Snart kan det blive langt mere simpelt for læsere af Videnskab.dk at afkode, hvor meget man skal stole på en historie om et nyt forskningsresultat om vores helbred, eller hvordan vi kurerer sygdomme og lidelser.
Det multinationale selskab Google har netop meddelt, at det har valgt at støtte Videnskab.dk’s ide om et troværdighedsbarometer.
Tanken er, at barometret i fremtiden skal være del af artikler om sundhedsforskning på Videnskab.dk.
Bliver det en succes, kan barometret senere bliver bredt ud til at omfatte andre dele af videnskab og meget gerne andre nyhedsmedier i Danmark og internationalt.
Behov for bedre journalistik om sundhed
»Vi synes, der er et behov for, at kvaliteten af journalistikken om sundhedsvidenskab øges. Tit bliver forskningsresultater gjort til sensationer, som ikke matcher den videnskab, der ligger til grund, blandt andet fordi det kan være svært for forudsætningsløse læsere og journalister at afkode budskaber i videnskab eller pressemeddelelser fra universiteter,« siger Peter Hyldgård, udviklingschef på Videnskab.dk.
»Gennem 10 år har vi arbejdet intenst med videnskabsjournalistik og udviklet en masse gode værktøjer på Videnskab.dk. Nu er det blevet tid til at dele dem med andre og få feedback på dem, så vi alle sammen kan lave bedre journalistik,« tilføjer Peter Hyldgård.
Hvad skal troværdighedsbarometret vise?
Grundtanken er, at troværdighedsbarometret skal tage hensyn til en række forskellige elementer i en ny undersøgelse. Det kunne for eksempel omfatte:
- hvor mange mennesker, der er undersøgt
- hvordan undersøgelsen er lavet
- hvor meget forskeren bag tidligere har udgivet på området
- hvor forskningen er udgivet
- hvordan studiet er finansieret
Intet ligger endeligt fast endnu. Det mere detaljerede arbejde med troværdighedsbarometret går i gang umiddelbart efter nytår.
Men der er for længst lavet en masse forarbejde, både på Videnskab.dk og hos samarbejdspartneren IT-Universitetet, hvor studerende med forskning i ryggen både har udviklet testversioner og afprøvet dem på gymnasieelever.
Hædret allerede i idefasen
Troværdighedsbarometret blev for nylig kåret til årets ide af en jury bestående af blandt andre repræsentanter fra virksomheder, der kiggede på projekter fra IT-Universitets specialiseringslinje i Communication Design.
Og nu har arbejdet altså også udløst støtte fra Google på 50.000 euro – over 350.000 danske kroner.
»Studerende på IT-Universitetet løser hele tiden opgaver for virksomheder for at gøre forskningen nyttig, men jeg må sige, at det er sjældent, at det er så vellykket som det her. Det er virkelig unikt, at et projekt fra undervisningen i den grad er lykkes med både at gribe fat i en problemstilling, som er meget vigtig for samfundet, og samtidig udvikle en løsning, som er interessant for så stor en aktør som Google,« siger Anders Sundnes Løvlie, lektor og leder af Communication Design ved IT-Universitetet.
Sundhedsjournalistik i krise
Troværdighedsbarometret lander midt i en tid, hvor sundhedsjournalistik er under heftig beskydning.
Det vælter ud med nogle gange tvivlsomme nyheder om, hvordan vi lever det optimale liv, om så historierne kommer fra universiteter, andre forskningsinstitutioner eller mennesker uden videnskabelig autoritet.
Alene i de seneste måneder har været en række eksempler:
- Stor debat efter et indlæg i Politiken, hvor bloggeren Ninka – af Politiken kaldt »sundhedsekspert« - fortalte, at ny kost kurerede hendes søn for autisme, og at videnskab er en autoritet at udfordre.
- Videnskab.dk har hen over efteråret skrevet en række artikler om et studie fra Københavns Universitet, som blev oversolgt i en pressemeddelelse.
- På det seneste har der været så mange overskrifter om nye fund – for eksempel at p-piller og blodtrykssænkende medicin giver kræft – at læger nu råber vagt i gevær for at få bremset de store sensationshistorier.
Det store fokus på problemet fik for nylig chefredaktør på Mandag Morgen, Lisbeth Knudsen, til at efterlyse fælles etiske regler for god sundhedsjournalistik i de »professionelle medier«.
Forskning og journalistik skal være gennemsigtig
Videnskab.dk's arbejde med troværdighedsbarometret startede dog længe før den nuværende debat om underlødige sundhedsnyheder, alternative fakta og fake news.
»Vi har især i de seneste år været optagede af, hvordan vi i højere grad synliggør, hvilken kvalitet forskningen har, for det er jo ikke sådan, at al forskning er lige god. Vores journalister eller redaktører tager stilling undervejs, men det kan være svært for almindelige mennesker at afkode. Troværdighedsbarometret kan gøre det hele mere gennemskueligt,« siger Peter Hyldgård.
Troværdighedsbarometret hviler i sig selv på forskning via IT-Universitetet, men Videnskab.dk har også fået tilsagn fra forskere ved blandt andet Københavns Universitet om at være en del af udviklingen og testfasen.
Håbet er, at andre medier, både herhjemme og med tiden i udlandet, vil lade sig inspirere af de nye, velfunderede mål.
Måske det endda kunne ende med at blive et online-værktøj, man kunne installere i sin browser, så man hurtigt kunne få afkodet videnskab, når man støder på det enten på Facebook eller på andre medier.
Professor: Godt, men med faldgruber
Videnskab.dk har forhørt sig hos medieforskere for at få en fornemmelse af, om, de tror, det vil kunne skabe bedre sundhedsjournalistik.
Meldingerne er umiddelbart lidt blandede.
Troværdighedsbarometret vækker en vis begejstring hos professor Anker Brink Lund, der mener, det er godt, at der bliver gjort noget ved problemer med troværdighed og oversalg af forskningsresultater.
Det ville især være positivt, hvis det kan have en opdragende effekt på journalister, som skriver om forskning, siger han. Men han ser en række mulige faldgruber:
- Troværdighed i sundhedsjournalistik handler tit om andet end selve forskningen. Det handler mere om, hvordan videnskaben bliver udlagt i medierne, og den del vil barometret ikke favne.
- Meget debat om forskning opstår, fordi forskere enten fortolker forskelligt, eller at de har valgt at undersøge noget, men udeladt noget andet. Hvis man for eksempel skal putte en undersøgelse af alternativ medicin ind i et troværdighedsbarometer, »skabt ud fra klassiske biovidenskabelige værdier«, misser man måske effekter, som er svære at indfange, for eksempel placeboeffekten, som også kan være vigtig, påpeger Anker Brink Lund.
- Et troværdighedsbarometer kan skabe falsk tryghed. Det kan være, at et studie enten bliver blåstemplet, selvom det er uholdbart, eller omvendt, at en forsker bliver hængt til tørre, selvom vedkommende har gjort et godt stykke arbejde.
»Videnskab.dk risikerer at køre ind på øretævernes holdeplads, for I pådrager jer sådan set et ansvar for at sige, om forskning er troværdigt eller ej. Min grundholdning er, at det er vigtigt at gøre noget, men at man skal tænke sig godt om, før man på den måde påtager sig bevisbyrden,« siger Anker Brink Lund, professor, dr.phil. på Department of Business and Politics ved CBS.
\ »Brug karakterskalaen«
Anker Brink Lund mener, at et endeligt mål for troværdighed skal være meget let at afkode og ikke indeholde for mange detaljer.
Han foreslår at bruge 12-karakterskalaen, som mange kender i forvejen.
Hvad synes du? Fortæl os gerne din mening i kommentarfeltet et stykke under denne artikel eller på vores profil på Twitter eller Facebook.
Vil alt blive leverpostej?
Filip Wallberg fra Syddansk Universitet giver opbakning til ideen om et troværdighedsbarometer, så længe det visuelt er let at afkode, er flot præsenteret og samtidig udstråler troværdighed.
Han har ligesom Anker Brink Lund også sine forbehold. En udfordring kan især være, at forskning meget sjældent er et gennembrud til for eksempel en karakter på 10 ud af 10, og hvis forskning omvendt er virkelig dårlig, ville Videnskab.dk nok sjældent skrive om den.
Derfor vil et troværdighedsbarometer på Videnskab.dk tit angive en karakter i den brede midte og på den måde blive lidt leverpostej, forudser Filiip Wallberg.
»Og derfor tror jeg også, den almindelige læser vil være ligeglad med barometret. Skriver I om noget, er det troværdigt, og så vil et barometer næppe gøre nogen forskel hos de fleste.«
»Til gengæld kunne et troværdighedsbarometer måske være godt til brug i undervisning, hvor man kan bruge det til at tale kildekritik, fake news, forskning og alt muligt andet. Men det handler i sidste ende om, hvordan ideen bliver eksekveret, så den ikke fremstår som ligegyldig,« mener Filip Wallberg, journalistisk lektor på Center for Journalistik ved Syddansk Universitet.
Hvad synes du?
Støtten fra Googles Digital News Initiative skal bruges til at udvikle en prototype af troværdighedsbarometret. Planen er, at prototypen skal testes på Videnskab.dk til foråret.
Hvis du har ideer til, hvad troværdighedsbarometret bør omfatte, eller hvordan den endelige præsentation bør ser ud, er du meget velkommen til at skrive i kommentarfeltet længere nede eller sende en mail til redaktion@videnskab.dk.
Du kan også lægge vejen forbi vores profiler på Twitter, Facebook eller Instagram.
