I december 2020 går to gamle venner og amatør-arkæologer en tur med detektor på en mark i Jelling.
Lidet vidste de, at de med fundene fra denne tur skrev Danmarkshistorie – og gav os den sværeste opgave, vi nogensinde har stået overfor som henholdsvis runolog og sprogekspert.
Vindelev-skatten, som fundet er blevet kaldt, er med sine 800 gram ægte guld en af de største guldskatte, der er fundet herhjemme i nyere tid.
Den fascinerer ikke alene i kraft af det røde oldtidsguld, men også på grund af de brakteater – altså guldmedaljoner – med runer, som er fundet i skatten.
De skriver nemlig Danmarkshistorie.
100 år ældre end det hidtil tidligste fund
To af brakteaterne har nogle meget lange indskrifter, hvori navnet på asernes øverste gud, Odin, optræder.
Brakteaterne er dateret til 400-tallet og er dermed de ældste eksempler på guden Odins navn i hele verden – i hvert fald for nu.
Den hidtil ældste indskrift, hvor guden Odin optræder, er fra det sydtyske område.
Ved et stort gravfelt ved Nordendorf fandt man gudens navn ridset på bagsiden af et dragtspænde, der dateres til anden halvdel af 500-tallet.
I Danmark skal vi frem til første halvdel af 700-tallet, altså på tærsklen til vikingetiden, før vi har Odins navn repræsenteret på et stykke af et menneskekranium fra Ribe. Her påkaldes Odin som den ene af tre guder, der skal hjælpe ejeren af amuletten af med sygdom.
Odin navn er en kendt runeindskrift fra hele verden og findes blandt andet i en række kontinentale og oldengelske skriftlige kilder, eksempelvis ’Langobardernes ophav’, ’Sächsisches Taufgelöbnis’ (det oldsaksiske dåbsløfte) og ’Nigon Wyrta Galdor’ (De ni urters formel).
I denne artikel vil vi fortælle om, hvorfor Vindelev-skatten er helt unik, og hvorfor runeindskrifterne på de gamle brakteater har udgjort en af de sværeste opgaver for os.
Hængesmykker af guld
Udgravninger foretaget af Vejlemuseerne viste, at der i det område, hvor skatten blev fundet, havde ligget en gård bestående af flere langhuse og hegn.
Skatten har altså formodentlig tilhørt den lokale stormand eller konge, som har gravet den ned inde i huset eller i nærheden af huset.
I 400- og 500-tallet brugte rige stormænd eller småkonger hængesmykker af guld for at vise deres status og rigdom frem.
Motivet på disse hængesmykker, kaldet brakteater, var inspireret af de romerske kejsermedaljoner. Mange brakteater viser en mandsperson set i profil, eventuelt i selskab med et firbenet dyr, som formentlig er en hest.
Er det Odin?
\ Mere end 1.000 brakteater i Nordeuropa
- Der er fundet mere end 1.000 brakteater i hele Nordeuropa, og mere end 200 med indskrifter
- Langt de fleste runeindskrifter på brakteater giver ikke sproglig mening
- Runerne er typisk 2-3 mm høje, og der er ikke meget plads at skrive på
- Indskrifterne består for det meste af korte, hellige ord, eller også er de forvanskede eller forvrængede kopier af en indskrift, som engang har givet mening, men som er gået tabt
Kilder: Lisbeth Imer og Krister Vasshus
I mange år har forskere diskuteret, om de afbildede personer på brakteaterne er guden Odin, eller om det er konger, fyrster eller stormænd.
Runeindskrifterne på Vindelev-brakteaterne tyder mest på det sidstnævnte.
Måske blev brakteater givet væk til vigtige alliancer. Saxo Grammaticus skriver om sagnkongen Frode, at han havde en halskæde af guld, der kunne bruges som belønning.
Denne kæde var sammensat af forskellige led, som vekslede med billeder af konger. Sådanne kæder med brakteater er fundet flere steder i Danmark.
Lang runeindskrift med navnet Odin
En af brakteaterne fra Vindelev er helt særlig og meget værdifuld for forskningen.
Den har en lang runeindskrift, som er særdeles velformet, og som giver sproglig mening.
Indskriften løber i en cirkel rundt om brakteatens motiv, som viser ansigtet af en konge set i profil og med en flot frisure. Foran ansigtet er et svastika og en halvcirkel ‒ de symboliserer måske solen og månen.
Under ansigtet står et firbenet dyr, formentlig en hest, med markeret seletøj og et eller andet stikkende ud af munden. Hestens øre peger ind mod kongens åbne mund.

Udvisket og skrevet ud i en køre
Selvom runerne er meget velformede og umiddelbart lette at læse, har vi problemer med at forstå teksten.
Det skyldes for det første, at brakteaten er meget slidt, så runerne på væsentlige steder er næsten helt væk. For det andet er indskriften skrevet ud i én køre.
Det vil sige, at der ikke er noget ophold mellem ordene, og der er heller ikke nogen tegn, som viser, hvor det ene ord slutter, og det næste begynder.
Dertil kommer, at sproget på brakteaten er mere end 1.500 år gammelt.
På sporet af en jæger
Den første del af brakteatens tekst er især vanskelig, fordi der dels er ord, vi ikke kender fra andre kilder, dels ord som ikke synes at passe med sproghistoriens udviklinger.
Indskriften indledes muligvis med ordet hostiōz, som kan betyde ’offerdyr’ (i flertal). Det er i så fald et latinsk låneord, hvilket ville betyde, at man har lånt ordet hostia fra latin og indlejret det i det urnordiske sprog.
I den efterfølgende lange sekvens gemmer sig formentlig en erklæring om, at nogen hjælper en jagt eller en jæger.
Vi møder måske også et person- eller kaldenavn Jaga, som endda kan have været opfattet som et ordspil med verbet ’at jage’.
En konges medaljon?
Den sidste del af indskriften er vi mest sikre på. Der står iz Wōd[a]nas weraz, som kan oversættes med ’han er Odins mand’.
Men hvem er så denne Odins mand? Det må være den jæger, som måske har haft (kalde)navnet Jaga.
Og hvem er så jægeren eller Jaga?
Vi ved, at Saxo kalder billederne på brakteater for konger, og vi ved, at brakteaterne efterligner romerske kejserafbildninger.
Vi må altså tolke indskriften som en præsentation af den afbildede person, som er kongen.
Kongen bliver omtalt som Odins mand, hvilket viser til hans guddommelige legitimitet, og måske også fortæller os, at han er samfundets øverste kultleder.

Endnu en Odin-indskrift i Vindelev
Den lange indskrift ser ud til at være kopieret på en af de andre brakteater, men i en meget dårligere udført gengivelse.
Denne brakteat viser også en konge set fra siden med flot frisure over en hest med øret pegende ind mod kongens mund.
Foran ansigtet er de samme symboler som på den første brakteat og i tillæg tre prikker, som måske symboliserer stjernerne.
Indskriften løber i en cirkel rundt om motivet, og nogle af tegnene er helt klart runer, mens andre bare ligner eller er udviskede lange streger.
Det ser ud til, at den, der har lavet indskriften i matricen, ikke helt har forstået teksten, men har kopieret tegnenes udseende, så godt som det lod sig gøre.
\ Sådan laves en brakteat
Man har en tynd, cirkulær guldplade (bractea), og ved siden af har man et stempel (en matrice), som er lavet i et hårdere materiale, for eksempel bronze.
I dette stempel er motivet og indskriften skåret – det vil sige, at man kan lave et utal af brakteater med det samme stempel, eller i det mindste indtil stemplet går i stykker.
Så den brakteat med den dårligt udførte indskrift fra Vindelev er lavet med samme stempel som en brakteat fra Bolbro = de er tvillinger – mens Odin-brakteaten bare ligner – en fætter, lavet med et andet stempel.
Findes der mon en hellig tekst med samme mening?
Meningen med indskriften har helt klart været den samme som på den første brakteat, men der er en detalje, som gør, at den ikke kan tolkes som en direkte kopi af den første:
Navnet Odin er nemlig stavet på en anden måde, og desuden ser det ud til, at skriveren har byttet om på to runer. Hvor han egentlig ville skrive woþanas, har han skrevet þowa(nas).
De to runer, som står for lydene /w/ og /þ/, er næsten ens, hvilket gør dem lette at forveksle – især, når runerne kun er 2 mm høje.
Det vil altså sige, at der engang har eksisteret en helt tredje indskrift med det samme indhold som på de to brakteater.
Det må have været en meget vigtig og måske hellig tekst, som mange har været interesserede i at kopiere.
Der kunne være mange gode grunde til som konge at lade sig opfylde af Odins kraft og magiske evner.

\ Læs mere
Løsningen på en gammel gåde
Den lange og fuldendte indskrift på brakteaten fra Vindelev er nøglen til en række uløste gåder i jernalderen.
Den viser, at Odin er en meget gammel guddom, som var kendt allerede i 400-tallet, og at brakteaternes billeder snarere skal tolkes som konger end som guden selv.
Og så er den nøglen til at forstå, hvordan ulæselige brakteatindskrifter oprindelig har givet mening.
En pudsig detalje er også, at brakteaten med den dårligt udførte tekst fra Vindelev har en stempel-identisk tvilling fra Bolbro i udkanten af Odense, lavet med den samme matrice.
Bolbro-brakteaten blev fundet i 1852 og har siden da været i Nationalmuseets samlinger.
Der har altså været en ældgammel Odin-indskrift i Nationalmuseets udstillinger i de sidste 170 år ‒ men det var der ingen, der vidste, før Vindelev-skatten blev fundet.
Lisbeth M. Imer og Krister S. K. Vasshus publicerer en videnskabelig artikel om runebrakteaterne fra Vindelev i det internationale tidsskrift NOWELE (North-Western European Language Evolution), som udkommer i april-maj 2023.
Vindelev-skatten kan ses i Nationalmuseets danefæ-udstilling ’Jagten på danmarkshistorien’ resten af 2023. Bolbro-brakteaten er en del af den faste udstilling på Nationalmuseet.