Du er sikkert stødt på billeder og videoer på de sociale medier, der ser ud som en blanding af fotografier og computergenereret grafik.
En del af dem er helt ude i hampen (for eksempel Shrimp Jesus), mens andre ser fine nok ud ved første øjekast (som den lille pige med hundehvalpen i en båd midt i oversvømmelsen efter den dødbringende orkan Helene i Florida).
Begge dele er eksempler på såkaldt 'AI slop', som er AI-genereret spam-indhold af lav til middelmådig kvalitet som video, billeder, lyd, tekst eller en blanding - og ofte helt uden hensyntagen til nogen som helst form for troværdighed eller nøjagtighed.
AI slop er hurtigt, nemt og billigt at producere, og producenterne lægger typisk indholdet ud på de sociale medier for at udnytte den digitale opmærksomhedsøkonomi på bekostning af bedre og mere nyttigt indhold.
Mængden af AI slop er steget de seneste år, og som ordet 'slop' antyder, kommer det sjældent internetbrugerne til gode. ('Slop' kan oversættes til pladder, meningsløs snak, fejlagtig holdning eller påstand, red.).
AI-slop findes i mange former
I juli 2025 lavede The Guardian en analyse af, hvordan AI slop overtager YouTube's hurtigst voksende kanaler.
Journalisterne fandt, at 9 ud af de 100 hurtigst voksende kanaler indeholdt AI-genereret indhold som zombie-fodbold og katte-sæbeoperaer.
Lytter du til Spotify? Så vær skeptisk over for det nye band The Velvet Sundown, som dukkede op med en opdigtet baggrundshistorie og musik, der mest af alt lyder som en kopi. Det hele er AI-genereret.
Ofte er AI slop lige præcis godt nok til at fange og fastholde folks opmærksomhed, så skaberne kan tjene penge på platforme, der aflønner visninger og streaming.
Den nemme adgang til AI-værktøjer gør det muligt at producere artikler af tvivlsom og ringe kvalitet.
Et andet eksempel på AI-slop på Facebook. Ved første øjekast kan man godt blive snydt til at tro, at der er tale om en ægte video:
Skaderne ved AI slop
Det amerikanske online science fiction- og fantasy-magasin Clarkesworld, som betaler brugerne for at skrive og indsende historier, blev midlertidigt tvunget til at stoppe med at modtage nye bidrag i 2024 som følge af en strøm af AI-genereret tekst.
Og det sker mange steder: Selv Wikipedia kæmper med AI-genereret indhold af lav kvalitet, som belaster hele deres fællesskabsbaserede moderationssystem.
Hvis det ikke lykkes at fjerne det AI-genererede indhold, risikerer vi at miste en vigtig informationskilde.
Kan sprede misinformation og skade ægte kunstnere
AI-slop sniger sig også ind i vores mediefeed. Under orkanen Helene brugte modstandere af præsident Joe Biden AI-genererede billeder af et barn med en hundehvalp som 'bevis' på dårlig krisehåndtering.
Selv når vi kan se, at indholdet er AI-genereret, kan det stadig bruges til at sprede misinformation – især hvis vi kun lige kaster et hurtigt blik.
AI slop skader også kunstnere, både økonomisk og arbejdsmæssigt, og skubber ægte indholdsskabere ud.
Algoritmerne, der styrer sociale medier, skelner ofte ikke mellem AI-genereret indhold af lav kvalitet og rigtigt indhold, og det kan betyde, at hele grupper af kreative kunstnere mister deres levebrød.
Marker AI-slop som skadeligt indhold
Hvis du støder på skadeligt eller problematisk indhold, kan du ofte markere det. På en del platforme kan du tilføje en note for at give kontekst. Du kan også forsøge at rapportere skadeligt indhold.
Så udover at vi nu skal være på vagt over for deepfakes og falske konti, bidrager AI også til en strøm af 'pladder', der forurener vores medielandskab.
Men hey, vi har da i det mindste et smart navn for det...
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
