Ninka-sagen: Kan sund kost slukke autisme-gener?

Forfatter og blogger Ninka-Bernadette Mauritson har kureret sin søn for autisme ved at omlægge hans kost, skrev hun for nyligt i et debatindlæg på politiken.dk.

Alle andre kan gøre det samme, hævder hun, til trods for at autisme ifølge lægevidenskaben er et uhelbredeligt og genetisk betinget handicap.

Man kan fjerne den neurologiske forstyrrelse ved at spise en særlig kost, for »geners udtryk påvirkes af miljø. Blandt andet af kost og livsstil,« argumenterer Ninka-Bernadette Mauritson i debatindlægget, som har fået hård kritik fra forældre til autister, en neuropsykolog og Landsforeningen Autisme.

Besnærende, at kost kan fjerne autisme

I indlægget henviser Ninka-Bernadette Mauritson ellers til forskning og ernæringseksperter. Hun bruger ovenikøbet en masse fine, videnskabelige ord, så man kan nemt få indtryk af, at hun har videnskaben i ryggen, når hun siger, at man kan fjerne autistiske træk ved at lægge kosten om.

Men findes den forskning, hun henviser til, overhovedet?

Vi går på jagt efter det videnskabelige grundlag for Ninka-Bernadette Mauritsons hjemmestrikkede behandlingsmetode. Undervejs møder vi en selvudnævnt, amerikansk stjerneforsker, som hævder, at han har opnået et videnskabeligt gennembrud indenfor autisme.

Men vi starter hos en mere jordbunden dansker, der ikke kender til forskning, som viser, at kost kan slukke for de gener, der disponerer for autisme:

»Det lyder måske besnærende, at man kan ændre genernes udtryk gennem kosten og dermed fjerne genetisk betingede autistiske træk. Men det er på ingen måder dokumenteret i videnskabelige forsøg,« siger Thomas Werge, der er professor i psykiatri på Københavns Universitet og leder af Forskningsinstitut for Biologisk Psykiatri på Sct. Hans.

»Faktum er, at vi ved meget lidt om, hvordan kosten påvirker genernes udtryk. Og vi ved intet om, hvordan den påvirker gener, der disponerer for autisme. Jeg siger ikke, at kosten ikke kan have en betydning, men vi ved ikke noget om det,« fortsætter han.

Autisme er genetisk betinget

Autisme er en genetisk betinget forstyrrelse, forklarer Thomas Werge. Det vil sige, at gener, man er født med, kan disponere for sygdommen. Generne kan man ikke ændre på.

Men man kan ændre funktionen af de gener, der giver autistiske træk, hævder Ninka-Bernadette Mauritson. Hun henviser til en gren af genetikken, der kaldes epigenetik.

Epigenetik har at gøre med kemiske bindinger, som regulerer, om vores gener kommer til udtryk eller ej – altså om de virker eller ej.

De kemiske bindinger kaldes methyleringer, og de sidder på DNA’et, som er bundet sammen af proteiner i en lang kæde.

Kost kan ændre methylering

Forskning viser, at miljøpåvirkninger som tobaksrøg og luftforurening kan påvirke DNA-methyleringen og dermed have indflydelse på, hvilke gener der er virksomme.

Ninka-Bernadette Mauritsen har ret i, at kosten også kan spille en rolle.

»Kostsammensætningen vil have en betydning for en persons methyleringsprofil,« siger Jonas Mengel From, der er lektor i human genetik på Syddansk Universitet.

»I den videnskabelige litteratur er der eksempler på, at underernæring blandt bestemte befolkningsgrupper kan spores i deres DNA-methylering flere år efter,« siger Jonas Mengel From.

Han har dog aldrig hørt om, at man skulle kunne helbrede genetiske sygdomme som eksempelvis autisme ved at spise noget bestemt, som påvirker methyleringen.

»At man skulle kunne gå ind og ændre på kosten og dermed helbrede sit barn for autisme, det lyder lidt for fantastisk,« siger Jonas Mengel From.

\ Læs mere

Forskere: Ny mælkebog er uvidenskabelig

Det ville være et kæmpe gennembrud!

Ifølge Ninka-Bernadette Mauritson er autister undermethylerede. Hvis man omlægger deres kost, kan man opregulere deres methylering, hævder hun.

»Selv på PubMed er der artikler om epigenetik og methylering i sammenhæng med autisme,« skriver hun blandt andet.

Ganske rigtigt: Når man søger på ‘autism’ og ‘epigenetics’ på PubMed, som er en international database med over 27 millioner videnskabelige artikler, dukker over 200 artikler op.

Men det er meget usandsynligt, at bare én af artiklerne konkluderer, at man kan kurere autisme ved at opregulere methyleringen gennem kosten, siger en af Danmarks førende forskere i epigenetik:

»Jeg er 100 procent sikker på, at ingen har vist, at man kan kurere autisme ved at ændre på methyleringen. Det ville være ualmindeligt fantastisk, hvis nogen havde vist det. Det ville være et kæmpe stort gennembrud, og så ville jeg vide det,« siger Kristian Helin, der er professor i molekylær biologi på Københavns Universitet.

»At der er artikler på PubMed om autisme, epigenetik og methylering betyder ikke, at der er en sammenhæng. På PubMed findes i øvrigt hvad som helst: Noget er forskning af god kvalitet, andet er ikke,« fortsætter han.

Påstandene er farlige

Kristian Helin har ikke meget tilovers for personer som Ninka-Bernadette Mauritson, der misbruger forskning til at tjene penge på at udbrede en personlig tro på en behandlingsmetode.

»At fremføre sådan nogle påstande, som hun gør, er farligt efter min mening,« siger han.

Selv om enkelte studier skulle have vist, at mennesker med en autistisk diagnose er undermethylerede, kan man ikke deraf udlede, at undermethyleringen er skyld i deres neurologiske forstyrrelse, understreger Kristian Helin.

For selv om der er en korrelation, behøver der ikke at være kausalitet.

Forskningen findes ikke

Ninka-Bernadette Mauritson har dog flere esser i ærmet. Hun henviser blandt andet til en amerikansk ernæringsekspert ved navn William J. Walsh. William J. Walsh er leder og tilsyneladende den eneste ansatte på et såkaldt forskningsinstitut kaldet Walsh Research Institute.

På instituttets hjemmeside fremgår det, at William J. Walsh er ph.d., og at han har opnået nogle ganske bemærkelsesværdige resultater. I 1999 påviste han for eksempel, at autister er undermethylerede og lider af kobber/zink-ubalance, står der.

Problemet er, at hans opdagelse ikke kan støves op. Den er tilsyneladende ikke publiceret nogen steder, så det er umuligt at vurdere, om den holder vand.

Hvis man spørger Thomas Werge, er det tvivlsomt, at William J. Walsh har publiceret et studie, som viser, at autister er undermethylerede.

»Hvis han virkelig opdagede sådan en ting, hvorfor er han så ikke gået videre med det siden 1999? Hvis sådan et resultat kan gentages i flere studier, burde det jo fuldstændig have ændret vores tilgang til autisme,« siger Thomas Werge og fortsætter:

»Det er også påfaldende, at den type undersøgelse skulle have været gennemført for så lang tid siden, al den stund at den nødvendige teknologi slet ikke var udviklet dengang.«

Resultater er ikke publiceret

På Walsh Research Institutes hjemmeside påstås det, at William J. Walsh er en internationalt anerkendt ekspert og toneangivende forsker inden for ernæringsbaseret psykiatri og ernærings-medicin.

Men ingen af de forskere, Videnskab.dk har talt med, kender William J. Walsh, og når man går hans publikationsliste efter i sømmene, er det meste af hans arbejde ikke publiceret i videnskabelige tidsskrifter.

Normalt opfatter man først forskningsresultater som troværdige, når de er publiceret i videnskabelige tidsskrifter. Publicering i et af de anerkendte tidsskrifter er et kvalitetsstempel, for tidsskrifterne bruger fagfæller til at tjekke og stille kritiske spørgsmål til forskningen, før den bliver bragt.

William J. Walshs publikationsliste består mest af overhead-præsentationer fra oplæg, han har holdt på konferencer – ikke af videnskabelige artikler, der er blevet gået efter i sømmene af fagfæller.

Et tilfælde kan man ikke generalisere udfra

Selv om der teoretisk er en mulighed for, at den selvudnævnte ernæringsekspert, William J. Walsh, har ret i, at epigenetiske mekanismer og dermed methylering er involveret i autisme, kender man endnu ikke mekanismerne, understreger Thomas Werge.

Han og andre forskere er helt sikre på, at autisme er en genetisk betinget sygdom. Derudover er der stadig meget, de ikke ved om, hvordan autisme udvikler sig, siger Thomas Werge.

Men Ninka-Bernadette Mauritsons søn er jo blevet rask, fordi hun har givet ham en speciel kost. Er det ikke bevis nok?

»Man kan ikke bruge et enkeltstående eksempel til at generalisere ud fra. Det lyder meget besnærende, at et barn har haft autisme og er blevet rask, men så længe, at det ikke er andet end en personlig anekdote, har det intet med videnskab at gøre,« siger Thomas Werge.

Kausistikker er sjældne

Enkelte patienthistorier kan kun i sjældne tilfælde bruges til noget i lægevidenskaben, men det kræver, at de er yderst detaljeret beskrevet. Man skal for eksempel vide, hvilke undersøgelser patienten har været til, hvordan sygdommen har udviklet sig, og man skal være sikker på, at patienten har fået den rigtige diagnose.

»Vi kalder det kasuistik. Det er en offentliggjort og meget præcis beskrivelse af et enkelt sygdomsforløb, typisk med usædvanlige symptomer eller forløb. Men man kan ikke bruge en kasuistik til at udlede noget generelt om helbredelse eller sygdomsforløb,« siger Thomas Werge.

Videnskab.dk har kontaktet Ninka-Bernadette Mauritson for at få hende til at udpege de artikler på PubMed, der viser, at der er en årsagssammenhæng mellem methylering og autisme, men hun har ikke svaret på vores henvendelse.

Heller ikke William J. Walsh er vendt tilbage på Videnskab.dk’s forespørgsel om, hvor hans forskning er publiceret.