Eksistensen af menneskelige feromoner er et omdiskuteret emne blandt forskere - men nu konkluderer et kinesisk forsøg, at ikke nok med at feromoner mellem mennesker eksisterer, de former også vores opfattelse af, hvor sexede andre er.
Det kinesiske forsøg viser, at en heteroseksuel mand genkender duften af en kvinde, mens en homoseksuel mand genkender andre mænds duft. Dette betyder, at mennesker kan lugte sig frem til det andet køn, men kun hvis personen, de snuser efter, er en potentiel partner. Kineserne mener, at denne kommunikation sker via feromoner.
»Vores resultater støtter kraftigt eksistensen af menneskelige feromoner,« siger studiets leder og professor Wen Zhou fra Chinese Academy of Sciences i Beijing.
»Det mest banebrydende ved vores resultater er, at de viser, at kemiske signaler modulerer vores sociale opfattelse. Dette sker ubevidst.«
Studiet er udgivet i Current Biology.
Mænds feromoner sidder i sæden og armhulen
Professor Wen Zhou forklarer, at forskerne testede effekten af to typer af steroider - androstadienone og estratetraenol - som tidligere, i andre studier, er blevet identificeret som feromoner.
Teorien er, at feromoner er signalstoffer, som mennesker afgiver med det formål at påvirke andre mennesker. De lugter ikke af noget i sig selv, og derfor opfatter vi dem ikke bevidst dvs. som en konkret duft. Disse bittesmå signalstoffer taler direkte til den ubevidste del af vores hjerne.
Mænd frigør feromonet androstadienone, mens kvinder frigør estratetraenol. Tidligere studier har vist, at androstadienone findes i mandens sæd og armhulesved, mens det kvindelige steroid estratetraenol findes i kvindens tis.
Vi snuser os frem til en potentiel partner
Forsøgspersonerne bestod af 24 heteroseksuelle mænd, 24 heteroseksuelle kvinder, 24 homoseksuelle mænd og 24 biseksuelle eller lesbiske kvinder. I alt deltog 96 personer.
Forsøgspersonerne blev hver især vist en gående, digitalt modificeret, kønsneutral person. Derefter blev effekten af en ordentlig dosis feromon under næsen undersøgt ved brug af spørgeskemaer.
Resultatet viste, at når forskerne fik heteroseksuelle mænd til at dufte til estratetraenol, opfattede de den gående kønsneutrale figur som meget feminin. Kvinderne, derimod, reagererede på det mandlige feromon, androstadienone, ved at vurdere den kønsneutrale person som mere maskulin.
Homoseksuelle mænd opførte sig præcis som kvinderne, mens resultaterne for lesbiske og biseksuelle kvinder var midt imellem.
Dette beviser, at vores opfattelse af andre til dels bliver formet af usynlige signalstoffer, som vi ganske ubevidst opfatter gennem lugtesansen, mener de kinesiske forskere.
»De to menneskelige steroider kommunikerer oplysninger om det modsatte køn, og seksuel orientering er en vigtig faktor for, hvordan modtageren opfatter signalet,« fortæller professor Wen Zhou.
Den gående kønsneutrale person, som blev brugt i forsøget, kan ses i videoen ovenover.
Det vomero-nasale-hvad-for-noget organ?
Det kinesiske forsøg viser, at der sker mere kommunikation mellem mennesker, end hvad der er synligt for øjet, men de ved stadig ikke præcis, hvad der foregår. Hvordan registrerer vi for eksempel disse flygtige signalstoffer?
Hjerneforskeren Troels Kjær fra Roskilde Sygehus og Københavns Universitet er en af de få i Danmark, som ved noget om menneskelige feromoner. Videnskab.dk har talt med ham i forsøget på at forstå den tilsyneladende usynlige kommunikation.
Han fortæller, at teorien er, at der findes et organ i næsen, som kaldes det vomero-nasale organ. Efter sigende er det dette organ, som opfatter feromonerne.
Øre-næse-halslæger har fundet et område på slimhinden i næsen, som kunne være dette organ, men man har ikke fundet de nerveceller, som skulle forbinde dette organ med hjernen.
Grunden til, at det er svært at konkludere endeligt, hvorvidt organet rent faktisk er menneskets feromon-detektor er, at nervefibrene er bittesmå og derfor enormt svære at få øje på.
Feromoner får kvinder til at svinge i takt
Mens andre forskere tvivler, er Troels Kjær sikker på, at feromoner mellem mennesker eksisterer, både på grundlaget af tidligere forskning, men også fordi kommunikationsformen er så udbredt blandt dyr, at den også må foregå mellem mennesker.
Det mest banebrydende ved vores resultater er, at de viser at kemiske signaler modulerer vores sociale opfattelse. Dette sker ubevidst
Professor Wen Zhou
»Der er helt sikkert noget om, at vi lader os påvirke af mere, end vi tror. Jeg tror bestemt, at feromoner spiller en stor rolle i den ubevidste kommunikation. Et tydeligt tegn på eksistensen af feromoner er, når kvinders menstruationer begynder at svinge i takt, når de bor sammen,« siger hjerneforskeren.
Han fortæller, at den synkroniserede menstruation er styret af feromoner.
»Nogle kvinder er 'fører-køer', som de andre kvinders menstruation retter sig ind efter,« fortæller han. Førerkoens feromoner bestemmer, hvilken cyklus de andre kvinders menstruation skal følge.
Læs mere om dette fænomen i vores tidligere artikel om, hvorfor kvinder får menstruation samtidig eller i den videnskabelige artikel udgivet i Nature.
Der er sex i luften
Normalt forbindes sved og tis ikke med noget sexet, men ikke desto mindre så er disse væsker ganske feromon-holdige, skriver det kinesiske studie. Ifølge Troels Kjær indeholder skede-sekret også feromoner.
Feromon-udskillelse er, ifølge Troels Kjær, både knyttet til vores biologi og opførsel. Kvinder, som ikke barberer sig forneden »har en helt måtte at opbevare feromoner i,« siger han, mens hos de kvinder, som er glatbarberede, siver sved og sekret ned i trusserne og finder ikke på samme måde vej til mandens næse.
Når vi ændrer vores opførsel, så piller vi tilsyneladende ved vores biologi. Troels Kjær mener da også, at de kinesiske forskningresultaterne lyder troværdige. Han fortæller, at flere studier peger på, at feromoner guider os i at finde en partner. Så måske er det tid til at skrue ned for bruseren og sprøjte mindre med deodoranten, så vi bedre kan følge vores naturlige sex-detektor - næsen.
