Had ved første blik: Hvorfor er der folk, man ikke kan fordrage?

Har du nogensinde hadet nogen ved første blik?

Som i, at den følelse, der instinktivt rammer dig, det øjeblik du får øje på personen, var helt igennem negativ?

Du kan ikke helt sætte fingeren på, hvorfor du egentlig har det sådan, men du kan absolut ikke fordrage vedkommende.

Hvis du nogensinde har haft det sådan, er du ikke alene.

Vores læser Inger har sendt en e-mail til Spørg Videnskaben:

»Der er en mand på mit arbejde, som jeg bare ikke kan tåle synet af, og jeg synes, han er det mest utiltalende menneske, jeg længe har mødt. Men jeg kender ikke manden, så jeg synes, det er underligt, at jeg kan have så dybfølt afsky for ham,« skriver Inger.

»Det er heller ikke, fordi jeg generelt går og synes, andre mennesker er ubehagelige, det er faktisk bare ham her. Er der måske noget med kemiske reaktioner mennesker imellem, som kan gøre, at vi bare frastødes af mennesker, selvom vi ikke kender dem?,« spørger hun.

Det er en rigtig god undren, som vi gerne vil hjælpe med at få svar på.

Det skal vise sig ikke at være helt nemt, for der er mange mulige svar spørgsmålet, og derfor har vi spurgt både biologien og psykologien til råds.

Find en kop kaffe, og sæt dig til rette, mens vi forsøger at guide dig igennem eksperternes vigtigste pointer om det menneskelige sind.

Bare rolig – det er helt naturligt

Vi er hurtige til at dømme andre. Sådan virkelig hurtige.

Faktisk tager det os ikke mere end 100 millisekunder, før vi har dannet os et indtryk af en person – alene ud fra dennes udseende.

Dette gælder ikke kun, når vi hårdt og brutalt afviser andre intetanende singler på diverse dating-apps ved at swipe til venstre. Vi mennesker er generelt lynhurtige til at vurdere, om personen over for os er ubehagelig eller omsorgsfuld.

Uanset om vi har ret i vores bedømmelse eller ej, er mekanismen faktisk en ganske fornuftig strategi ud fra et evolutionært synspunkt. I hvert fald hvis man spørger Jill Byrnit, der er ph.d. i evolutionspsykologi og ekspert i adfærdspsykologi.

»Det er desværre sådan, både for mennesker og andre dyr, at dem, vi ikke kender, de kan være dejlige, men de kan også gøre ting mod os, som vi ikke er interesserede i,« fortæller Jill Byrnit.

»Derfor er der ikke noget evolutionært vundet i, at man kan lide alle. «

Fra naturens side vil der altid være nogen, vi instinktivt ikke kan lide. Spørgsmålet er bare: Hvorfor?

Vi dømmer andre på baggrund af ansigtstræk

Vi vender tilbage til evolutionen senere i artiklen. Først begynder vi lige med at kaste et blik på nogle af de psykologiske mekanismer, der kan tænkes at spille ind, når vi mennesker dømmer andre, ene og alene baseret på deres udseende.

Her på Videnskab.dk har vi tidligere skrevet om et studie af profilbilleder, der viste, at vi dømmer andres personlighed ud fra personens ansigtstræk.

Artiklen fortsætter efter afstemningsboksen

Ifølge studiet er munden afgørende for, om vi finder et andet menneske tillidsvækkende.

Jo bredere og mere smilende, des mere tillidsvækkende er personen. Til gengæld kan et smalt, markeret og maskulint ansigt give én indtryk af, at personen er dominerende.

Førstehåndsindtrykket varer ved

Vores læser Inger kan altså godt have dannet sig et indtryk af kollegaens personlighed uden overhovedet at have talt med ham.

»Vi er utroligt hurtige til at dømme andre, uden egentlig at have tilstrækkelig information om dem,« bekræfter James Giles, der er ekstern lektor i psykologi på Roskilde Universitet og filosofi på Cambridge University, og som har skrevet bogen 'Seksuel tiltrækning - tillokkelsens psykologi'.

Og når vi først har dannet os en holdning om en person, har vi tendens til stædigt at holde fast i den opfattelse, fortæller James Giles.

Tre psykologiske mekanismer kan forklare vores opfattelser

James Giles fremhæver tre psykologiske mekanismer, der kan have indflydelse på, hvordan vi opfatter andre:

• Du føler, du kender en person – uden at du gør
  Som skrevet ovenfor kan det være, at du lynhurtigt har dannet dig et indtryk af en persons personlighed ud fra meget lidt information. For eksempel hvordan vedkommende går, taler eller ser ud.
• Personen passer på en stereotyp, du ikke kan lide
  Det kan være, du for eksempel har en fordom om nogen på personens alder eller nogen, der går klædt som vedkommende, og at du derfor automatisk retter disse følelser imod personen.
• Personen minder dig om en anden
  Det kan være, at personen klør sig i håret på samme måde som din eksmand. Det er ikke sikkert, du er bevidst om det, men denne adfærd gør, at du automatisk ikke kan lide personen.

Personen minder dig om en anden

Lad os lige blive ved den sidste teori om, at en person kan minde os om en anden.

For én ting er at dømme andre ud fra, hvordan nogen ser ud. En anden ting er denne stærke følelse af afsky, som vores læser beskriver.

Ifølge Jesper Dammeyer, der er lektor på Institut for Psykologi under Københavns Universitet, er der måske tale om en form for trigger.

»Det kan være, at personen, som skriver, har haft en oplevelse tidligere, som hun måske har glemt, og som bliver reaktiveret ved at se denne anden person,« foreslår Jesper Dammeyer.

Vi mennesker bærer nemlig rundt på en lang række erfaringer, som vi bringer med os ind i nye relationer. Disse stærke, følelsesmæssige oplevelser, typisk fra personer som har stået os nær, kan blive ’reaktiveret’, når vi møder en ny person.

»Derfor sker der nogle gange det, at der er en person, som trigger os. Altså aktiverer nogle følelser, der kobler sig til tidligere oplevelser,« forklarer han.

Jesper Dammeyer mener altså i lighed med James Giles, at reaktionen kan skyldes, at man ubevidst forbinder personen med noget, man tidligere har oplevet.

Hvis man er bevidst om, at personen minder én om noget andet, vil det ikke udvikle sig til den samme følelsesmæssige reaktion, siger Jesper Dammeyer, som kommer med nogle råd til, hvad man kan gøre for at håndtere irrationelle negative følelser over for andre, i boksen under artiklen.

Personen er dig – og du kan ikke lide dig selv

Inden for psykologien er der desuden en anden teori, som vi endnu ikke har været inde på, men som kan forklare, at der er nogle mennesker, vi ikke kan lide.

Denne forklaring er dog lidt mere ærgerlig, den falder nemlig tilbage på én selv.

Det kan ifølge James Giles være, at man møder et andet menneske, som får nogle negative følelser frem i én, og som, man synes, er dum, træls eller ligefrem frastødende.

Sandheden er bare, at det ikke nødvendigvis har så meget med den anden person at gøre:

»Det handler om, at man projicerer det, man ikke kan lide ved sig selv, over på en anden,« fortæller James Giles.

På samme måde, som vi tiltrækkes af det, vi kender, kan genkendeligheden ifølge James Giles også være det, der irriterer os. I hvert fald hvis vi bliver mindet om os selv.

Der er altså tale om en forsvarsmekanisme, hvor vi beskylder den anden for noget, vi selv gør – helt ubevidst.

»Det er nemmere at skubbe det over på en anden end at have disse følelser om sig selv,« fortæller James Giles. »Det er svært at hade et andet menneske, hvis man er tilfreds med sig selv. Det, man ikke kan lide i andre, er tit det, man ikke kan lide ved sig selv.«

Evolutionær forklaring: Det er rent instinkt

Som lovet vender vi tilbage til evolutionen. For måske er det slet ikke nødvendigt at dykke helt ned i sindet for at finde svar. Det kan være, at svaret ligger lige for: Det er et dyrisk instinkt.

Inden for biologien er der forskere, som mener, at vi typisk forelsker os i nogen, der komplementerer vores gener, eller som har en anden bakteriesammensætning end os selv.

Men hov, nu taler vi jo om tiltrækning, og der blev jo spurgt til det modsatte?

Der er skrevet utroligt meget om kærlighed og tiltrækning, men ikke nær så meget om alt det andet. Derfor vender forskerne hele tiden tilbage til kærligheden, når de skal forsøge at forklare de mekanismer, der spiller ind her.

»Sandheden er, at der ikke er én stor forkromet forklaring,« slår Jill Byrnit fast.

»Det er svært at svare på, hvorfor der er nogen, du instinktivt føler, du svinger med, og nogen, du ikke gør.«

Her på Videnskab.dk har vi tidligere skrevet om abe-arten mandrillen, som bliver tiltrukket af en partner, der er et genetisk match.

Det er ikke helt klart, hvordan mandrilhunner er i stand til at finde frem til hanner, der komplementerer deres gener. En teori er dog, at det skyldes duftstoffer, som de ikke er bevidste om.

»Kemiske sammensætninger kan komme til udtryk på forskellig vis, men meget ofte er det dufte, der er det afgørende,« fortæller Jill Byrnit.

Mage søger mage: Vi forelsker os i dem, der er ligesom os selv

Når det handler om os mennesker, bliver vi ofte tiltrukket af nogen, der har den samme familiebaggrund som os selv, fortæller Jill Byrnit.

Det vil sige, at vi – selv uden at kende personens baggrund – instinktivt opfanger, at deres barndom har været ligesom vores egen.

Det vil sige, at hvis man selv har en tryg familiebase, vil man typisk blive tiltrukket af andre, som også har en tryg familiebase – og omvendt.

Hvordan vi kan se på et andet menneske, om deres opvækst har været den samme som vores, ved man ikke.

En teori er, at vi kan aflæse det i deres kropssprog, ansigtsudtryk eller måske deres måde at begå sig socialt, fortæller hun.

Tusind tak for spørgsmålet!

Der er altså flere mulige forklaringer på, hvorfor man kan have det sådan med et menneske, som man slet ikke kender. Vi siger tak for det gode spørgsmål, og vi håber, at Inger er blevet lidt klogere på sit spørgsmål – det er vi.

Der er selvfølgelig en T-shirt på vej til hende som tak for det interessante spørgsmål.

Derudover vil vi gerne sige tak til James Giles, Jill Byrnit og Jesper Dammeyer for deres hjælp.

Hvis du brænder inde med et spørgsmål af den ene eller den anden slags, så tøv ikke med at tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.