 og cæsium-137 er begge flygtige grundstoffer, det vil sige, at de fordamper let og derfor kan føres vidt omkring med vinden. Strontium-90 er ikke flygtigt og falder derfor ned i nærområdet, forklarer Sven Poul Nielsen.

»Så igen: På grund af afstanden til Ukraine er der ingen grund til at bekymre sig for os danskere, og det hjælper i hvert fald slet ikke at tage jodtabletter.«

Tjernobyl betød ikke noget for sundheden i Danmark

Fra Tjernobyl-ulykken i 1986 har forskerne stor viden om, hvordan og hvor langt radioaktive stoffer fra et atomudslip spreder sig.

De radioaktive stoffer fra Tjernobyl kunne tydeligt måles i Danmark, men niveauerne var alligevel ikke farlige.

»Tjernobyl spillede ingen rolle sundhedsmæssigt i Danmark. Danmark slap forholdsvis billigt på grund af vejrforholdene – det regnede ikke over Danmark, da den første sky drev hen over landet,« fortæller Sven Poul Nielsen.

Regn ville have medført mere nedfald, som det eksempelvis var tilfældet i byen Gävle nord for Stockholm, hvor folk fik besked på at holde sig indendøre. Dette var ikke situationen i Danmark, hvor livet fortsatte som før.

»Men folk var selvfølgelig opskræmte,« husker Sven Poul Nielsen.

Jodtabletter atomkraft atomkrig radioaktivt jod dosis Tjernobyl stråling Danmark

Tjernobyl kunne måles i store dele af Europa. Over 200.000 km2 - hvoraf 71% var i de tre mest ramte lande (Belarus, Rusland og Ukraine) - blev forurenet med cæsium-137, der har en halveringstid på 30 år. Jod-131 har en halveringstid på 8 dage, men blev fortyndet og havde ikke sundhedsskadelig effekt i Danmark. (Grafik: Data source: TORCH 2016, baseret på data fra EU-Kommissionen Joint Research CentreUNSCEAR, baseret på De Cort et al., 1998)

Ulla Feldt-Rasmussen minder desuden om, at situationen efter Tjernobyl var en helt anden end den aktuelle.

»Ulykken foregik ’bag jerntæppet’, og Rusland holdt det hemmeligt og sendte ingen informationer ud. Derfor blev katastrofen større, end den burde have været.«

I dag er der et stort nukleart overvågningssystem, både internationalt og i Danmark, så et radioaktivt udslip ville blive opfanget med det samme.

Vi udsættes konstant for radioaktiv stråling, helt naturligt

Selvom radioaktivitet lyder uhyggeligt og af mange forbindes med atombomber og atomudslip, er det værd at huske på, at radioaktiv stråling er noget, alle på Jorden helt naturligt og hele tiden udsættes for.

Faktisk er forekomsten af de kunstige radioaktive isotoper i luften meget lavere end de naturligt forekommende, der stammer fra baggrundsstrålingen og fra universet, har Sven Poul Nielsen tidligere skrevet i en artikel på Videnskab.dk’s Forskerzonen.

Jodtabletter atomkraft atomkrig radioaktivt jod dosis atomprøvesprængninger stråling

Atomprøvesprængning ved Bikiniatollen i 1946. Den samlede dosis til danskere fra nedfaldet siden de første atmosfæriske prøvesprængninger kan beregnes til knap 2 mSv for hele perioden fra 1950’erne til nu. Det svarer til mindre end et års baggrundsstråling og har derfor været af ubetydelig sundhedsmæssig betydning. (Kilde: Så meget radioaktivitet kan man måle i danskerne; foto: Shutterstock)

Strålingsdosis angives i en måleenhed kaldet ’sievert’. Fra naturlig radioaktivitet får en dansker i gennemsnit en dosis hvert år på 3 millisievert (mSv), hvilket ikke medfører påviselige sundhedsskader.

For at sætte det i perspektiv svarede den samlede dosis fra Tjernobyl for en dansker til knap en uges baggrundsstråling over et år. Sagt med andre ord var det altså ikke noget at bekymre sig om. Eller som Mikkel Øberg forklarer det:

»Et røntgenbillede hos tandlægen ville give mere stråling, end den enkelte dansker fik hele det første år af Tjernobyl.«

Radioaktive stoffer fra Tjernobyl

Tjernobylulykken i 1986 forøgede mængden af cæsium-137 i luften betydeligt, men ikke af strontium-90.

Dette skyldtes temperaturen ved ulykken, hvorved hovedparten af cæsium fordampede (smeltepunkt på 28 grader) i modsætning til strontium (smeltepunkt på 777 grader).

Desuden gav Fukushimaulykken i Japan i 2011 kun anledning til en mindre kortvarig forøgelse af koncentrationen af cæsium-137 i luften over Risø.

Kilde: Sven Poul Nielsen i artiklen Så meget radioaktivitet kan man måle i danskerne

Hvorfor er der forskel på Norge, Sverige og Danmark?

Men nu tilbage til vores norske læser Lins spørgsmål: Hvorfor har Danmark ikke den samme anbefaling om jod-beredskab, som man har i Norge (og Sverige)?

Det spørgsmål kan Ulla Feldt-Rasmussen svare på. Hun sidder i både den amerikanske stofskifteorganisation, American Thyroid Association, samt den europæiske pendant, European Thyroid Association, og har derfor flere gange været indblandet i at udforme beredskabsvejledninger om jodtabletter gennem årene.

Ifølge Ulla Feldt-Rasmussen skyldes den danske politik, at der ikke er nogen atomkraftværker, der ligger tæt nok på Danmark, til at det ville give mening at uddele jodtabletter.

»Dengang, vi havde Barsebäck liggende så tæt på Danmark, gav det mening at have beredskab til uddeling af jodtabletter, men ikke længere,« siger hun.

Sverige har flere atomkraftværker, og Norge har flere forsøgsreaktorer til forskning. Det kan være grunden til, at begge lande har en anden tradition omkring jodtabletter end Danmark.

Danmark har nukleart døgnberedskab

Som situationen er nu, skal vi danskere ikke være bekymrede på egne vegne for, at radioaktiv stråling fra Ukraine og Rusland kan nå hertil i en grad af betydning.

Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke jodtabletter

»I den aktuelle situation anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke, at man indtager jodtabletter i Danmark forebyggende. Her er vi på linje med myndigheder i resten af Europa, samt WHOs retninglinjer,« siger chefkonsulent Kresten Breddam i en pressemeddelelse. 

Sundhedsstyrelsen baserer vejledningen på, at der er stor afstand til de nærmeste kernekraftværker i Ukraine (mere end 900 km fra dansk område).

Skulle der ske et udslip, er fortyndingseffekten i atmosfæren så stor, at der ikke vil være en forebyggelsesgevinst ved anvendelse af jodtabletter i Danmark. Internationalt anbefales uddeling af jod kun inden for en afstand af 100-200 km fra et ulykkesramt kernekraftværk.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Skulle det allerværst tænkelige ske, har Beredskabsstyrelsen i Danmark en plan for, hvordan et eventuelt radioaktivt udslip skulle håndteres.

»Vi har et nukleart beredskab på døgnbemanding i Danmark, og i tilfælde af en reel nuklear hændelse, vil dette blive aktiveret med det samme,« siger Mikkel Øberg.

Sven Poul Nielsen er heller ikke bekymret:

»Vi ved, at de nukleare beredskaber er blevet afprøvet i historisk tid med Tjernobyl og Fukushima. Myndighedernes beredskab skal nok fungere,« siger han.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk