Gud havde oprindeligt en kone

»Vi, der forsker i Det Gamle Testamente, ved jo godt, at Gud har en fortid. Den religion, som er beskrevet i disse tekster, kommer et sted fra,« siger Anne Katrine de Hemmer Gudme, som er professor ved Det Teologiske Fakultet på Universitetet i Oslo.

Det hele begynder i en meget turbulent region i Mellemøsten, som begynder med, at et folk mister sit land.

Før kunne folk gå til templerne, hvor de kunne se og lære om guderne, og hvordan de skulle tilbede dem. Men da de ikke længere havde adgang til templerne, blev teksterne vigtigere, nærmest en slags brugsanvisning.

»Hellige tekster bliver centrale i religionen, men det gik ikke hurtigt,« siger Anne Katrine de Hemmer Gudme.

To sårbare kongeriger

For snart 3.000 år siden lå to små kongeriger, hvor Israel og Palæstina ligger i dag. De var hverken store eller vigtige, men havde en god beliggenhed på en vigtig handelsrute, som gjorde, at andre riger konstant var ude efter dem. De blev belejret og erobret.

I år 722 før vores tidsregning falder Israel, det ene rige. 130 år senere falder Juda, det andet. Folket flygter.

Disse folk havde flere guder, som de tilbad og ofrede til i deres templer. Jahve var en af ​​dem. I dag kaldes han Gud, men hverken han eller de andre guder beskyttede deres folk mod deres fjender.

»Disse mennesker stod midt i et nationalt, kollektivt traume. De havde oplevet et totalt nederlag. Så begynder de at producere tekster til det, der senere bliver til Det Gamle Testamente. Det var en form for krisebearbejdning,« siger Anne Katrine de Hemmer Gudme.

Beholder og forfremmer Jahve

De beholder deres gud, Jahve, selvom han ikke beskyttede dem mod okkupation og eksil. Måske var det deres skyld? Måske var de ikke gode nok til at tilbede?

»Men så ændrer man på religionen. Tidligere havde man flere guder, hvoraf Jahve var én af ​​dem. Nu bliver han den vigtigste,« siger Anne Katrine de Hemmer Gudme.

Det var kun nogle få lærde, der kunne skrive dengang.

»Så det er i denne elite, vi finder forfatterne til Det Gamle Testamente. Det er ikke usædvanligt, at overklassen stiller betingelserne,« siger Anne Katrine de Hemmer Gudme.

Budskabet var, at Jahve fremover var den eneste gud, de skulle tilbede, og derfor bruger de meget plads i deres skrifter på at advare mod de andre guder.

Troede på andre guder

»I begyndelsen var det mere monolatri end monoteisme,« siger Anne Katrine de Hemmer Gudme.

Monolatri betyder, at forfatterne af Det Gamle Testamente anerkendte flere andre guders eksistens, men at kun én gud tilbedes, nemlig Jahve.

»I løbet af de næste århundrederne går de over til troen på, at der kun er én gud, Jahve eller Gud, som vi kalder ham i dag,« siger Anne Katrine de Hemmer Gudme.

Jahve var én ud af ​​flere guder, så er han den eneste gud, og de andre guder bliver forkastet og erklæret magtesløse.

»De forsvinder kun langsomt, fordi mange egentlig var tilfredse med dem og stadig tilbad dem. De gad ikke høre på nogle vrede mænd, der sagde, at Jahve var den eneste gud,« fortæller Anne Katrine de Hemmer Gudme.

Ashera var én af ​​de guder, som forfatterne af Det Gamle Testamente advarer imod.

Jahve og hans Ashera

»Den måde, Asherah bliver behandlet på i skrifterne, er dybt fascinerende. Hun bliver bagtalt og nedgjort. Hun bliver knyttet til en syrisk gud og ikke nævnt i forbindelse med Jahve,« siger Anne Katrine de Hemmer Gudme.

Men Asherah var tættere på Jahve, end forfatterne af Det Gamle Testamente ville indrømme. Ligesom andre bibelforskere mener Anne Katrine de Hemmer Gudme, at hun kan have været Jahves hustru.

»Der er fundet indskrifter fra dengang, som placerer Ashera side om side med Jahve, at hun er 'Jahves Ashera',« siger Anne Katrine de Hemmer Gudme.

Ikke mange inskriptioner peger på Ashera og Jahve som par, men de er dog fundet flere steder i området.

En inskription er fra Sinai i Egypten, se billedet nedenfor. Et andet fund blev gjort i Jerusalem. På et skår fra en krukke står to guddommelige figurer tæt sammen. Forskerne tror, ​​at det er Jahve og Asherah.

Hidsig propaganda mod Ashera

I tillæg til inskriptioner er der fundet mange små kvindefigurer i keramik. De fleste forskere er enige om, at det er Ashera.

»Vi ved ikke så meget om Ashera. Hun bliver ofte knyttet til kærlighed, lidenskab og krig, men det er ikke sikkert, at det rent faktisk var hendes ansvarsområder,« siger Anne Katrine de Hemmer Gudme.

Forfatterne af Det Gamle Testamente er aktive i deres propaganda mod Ashera. De sidestiller hende med en kendt skurk, afguden Ba'al. De opmuntrer folk til at ødelægge symboler af Ashera.

»Nej, sådan skal I gøre med dem: Deres altre skal I rive ned, deres stenstøtter skal I knuse, deres Ashera-pæle skal I hugge om, deres gudebilleder skal I brænde.« (5 Mosebog, kapitel 7, vers 5)

»De er meget opsatte på at fortælle folk, at de ikke skal tilbede Ashera, også kaldet himlens dronning. Det havde ikke været nødvendigt, hvis de ikke troede, hun eksisterede,« siger Anne Katrine de Hemmer Gudme.

Taber terræn over tid

Folk protesterer. De vil ikke opgive gudinden: »Nej, vi vil gøre alt det, vi har lovet: tænde offerild for Himmeldronningen og udgyde drikofre for hende, sådan som vi og vores fædre, vores konger og stormænd gjorde i Judas byer og i Jerusalems gader. Dengang kunne vi spise os mætte; det gik os godt, og vi kendte ikke til ulykke. « (Jeremias, kapitel 44, vers 18).

For efter at de holdt op med at tilbede gudinden, har de manglet alt. Krig og sult tager livet af dem.

Men tiden går. Teksterne bliver flere, og eksistensen af ​​andre guder bliver nedtonet. Nu lægger forfatterne mere vægt på, at Jahve er den eneste gud, der findes. Og han får flere og flere følgere.

»Visse hændelser gør teksterne endnu vigtigere, som at romerne ødelagde templet i Jerusalem omkring år 70. Så fik skrifterne absolut autoritet,« siger Anne Katrine de Hemmer Gudme.

Det lykkedes altså for Jahve-tilbederne.

Vinder frem i tre religioner

»Mange andre religioner har også haft skriftsamlinger, men de tekster, der bliver til Det Gamle Testamente, har haft en enestående historie ved at blive overleveret gennem århundreder,« siger Anne Katrine de Hemmer Gudme, som fortsætter:

»De bliver til hellige tekster i jødedommen. De bliver samlet op af de første kristne. Og de optræder som fortællinger i Koranen.«

Cato Gulaker er studieleder og lektor ved Ansgar Højskole, som hører under Missionskirken i Norge.

Han bekræfter, at det er almindeligt anerkendt i den videnskabelige tilgang til Bibelen, at Guds identitet ændrede sig, da skrift blev vigtigere end land under tiden med eksil.

»I den sene bronzealder var Jahve en lokal stormgud. Kort sagt blev mange små guder lagt sammen til den store gud,« siger han.

Men i visse kristne kredse er det ikke så populært.

Bølgerne går højt blandt studerende

»Der er jo nogle, som foretrækker, det ikke er sådan, og som forsøger at udfordre denne viden, siger Cato Gulaker.

Guds fortid er ikke almindeligt kendt. Heller ikke hos de studerende, som begynder på Ansgar Højskole i Norge for at læse teologi.

»Så møder barnetroen, som er en letvægter, det tunge videnskabelige studie af Det Gamle Testamentes tekster.«

Eleverne skal igennem en modningsproces, siger Cato Gulaker.

Nogle af de studerende finder denne proces mere vanskelig end andre, men undervisningen fokuserer på de bibelske tekster.

»Det handler ikke om teori eller arkæologi. Vi holder os tæt til de bibelske tekster. De studerende lærer hebraisk og græsk og om, hvad der er gået tabt i oversættelserne. Så må de selv tage stilling,« siger Cato Gulaker.

Han fortæller, at bølgerne ofte går højt, når de studerende gennemgår, hvordan Gud ændrede sig i løbet af de 1.000 år, Det Gamle Testamente blev skrevet ned.

»Går ikke an i kirken«

»Det Gamle Testamente indeholder både fortællinger om Gud, der bliver jaloux, irriteret og går aftenture, og fortællinger, hvor Gud er alvidende og almægtig,« forklarer Cato Gulaker.

Han præciserer, at de lægger vægt på, at det er teksterne om Gud, der udvikler sig over tid, altså hvad folk har tænkt og skrevet om ham.

»Gud selv er ikke tilgængelig som et forskningsobjekt,« siger Cato Gulaker.

De fleste studerende ender med et mindre firkantet syn på Bibelen og mere viden om, hvad teksterne rent faktisk siger.

»De står ikke desto mindre tilbage med, at de gamle skrifter stadig har noget at sige til os i dag,« siger Cato Gulaker.

Men du kommer ikke til at høre præsten tale om Guds fortid eller den småirriterede gud.

»Meget af det går ikke an i søndagsgudstjenesten. Men jeg underviser om det i bibeltimer for folk, der gerne vil vide mere,« siger Cato Gulaker.

Dygtig gud eller dygtige hjælpere?

Så spørgsmålet er, om Jahve vandt over Asherah og de andre guder, fordi han var en stærkere gud, eller fordi han havde dygtigere folk på sin side?

»Det kommer an på, om man ser på det her historisk eller religiøst. Jahve fik sit eget reklamebureau og tekstforfattere. Han blev støttet af folk, der havde magt i samfundet, og som formåede at rekruttere flere,« siger Anne Katrine de Hemmer Gudme.

Hun tror, ​​hun ved, hvad forfatterne af Det Gamle Testamente ville svare:

»De ville svare begge dele: Vi har den bedste gud, og den bedste gud har os, som er de bedste tilbedere,« siger Anne Katrine de Hemmer Gudme.

Men det kunne være endt meget anderledes.

»Det var ikke givet, at Jahve ville overleve de andre guder, men af og til fører tilfældigheder og lidt held til begivenheder, der ændrer verden,« slutter Anne Katrine de Hemmer Gudme.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.