Vi kender det alle sammen – det der med, at der er nogle, vi straks klikker med, får lyst til at lære bedre at kende og måske endda blive kærester med.
Men hvad er det egentlig, der afgør, om vi bliver tiltrukket af andre mennesker?
Det spørgsmål har Videnskab.dk's Ungepanel stillet, og redaktionen har sendt det videre til tre forskere, der svarer fra hvert deres fagområde:
Psykologi ser på, hvordan psykologiske og mellemmenneskelige/sociale processer påvirker vores adfærd, tanker og følelser.
Neurobiologi beskriver, hvordan hjernen påvirkes, når vi møder nogen, vi finder attraktive. Der kan være andre mekanismer på spil, når det drejer sig om at vedligeholde et forhold.
Sociologi ser på samfundets regler og strukturer: Hvilke muligheder har vi? Hvilke normer styrer, hvad vi synes er attraktivt?
I denne artikel får du ikke én sandhed, men derimod nogle forklaringer på nogle af de mange parametre, der er med til at afgøre, hvorfor vi bliver tiltrukket af dem, vi gør.
Nedenfor kan du læse de tre forskeres svar.
\ Serie: Ung kærlighed
Nære relationer er noget af det vigtigste for et langt og godt liv. Men hvordan ser de egentlig ud blandt unge i dag?
Internationale undersøgelser viser, at unge har mindre sex og færre – og kortere – parforhold end tidligere. Vi undersøger, om det samme gælder i Danmark, og hvorfor kærligheden måske har fået sværere vilkår.
For hvordan påvirker sociale medier vores syn på kærlighed, sex og intimitet? Gør de det sværere at finde ro, nærhed og tillid – eller åbner de nye måder at mødes på?
I en ny serie dykker vi ned i unges kærlighedsliv: fra datingkultur og 'situationships' til drømme om familieliv, mental sundhed og følelsen af at være forbundet – eller alene.
Psykologen: Tiltrækning opstår, når vi føler os set og accepteret
Af Hanne Nørr Fentz, aut. psykolog, ph.d, i klinisk psykologi, Forskningenhed for par og familier, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
Set fra et psykologisk perspektiv er tiltrækning tæt forbundet med følelsesmæssige erfaringer og oplevelsen af tryghed i relationer. Mennesker er grundlæggende sociale væsener, og fra fødslen er vi afhængige af at knytte os til andre for at overleve. Den måde, vi tidligt lærer, at nærhed, omsorg og opmærksomhed gives på, former vores forventninger til kærlighed senere i livet.
I mødet med et menneske, man er ved at lære at kende, opstår og uddybes tiltrækning gennem et gensidigt positivt samspil. Et centralt psykologisk begreb er responsivitet: oplevelsen af, at den anden lytter, forstår og reagerer hensigtsmæssigt på det, man viser eller fortæller.
Når et menneske deler personlige og ofte sårbare tanker eller følelser og bliver mødt med interesse, accept og omsorg, opstår der en følelse af følelsesmæssig kontakt. Det er her, intimiteten begynder at vokse.
Derfor bliver vi ofte tiltrukket af mennesker, der får os til at føle os trygge, set og værdsat, for eksempel gennem øjenkontakt, opmærksomhed og det at blive taget alvorligt. Tiltrækning handler altså ikke kun om udseende, særlige egenskaber eller sociale faktorer, men i høj grad om, hvordan vi har det i den andens nærvær.
Samtidig tiltrækkes vi oftere af mennesker, der ligner os selv i værdier, livssyn og måde at være i relationer på, sandsynligvis fordi de opleves som mere genkendelige.
Forskelle kan virke spændende i starten, men over tid kan netop forskelle i behov for nærhed, struktur eller personlig frihed føre til konflikter og udfordre relationen. Skal kærligheden holde på den lange bane, kræver det, at vi aktivt vælger at holde interessen, accepten og omsorgen - særligt for hinandens forskelligheder - ved lige. Kærlighed handler derfor både om forelskelse og om, hvordan to mennesker følelsesmæssigt kan mødes og fungere sammen over tid.
Neurobiologen: Hjernen foretager en ultrahurtig vurdering
Af professor Gitte Moos Knudsen, Neurocentret Righospitalet og Københavns Universitet
Ansigter har en meget stor påvirkning på hjernen, givetvis fordi det er vigtigt meget hurtigt at vurdere, om det er en venligtsindet person, der står foran dig – eller om det kan være en fjende.
Denne vurdering foretager hjernen ultrahurtigt, hurtigere end at man når at registrere det bevidst. Et ansigt, man kender, eller som forekommer familiært (det vil sige minder om den gruppe af mennesker du har tæt omkring dig og stoler på), vil alt andet lige have større chancer for at blive opfattet som attraktivt.
Når hjernen registrerer en attraktiv person, aktiveres hjernens belønningssystem. Visse ansigtstræk går på tværs af kulturer igen som attraktive, det er især symmetriske ansigtstræk og et smilende ansigt.
En lidt langsommere proces opstår, når man begynder at lære hinanden nærmere at kende, og forhold som personlighed og præferencer kommer til udtryk.
Fra hjernescanningsundersøgelser ved vi, at når der er et godt match i mødet, begynder der at opstå synkron (altså koordineret) aktivitet i de to hjerner. I den romantiske tiltrækning begynder hjernen langsomt derefter at integrere den anden person i sin selvforståelse, det vil sige, at forholdet forbindes med identitet og tilknytning.
Forhold som kropslugt (færomoner) og hormoner som oxytocin over længere tid medvirker også til at føle attraktion og kærlighed – eller det modsatte. Usikkerhed (for eksempel længere tids adskillelse) kan intensivere romantisk fokus, fordi belønningssystemet arbejder stærkere under uforudsigelighed. Derfor kan romantisk tiltrækning ofte føles stærkere i tidlige, uafklarede faser.
Sociologen: Vi bliver påvirket af samfundet
Af Poul Poder, lektor, Sociologisk Institut, Københavns Universitet
Når vi taler om tiltrækning, tænker mange på kemi, følelser og udseende. Men sociologien ser det anderledes: Tiltrækning handler ikke kun om personlige præferencer – det er også et socialt fænomen.
Vores valg af partner påvirkes af de rammer, vi lever i, og de normer, vi er opdraget med. Kort sagt: Det handler ikke kun om, hvem vi synes er søde, men også om hvem vi overhovedet møder.
De vigtigste sociologiske mekanismer:
- Vi vælger ofte nogen, der ligner os (homogami)
Samme uddannelse, social klasse, kultur eller religion. Det gør livet nemmere og mindsker konflikter. - Normer og idealer
Samfundet fortæller os, hvad der er ’pænt’ eller ’attraktivt’ – for eksempel skønhedsidealer og kønsroller. - Hvor vi mødes
Skoler, arbejdspladser og sociale medier bestemmer, hvem vi overhovedet kommer i kontakt med. - Sociale skel
Mange parforhold opstår inden for samme økonomiske og sociale gruppe. - Medier og kultur
Film, serier og sociale medier påvirker vores idé om kærlighed. - Status og ressourcer
Nogle relationer handler også om prestige og økonomisk sikkerhed.
Cirka 60 procent af danske par har samme uddannelsesniveau – blandt højtuddannede er det op mod 70 procent. De fleste par deler også indkomstniveau og social baggrund.
Etnisk og religiøs lighed er mindre udbredt, men stadig tydelig i nogle grupper.
Eksempler på par
Mange møder kærester i gymnasiet, fordi man har samme alder, uddannelsesniveau og sociale rammer – det er et klassisk eksempel på homogami (altså at man vælger nogen, der ligner sig selv).
Man kan også forestille sig, et TikTok-par: To influencere med samme interesser for mode og content creation finder sammen. De deler livsstil og sociale netværk, hvilket gør forholdet stærkt.
Et tredje eksempel er – lidt karikeret - at en person fra en større by, som har fokus på karriere, møder en fra landet, der drømmer om et stille liv. I starten er det spændende, men forskelle i livsstil og fremtidsplaner kan skabe problemer.
Kærlighed er altså ikke kun magi
Vi elsker idéen om ’kærlighed ved første blik’ og mystisk kemi. Men sociologien viser, at kærlighed ikke kun er et uforklarligt mirakel – det er også formet af samfundets strukturer, normer og muligheder.
Hvem vi møder, og hvem vi ender med at elske, afhænger ofte af uddannelse, social baggrund, kultur og de steder, vi færdes.
Det betyder ikke, at følelser ikke er vigtige. Men de opstår oftest i rammer, som samfundet har sat. Kærlighed er altså både følelser og sociale mønstre.
