Flere forskere går nu i kødet på Politiken, efter at avisen i en ny klumme forsvarer at have bragt et debatindlæg af forfatter og blogger Ninka-Bernadette Mauritson. I indlægget skriver hun blandt andet, at hun har kureret sin søn for autisme ved at omlægge hans kost.
Indlægget hos Politiken og en tidligere artikel i B.T. affødte stærke reaktioner hos blandt andet forældre til autister, Landsforeningen for autisme og på det sociale medie Twitter. Det har nu fået Politiken til at bringe klummen ’I shitstormenes tidsalder: Vi redigerer ikke avisen efter, hvad Twitter mener’ (OBS: Kræver login hos Politiken).
Her skriver debatredaktør Ditte Giese blandt andet:
»Vi lægger selvfølgelig særlig vægt på det fagligt funderede synspunkt. Men det betyder ikke, at erfaringens stemmer skal udelukkes, tværtimod. Videnskaben er en autoritet, der skal udfordres på samme måde, som enhver anden magtinstans' konklusioner skal kunne klare et møde med virkeligheden.«
Én persons overbevisning er ikke 'erfaring'
Det er en udmelding, der har fået flere forskere, Videnskab.dk har talt med, op i det røde felt.
Man kan ikke sige, at én persons oplevelse af kostomlægning er reel erfaring, før den oplevelse er blevet efterprøvet og undersøgt, sådan som alt andet konstant bliver det i videnskaben, lyder det fra professor Anders Overgaard Bjarklev, som er rektor ved DTU og formand for Danske Universiteters Rektorkollegium.
»Hvad er det så, der skal bestemme, om et bygningsdesign er sikkert eller ej? At jeg tror, det er sikkert, eller at jeg faktisk har undersøgt det og testet det? Hvis jeg bare siger, at jeg synes, at en bygning ser sikker ud, selvom den er lavet af vingummibamser – så har vi et problem.«
I artiklen 'Ninka-sagen: Kan sund kost slukke autisme-gener?' kan du læse mere om, hvad forskerne siger til Ninkas argumenter for, hvordan autisme kan helbredes gennem kosten.
Min mening er ikke lige så god som din
Videnskaben bygger rent faktisk på erfaringer, lyder det fra Anders Overgaard Bjarklev. Men erfaringens stemmer skal være dokumenterede på samme måde som al øvrig videnskab bliver det: Ved at opsætte en tese, udføre et eksperiment og bevise eller modbevise, at tesen er rigtig.
»Problemet opstår, hvis man bare slynger en påstand ud og siger, at min mening kan være lige så god som din, og jeg behøver ikke at dokumentere det. Hvis jeg siger, at jeg synes, det er nat, når det er dag og ikke bekymrer mig om, at solen skinner, så er det ikke noget, vi kan efterprøve og blive enige om.«
Han møder opbakning fra professor MSO David Budtz Pedersen, som arbejder ved Humanomics Research Centre under Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet. Han finder udmeldingen fra Politiken såvel »mærkværdig« som »selvmodsigende«.
»Politiken hævder både at henholde sig til 'erfaringer' og alligevel kræve faglig argumentation'. De to ting er netop ikke forenelige,« skriver professoren, som understreger, at videnskab ideelt drejer sig om at afkræfte formodninger.
\ Politiken og Ninka på Twitter
Politikens forsvar for at bringe Ninka-Bernadette Mauritsons indlæg har skabt en storm af reaktioner på blandt andet det sociale medie Twitter. Her bringer vi et uddrag:
- Forstår ikke @politiken Sandheden
er ikke altid "et sted imellem" evidensbaseret videnskab og livsstilsfilosofi #HPVvaccine
#autisme – @NicolaiBentsen1 - Det er en skuffende kommentar. En total misforståelse af den berettigede kritik de fik forleden. En redaktør har et stort ansvar. – @stinuslindgreen
- Der er bare en vigtig skelnen
imellem at repræsentere ikke-eksperters erfaringer (vigtigt) og at repræsentere folks fake
facts (forkert). – @Mediemedicin - Videnskaben opsøger og udstiller sin egen usikkerhed. Det er dens styrke. Men det gør den desværre også sårbar over for plattenslageri. – @UltraPedel
»Det skulle være ganske mærkeligt, hvis vi ikke blev klogere ved at undersøge verden grundigere – men det giver desværre ingen kort på hånden til dem, som ikke anvender den videnskabelige metode.«
Videnskaben er altid til debat
Videnskaben har ikke de endelige svar på alt, og den må gerne udfordres. Åbenhed er en væsentlig del af videnskabens natur, lyder det fra lektor i videnskabsteori Mikkel Willum Johansen, som arbejder ved Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet.
Det er bare ikke det, der i praksis sker, når selvudnævnte sundhedseksperter som Ninka-Bernadette Mauritson får lov at fremføre sine synspunkter som reel viden i spalterne hos landsdækkende medier, mener han.
»Videnskabelige spørgsmål er konstant og altid til debat, og det ville være fantastisk, hvis Politiken i højere grad gav sig til at dække disse debatter, men det kræver, at man finder frem til folk, der er fagligt kvalificerede og ved, hvad de taler om, eller at man giver sig til at researche baggrunde for uenighederne,« siger Mikkel Willum Johansen og fortsætter:
»Man skaber ikke en kvalificeret debat om et videnskabeligt spørgsmål – hverken i offentligheden eller internt i videnskaben – ved at stille anekdotisk evidens over for et etableret videnskabeligt synspunkt. Tværtimod risikerer man at køre debatten af sporet eller værre at skabe frygt og usikkerhed hos folk, der ikke kan se forskellen mellem videnskabelig og anekdotisk evidens.«
Er autisme-indlæg god debat?
Det kan godt være, at avisens tilgang til videnskab er speciel, men derfor kan debatten om kost og autisme jo stadig være god og vigtig.
Politiken er én af landets største morgenaviser. Den kalder sig selv »organet for højere oplysning«, slår sig højt op på kvalificeret debat og vigtig input til demokratiet, og den har jo i udgangspunktet ret til at bringe, hvad den synes skaber god debat.
Spørgsmålet er så, hvor god debat indlægget fra Ninka-Bernadette Mauritson reelt skaber, og hvor solide argumenter Politikens beslutning hviler på.
\ Læs mere
Ditte Giese skriver i sin klumme, at »god debat er kendetegnet ved uenighed«. Mange vil sikkert være enige. Men professor mso i journalistik David Hopmann mener, at den definition savner en meget vigtig nuance:
»En god debat er kendetegnet ved saglige argumenter for eller imod. Uenighed i sig selv er i mine øjne intet relevant publicistisk argument. Så kunne man give spalteplads til alt. Folk, der påstår, at Månen er lavet af ost, eksempelvis. Hvad er det publicistiske argument for at gøre det?« spørger David Hopmann, professor mso på Center for Journalistik ved Syddansk Universitet.
Politiken: Argumentation må ikke hvile på mavefornemmelser
Politiken kan så hævde, at den bringer debatindlæg på et vist niveau. Eller som Ditte Giese skriver i sin klumme: »Vi skal kræve, at argumentationen ikke kun hviler på mavefornemmelser.«
Her er David Hopmann enig – og derfor undrer han sig umiddelbart over, at indlæg fra Ninka-Bernadette Mauritson kan slippe igennem. Han henviser til, at Ninka-Bernadette Mauritson ad flere omgange har fået kritik for at komme med argumenter, som ikke er velunderbyggede, men som støtter budskaber, hun sælger i bøger, der i øvrigt bliver udgivet på blandt andet Politikens Forlag.
\ Ninkas forretning
Ninka-Bernadette Mauritson har gennem tiden lanceret flere forretningskoncepter, blandt andet:
- Bogen 'Kernesund familie', hvor Ninka påstår, at en gluten- og mælkefri diæt kan hjælpe børn med autisme.
- Detoxforløb, hvor Ninka påstår, at man kan detoxe sig smuk.
- Online-sex-kurser, hvor Ninka påstår, at man kan få et lige så hedt sexliv, som hun selv har med sin ældre, italienske elsker Gianfranco.
Samtidig har Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen tidligere advaret om kostråd, hun har lanceret i bogen 'En kernesund familie', hvor hun blandt andet taler imod mælk til små børn: »Rådene kan være skadelige for børn og derfor fraråder de to styrelser forældrene at følge disse råd«, lød meldingen.
Det tegner alt i alt et billede af, at Ninka-Bernadette Mauritsons argumenter ikke ligefrem er plukket fra øverste videnskabelige hylde.
»Og jeg kan ikke se den publicistiske værdi af sådanne åbenlyst usaglige argumenter, fordi de forplumrer debatten,« konstaterer David Hopmann.
Må en avis ikke have lov at trykke sludder på debatsiderne?
Et sidste argument for Politikens beslutning kan ifølge journalistikprofessoren være, at en avis har ret til at trykke, hvad den vil – herunder decideret sludder.
Men her bør en velrenommeret morgenavis selv hugge bremserne i af en endnu vigtigere årsag:
»Vi ved fra forskningen, at mange har svært ved at se styrkeforholdene i argumenter. Når en læge bliver sat over for en kilde, der er kritisk over for vacciner, læses det af mange i retning af, at det står 1-1, selv når lægens konklusioner bakkes op af eksempelvis statistik over, hvor få der oplever bivirkninger af vacciner.«
\ Læs mere
Budskaberne kan på den måde ende med at skade læserne, fordi de får et forvredet indtryk af fakta på området. Et barn får måske ikke en potentielt livreddende vaccine eller den kost, det har brug for, så det bliver velernæret.
»Ditte Giese er nødt til at forholde sig til, at hun er med til at give holdninger plads, der åbenbart er farlige for børns ve og vel. Så kan Politiken ikke bare undskylde sig med, at en god debat er en debat, hvor folk er uenige,« siger David Hopmann.
Politiken: Ninka deler sine erfaringer
På Politiken har indlægget fra Ninka – og et andet indlæg fra en far, der er imod HPV-vaccine til piger – affødt store interne debatter. Ifølge opinionsredaktør Mads Zacho Teglskov er det slet ikke sådan, at Politiken er blevet anti-videnskabelig, men han mener ligesom Ditte Giese, at der skal være plads til de personlige erfaringer på debatsiderne.
»Ninka giver sig ikke ud for at være en videnskabelig autoritet. Hendes indlæg er ren erfaringsdeling.«
Men hun henviser i indlægget i Politiken til forskning, hun mener bakker op om sin holdning. Og hun har tidligere skrevet bøger om lignende emner, som Sundhedsstyrelsen har advaret mod at tage for gode varer. Hun kommer jo med en historie, som må tænkes med ind, når I trykker sådan et indlæg?
»Ja, men det diskvalificerer ikke folk, at de tidligere har sagt noget fjollet. Vi bringer hendes indlæg hos os, fordi en far har kritiseret hende hos os efter en artikel i B.T. Hun skriver ikke, at alle børn med autisme kan blive symptomfri, men at hun har oplevet sin egen søn som symptomfri.«
»Jeg kan godt se pointen om, at hun henviser til videnskab, og måske bliver vi i et omfang nødt til at orientere os i videnskaben, der bliver henvist til. Men vi kommer til at stå i en relativt stor udfordring, hvis vi skal være i stand til at bedømme, hvad der er god og dårlig videnskab i hvert eneste indlæg,« siger Mads Zacho Teglskov fra Politiken.
Bedre opmærkning på Politiken fremover
Opinionsredaktøren understreger, at Politiken har bragt opfølgende journalistiske artikler, der har set nærmere på Ninkas påstande, ligesom de i øvrigt har bragt et væld af artikler og debatindlæg, der handlede om de positive effekter af HPV-vaccinen og ikke kun de negative, som et andet debatindlæg havde fremhævet.
Debatten – også internt på Politiken – gør desuden, at avisen fremover vil opmærke debatindlæg, som taler sig op mod den etablerede videnskab, så det fremgår tydeligt, hvad der er det gængse syn op og ned i sagen.
»Vi skal være skarpere på indpakningen og være endnu mere opmærksomme, når vi lægger noget ud på Twitter eller Facebook. Vi ved godt, at vi sidder på en autoritet på det her område, især over for unge mennesker, der kunne tænkes at træffe en beslutning på denne her baggrund,« siger Mads Zacho Teglskov.
\ Læs mere
Opinionsredaktøren er i øvrigt glad for debatten, for han mener, at vi generelt mangler diskussion om, hvordan journalister – herunder debatredaktører – og borgere gennemskuer, hvad der er god og dårlig videnskab.
»Jeg er oprigtigt begejstret for, at der kommer en diskussion om videnskabens rolle i medierne. Det tror jeg ikke, der kan komme noget som helst dårligt ud af,« siger Mads Zacho Teglskov.
