Gud oser af sex i Det Gamle Testamente
Få opskriften på den forførende røgelsesblanding, som Gud selv brugte ifølge 2. Mosebog, og læs om, hvordan den gammeltestamentlige Gud beskrives som en alfahan med masser af sexappeal.
Adams skabelse Gud Michelangelo maleri Det Sixtinske Kapel 1511 kunstværk

'Adams Skabelse' af Michelangelo, maleri fra 1511. Her ser vi Gud som maskulin alfahan. (Illustration: Michelangelo, Det Sixtinske Kapel)

 

Dyre parfumer og eksotiske dufte spiller en vigtig rolle i særligt to typer af tekster i Det Gamle Testamente.

Historien kort
  • De erotiske tekster og de kultiske tekster er traditionelt blevet behandlet som to helt adskilte områder i Det Gamle Testamente.
  • Men blandt andet duftene, der beskrives meget sanseligt i testamentes forskellige skrifter, fortæller måske en anden historie.
  • Vi risikerer at gå glip af vigtig nuance i den gammeltestamentlige tempelkult, hvis vi insisterer på at holde Jahve og sex adskilt, mener forsker.

Den ene gruppe tekster handler om erotik og det sorgløse og luksuriøse liv i kongepaladser og frodige haver. Det er for eksempel tekster som Højsangen, Esters Bog og dele af Ordsprogenes Bog og Salmernes Bog.

Den anden gruppe tekster handler om tempelkulten og om de ritualer, der udføres der. Dem finder man man især i Anden og Tredje Mosebog.

Traditionelt har man behandlet de to grupper af tekster som to helt adskilte områder i Det Gamle Testamente, men de erotiske tekster kan lære os meget om gudsbilledet i de kultiske tekster.

Du kan læse mere om historien bag Det Gamle Testamente under artiklen. Her kan du også finde en litteraturliste over artikler og bøger, der handler om 'bibelerotik'.

Forførende velduft skaber sexet stemning

Velduft og erotik er nært forbundet i Det Gamle Testamente. Det ser man et eksempel på i Ordsprogenes Bog 7, hvor en uimodståeligt fristende kvinde forsøger at forføre en ung mand og lokke ham med sig hjem i seng.

Den hellige salvingsolie

De møbler og ting, der står i templet, skal ‘helliges’, før de kan anvendes i kultens ritualer. Til det formål fremstilles en særlig olie, den hellige salvingsolie:

Olien fremstilles af stakte (Styrax officinalis, Lægestyraks), kanel, kassia, der også er en form for kanel, kalmus, en velduftende græsart og olivenolie

Kilde: 2 Mos. 30, 23-24

Hun fortæller ham, hvordan hun har redt sin seng med fornemt og farvestrålende egyptisk sengelinned, som hun har stænket med kostbare duftstoffer: myrra, aloe og kanel.

Myrra er en velduftende gummiharpiks, der kan anvendes i parfume, salve og i røgelse. Aloe er et parfumestof, der udvindes af en træart, der stammer fra Nordindien (sandsynligvis Aquilaria agallocha), og kanel er den krydret duftende inderste bark fra træet Cinnamomum verum.

Det, der er kendetegnende for disse og andre parfumestoffer i Det Gamle Testamente, såsom stakte (Styrax officinalis, Lægestyraks), den velduftende græsart kalmus og den kostbare nardus, der udvindes af planten Nardastachys jatamansi, er, at de er luksuriøse importvarer, der kommer langvejs fra, og at de dufter himmelsk, og så er de ofte med i tekster, hvor sensualitet og erotik er i centrum.

Dyre dufte bruges simpelthen til at skabe en sexet stemning i Det Gamle Testamente.

Dante Gabriel Rosetti The beloved højsangen sensualitet Bibelen Tate Gallery

'The beloved' af Dante Gabriel Rosetti fra 1865. Rosetti var blandt andet inspireret af det gammeltestamentlige skrift Højsangen, der skildrer sanselig og erotisk kærlighed mellem mennesker. (Kreditering: Tate Gallery)

Diskrete hentydninger til bryllupsnat

I Højsangen, der er et erotisk digt, hvor to elskende skiftes til at længes og lede efter hinanden, beskriver manden sin elskede som en frodig have, der dufter af henna, nardus, kalmus, kanel, alle slags røgelsestræer, myrra, aloe og de fineste balsamstoffer (4,12-14).

Men det er ikke kun kvinder, der får sexappeal gennem velduft i Det Gamle Testamente. Det gør mændene også. I det efterfølgende kapitel i Højsangen beskrives mandens kinder som et balsambed, hvor der vokser vellugtende urter, og hans læber er som liljer, der drypper af flydende myrra (5,13).

I Salme 45, der handler om kongens bryllup, og som er fuld af mere eller mindre diskrete hentydninger til kongeparrets bryllupsnat, dufter kongen, der i øvrigt siges at være den ‘smukkeste blandt mennesker’, af myrra, aloe og kassia.

Duftblandingen er muligvis den samme

Opskrift på den hellige røgelsesblanding

I 2 Mosebog 30, 34-35 får vi opskriften på Jahves egen røgelsesblanding.

Den består af ren røgelse, som også kaldes virak, stakte (Styrax officinalis, Lægestyraks), galban-gummi (harpiks fra Ferula gummosa) og mollusk-olie.

Det vides ikke præcis, hvad mollusk-olie består af, men den kommer formodentlig fra dyreriget og ikke fra planteriget.

Det er olie fra en musling eller havsnegl eller måske endda fra en blæksprutte.

I de tekster, der handler om tempelkultens ritualer, møder vi parfumestoffer og velduft i forbindelse med den hellige salvingsolie, der skal bruges til at indvie de præster, der arbejder i helligdommen, og de genstande og møbler, der står inde i templet, og i forbindelse med Guds egen røgelsesblanding, der bliver brugt til de daglige røgelsesofre i templet.

Røgelsen og salvingsolien består af de samme luksuriøse og eksotiske ingredienser, som vi kender fra de erotiske tekster, men ifølge Anden Mosebog 30 må Guds egen røgelsesblanding og særlige olie kun anvendes i tempelkultens ritualer.

Hvis man fremstiller netop denne røgelsesblanding eller velduftende olie til andet end kultiske formål, skal man straffes med døden. Det er der sådan set ikke noget usædvanligt i.

Det hører med til den måde, man tænker på tempelkulten i Det gamle Testamente, at de ting og personer, der er helliget templet, i hvert fald i et vist omfang, er utilgængelige for den ikke-kultiske verden.

Men det giver os også et praj om, at der ikke er synderlig stor forskel på templets særlige olie og røgelse og på de parfumer, der bruges uden for templet.

Det, der gør den hellige salvingsolie og den hellige røgelse til noget særligt, er den kontekst, de bliver brugt i, og ikke deres duft.

Er Jahve single eller frustreret ægtemand?

Hvis sandheden skal frem, er teksten om røgelsesblandingen og salvingsolien i Anden Mosebog 30 ikke den passage i Det Gamle Testamente, der har fået mest opmærksomhed i bibelforskningen.

Men i det omfang forskere i Det Gamle Testamente kommenterer på teksten, sker det altid med en antagelse af, at velduften i kulten og velduften i erotikken bør behandles som to helt adskilte kategorier.

Tempelkulten har med Gud eller Jahve, som han hedder i Det Gamle Testamente, og det hellige at gøre, og de erotiske tekster hører til i den almindelige verden, og selvom de ikke handler om helt almindelige mennesker, men oftest om konger og dronninger, beskriver de en virkelighed, der er noget 'andet' end templet.

Der er på en måde ikke noget at sige til, at man tænker i disse baner, for Jahves seksualitet fylder generelt ikke så meget i Det Gamle Testamente.

I modsætning til andre nærorientalske guder fra oldtiden er Jahve single, og hans sexliv omtales derfor kun billedligt i den såkaldte ægteskabsmetafor (se for eksempel Ezekiels Bog 16 og 23), hvor Jahve er den frustrerede ægtemand i et mildt sagt mislykket parforhold med sit udvalgte folk, Israel.

Jahve som maskulin majestæt

Men jeg tror, vi går glip af en vigtig nuance i den gammeltestamentlige tempelkult, hvis vi insisterer på at holde Jahve og sex adskilt.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Ligesom velduften understreger kongens maskuline potens og sexappeal i Salme 45, er helligdommens eksotiske parfumestoffer med til at understrege, at templet er den majestætiske og maskuline Jahves fornemme bolig.

Ligesom alle andre nærorientalske guder i oldtiden er Jahve den øverste himmelske konge (se for eksempel anden Samuelsbog 8 og Samlernes Bog 47).

Han bor i en rigt udsmykket helligdom, dekoreret med guld, fornemme tekstiler og udskåret træ (se især 2 Mosebog 25-40 og 1 Kongebog 6-8), og helligdommen dufter fortryllende og forførende af røgelse og parfumeret olie, der er en gudekonge værdig.

Velduften i kulten fortæller os ikke noget andet end velduften i de erotiske tekster.

Velduften formidler det samme indtryk af sensualitet og sexappeal, men i de kultiske tekster er det specifikt Jahves sexappeal det drejer sig om, og den er vigtig at understrege, fordi den er en essentiel del af Jahve som overvældende maskuline majestæt.

 

Det Gamle Testamente

Bibelen består af to dele, Det Gamle og Det Nye Testamente. Det Gamle Testamente blev skrevet først. Vi ved ikke præcis hvornår, men teksterne i Det Gamle Testamente blev formodentlig til i oldtidens Palæstina i midten af det første årtusinde f. Kr., dvs. fra omkring år 600 og nogle hundrede år frem.

Forfatterne til Det Gamle Testamente tilbad en gud ved navn Jahve. Vi ved heller ikke helt præcist, hvorfor de skrev deres tekster, men det lader til, at Jahvereligionen var midt i en rivende udvikling, og at de gammeltestamentlige tekster var en del af den proces.

Gudeparret Jahve og Ashera

I begyndelsen var Jahvereligionen en helt almindelig mellemøstlig oldtidsreligion med et gudepar, Jahve og Ashera, samt en masse andre guder, og en tempelkult, hvor der blev ofret til alle guderne.

Men forfatterne til Det Gamle Testamente ville noget andet. De ville kun have én gud, nemlig Jahve, og i det hele taget ville de have, at folk skulle dyrke Jahve på deres måde.

Det er i grove træk det, Det Gamle Testamente ’handler’ om. Det fortæller historien om, hvordan Gud, Jahve, skabte verden og udvalgte sig sit eget særlige folk, Israel.

Israelitterne viser, hvad man ikke skal gøre

Resten af fortællingen handler om Jahve og Israels historie sammen, i medgang og modgang. Israel bliver straffet hårdt og ofte, fordi israelitterne ikke er særlig gode til at gøre, hvad Jahve - og forfatterne til Det Gamle Testamente – vil have.

På den måde går israelitterne foran med det dårlige eksempel og lærer læseren, hvad man ikke skal gøre, og hvor galt det kan gå.

Det Gamle Testamente består både af fortællende tekster, poetiske tekster og lovtekster, og de giver alle sammen på hver deres måde et bud på, hvordan man bedst forholder sig til Gud, og hvem der tilhører Guds udvalgte folk, Israel.

Vil du læse mere bibelerotik?

Et par eksempler på forskere, der mener, at det erotiske og det kultiske er to adskilte sfærer i Det Gamle Testamente:

Deborah Green, The Aroma of Righteousness: Scent and Seduction in Rabbinic Life and Literature, se især side 64-115.

Hans Jørgen Lundager Jensen, Jensen, Den fortœrende ild: Strukturelle analyser af narrative og rituelle tekster i Det Gamle Testamente, se især side 297-298.

Kjeld Nielsen, Incense in Ancient Israel, Leiden: Brill, 1980, se især side 68-100.

Anne Katrine de Hemmer Gudme, artiklen 'A Pleasing Odour for Yahweh: The Smell of Sacrifices on Mount Gerizim and in the Hebrew Bible' udkommer i bogen Sensual Religion: Religion and the Five Senses i 2018. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.