Er vi frie, eller er vores handlinger bestemt af fysikkens love? Hvor meget fri vilje ønsker vi egentlig?
Disse spørgsmål har optaget filosofferne i mange årtusinder - men der er stadig ikke fundet et perfekt svar.
Men det viser sig, at en karakter fra en børne-tv-serie kan give et fingerpeg.
Thomas Tog opfører sig, på trods af at han er et lokomotiv, som et menneske. Han træffer beslutninger og valg. Og han er moralsk ansvarlig: Når han gør noget forkert, bliver han straffet.
Men ser vi lidt dybere, bliver det hele ret kompliceret. Thomas Tog er en lokomotiv. Hans bevægelser er bestemt af skinnernes form, hvordan motoren virker og jernbanens ansatte. Så er hans frie vilje blot en illusion?
Fremtiden er en konsekvens af fortiden
Fysikkens love forklarer, hvordan en tidligere hændelse resulterer i en fremtidig hændelse.
Hvis jeg for eksempel sætter en kedel med vand på en kogeplade, bestemmer termodynamikkens love, at vandet vil koge på et tidspunkt i den nærmeste fremtid.
Hvis jeg ikke forstyrrer kedlen eller kogepladen, er der kun ét muligt udfald: Vandet vil begynde at koge.
Et stærkt filosofisk argument mod fri vilje hævder, at fordi vi ikke kan ændre fortiden, og fordi vi ikke kan ændre fysikkens love, kan vi heller ikke ændre fremtiden.
Det skyldes, at fremtiden blot er en konsekvens af fortiden, og fysikkens love dikterer, at fortiden vil resultere i fremtiden.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Fremtiden er ikke åben for alternativer
Fremtiden er ikke åben for alternativer.
Det gælder også for os: Vores kroppe er fysiske objekter, som består af atomer og molekyler styret af fysikkens love.
Men enhver beslutning og handling, vi tager, kan i sidste ende spores tilbage til en række betingelser ved universets begyndelse.
Vi føler måske, at vi har en fri vilje, men det er en illusion.
Det samme er tilfældet for Thomas Tog: Måske tror han, at han er fri, men hans handlinger er bestemt af udformningen af sporet og jernbanens køreplan.
Dét, han gør, er ikke åbent for alternativer. Han er trods alt en dampmaskine styret af termodynamikkens love.
Vi kan godt være moralsk ansvarlige uden at være frie
Men hvis Thomas Togs handlinger ikke er åbne for alternativer, hvorfor får han så skældud, når han gør noget forkert? Hvis han ikke er andet end en maskine, giver det så mening at tro, at han er moralsk ansvarlig?
Det ville trods alt være mærkeligt at hævde, at en kedel fortjener ros for at have kogt vandet, hvis den virkelig ikke kunne have gjort andet.
Den amerikanske filosof Harry Frankfurt har udviklet et genialt tankeeksperiment for at vise, at fremtiden ikke behøver at være åben for alternativer, for at vi kan være moralsk ansvarlige.
Forestil dig to agenter, lad os kalde dem Morder og Leder. Leder har elektroder forbundet til Morders hjerne. Hvis Morder ikke gør, hvad Leder ønsker, tænder han for elektroderne - og tvinger Morder til at adlyde.
Leder har et ønske om, at én person kaldet Offer, skal dø. Men det viser sig, at Morder faktisk også ønsker, at Offer skal dø, så hun dræber Offer, uden at Leder overhovedet behøver at gribe ind. Elektroderne forbliver slukkede.
Hvad er moralen i historien?
Selvom Morders handlinger ikke var åbne for alternativer (hvis hun besluttede sig for ikke at dræbe Offer, ville Leder have tvunget hende til at gøre det alligevel), er hun stadig ansvarlig og kan straffes som en morder.
\ Læs mere
Det lader til, at Thomas Tog er i samme situation: Når han gør ting inden for jernbaneselskabets regler, er han overladt til at gøre dem af egen vilje.
Når han ikke gør det, gribes der ind: Chaufføren, konduktøren eller den skræmmende Fat Controller. Men han bliver stadig irettesat, når det går galt. At hans handlinger ikke er åbne for alternativer, ændrer ikke noget.
Hvor meget fri vilje er ønskeligt?
Så hvad med et univers, hvor Thomas togs fremtid ikke er forudbestemt? Ville han være fri der?
Selvom vi ikke bryder os om det faktum, at vores handlinger kan være forudbestemte, er alternativet ikke meget bedre. Et univers, hvor fremtiden er fuldstændig ubestemt, hvor den er for åben for alternativer, er simpelthen for kaotisk.
Jeg har brug for at vide, at kedlen vil koge, hvis jeg stiller den på kogepladen. Et univers, hvor vandet spontant bliver til frossen appelsinjuice, er ikke et univers, hvor de fleste af os ønsker at bo.
Det samme gælder Thomas Tog. Hvis Thomas fik lov til at bevæge sig væk fra sporene, flyve ud i luften, eller hvis hans dampmaskine ikke fulgte termodynamikkens love, ville hans univers ikke fungere.
Thomas Tog-karakteren fanger vores intuition om fri vilje.
Vi har brug for valg og moralsk ansvar, men vi ønsker ikke, at vores handlinger skal være fuldstændig uforudbestemte. Vi ønsker, at vores frie vilje skal ligge et sted mellem fuld determinisme og fuldstændig tilfældighed.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Læs mere
